Metalindustrien har hyldet de dygtigste lærlinge med ML-Prisen 2021

Fredag d. 24. september hyldede metalindustrien 25 dygtige nyudlærte lærlinge i Den Sorte Diamant i København, hvor den årlige ML-Pris blev uddelt for 19. gang.
Familier, faglærere og mestre var også inviteret med til fejringen, og ca. kl. 10.15 tog alle gæster og prismodtagere plads i Dronningesalen. Herefter gik Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal og formand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg, på scenen for at lykønske de 25 lærlinge og understrege deres vigtige rolle i den grønne omstilling.
- Der bliver snakket særlig meget om al den kvalificerede arbejdskraft, vi mangler. Om hvor vigtigt de faglærte er for den grønne omstilling. Begge dele er rigtige, og begge dele er bekymrende. Men jeg bliver heldigvis mindre bekymret, når jeg ser jer. For så ser man, hvordan ægte kompetencer ser ud. Hvordan kvalifikationer og ihærdighed ser ud, og hvordan dygtige faglærte ser ud. For det er det, I er, sagde Kasper Palm.
Efter et musikalsk indslag af violinist Christine Bernsted fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium var det tid til selve prisoverrækkelsen.
Statuette, blomster og håndtryk
Hver af de 25 prismodtagere blev kaldt på scenen til håndtryk og overrækkelse af statuette, diplom og blomster. Samtidig blev der læst uddrag op af de indstillinger, som skoler og virksomheder har skrevet om lærlingene.
Til slut kom Michael Boas, der er fungerende næstformand for Metalindustriens Uddannelsesudvalg og chefkonsulent i DI, på scenen, og henvendte sig direkte til prismodtagerne:
- Det er jer, der besidder vores konkurrencekraft i Danmark. Den skal I være stolte af. Hvis vi skal fastholde vores førerposition, er det helt afgørnede, at flere går den vej, I er gået, og også bliver talentfulde og dygtige faglærte. Faglærte der kan tage del både i produktion og udvikling af fremtidens produkter, løsninger og services, sagde Michael Boas.
Et nåleøje
De 25 nyudlærte lærlinge, som modtog ML-Prisen, har alle udmærket sig ved et 12-tal til svendeprøven. De har desuden kvalificeret sig til prisen ved at have stort fagligt overblik, være kvalitets- og ansvarsbevidste og selvfølgelig være gode kammerater og kolleger på deres arbejdspladser.
For at komme i betragtning til ML-Prisen skal både praktikvirksomheden og erhvervsskolen indstille lærlingen.
Find billeder af alle prismodtagere på dette link: https://www.flickr.com/photos/184363312@N05/sets/72157719878755026/
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Information om Industriens Uddannelser
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Grønlandske lærlinge fik endelig overrakt deres svendebreve26.8.2025 11:40:51 CEST | Pressemeddelelse
Dansk Metal og Dansk Industri i regi af Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) var mandag i Grønland for personligt at overrække svendebreve til en række udlærte svende fra Grønland. Det skete for at markere, at der er kommet klarhed over grønlandske lærlinges uddannelsesforløb, når de har været tilknyttet en dansk erhvervsskole og været i oplæring i Grønland.
Kursen er sat: Niels fra Valby sejler mod EuroSkills 202519.8.2025 12:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Møbelsnedker Niels Næraa-Nicolajsen byttede værkstedet ud med en plads på dækket af skibet Georg Stage. Nu sejler han Europa tynd, mens hans tanker kredser om træ, traditionelle samlinger og en podieplads til EuroSkills 2025 i Herning.
- Jeg går benhårdt efter guldet – klejnsmeden Jakob fra Kolding drømmer stort11.8.2025 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
22-årige Jakob Østergaard Nielsen er i lære som klejnsmed hos Wind Steel i Vojens. Vi taler med ham, mens han er på vej til en folkeskole, hvor han som rollemodel skal fortælle elever om livet som smed. Til daglig træner han frem mod EuroSkills 2025 – og drømmen er at tage guldet i Herning.
Andreas fra Frederikssund er klar til europamesterskaberne: Jeg gør det for at blive bedre til mit fag4.8.2025 08:21:01 CEST | Pressemeddelelse
19-årige Andreas er drevet af lysten til at udvikle sig og prøve nye ting. Han er med på holdet, når Danmark for første gang skal konkurrere i ”Industry 4.0” til EuroSkills.
Sofie fra Lee: Jeg elsker, når min kode gør en forskel – til EuroSkills viser jeg det i praksis14.7.2025 11:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Sofie Nørremark Rasmussen er nyuddannet automatiktekniker og elsker, når hun med et par linjer kode kan gøre en kollegas hverdag lidt nemmere. Nu venter en ny og stor udfordring: EuroSkills 2025 i Herning – en oplevelse, der både sætter fagligheden og samarbejdet på prøve.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum