Grønlandske lærlinge fik endelig overrakt deres svendebreve
Dansk Metal og Dansk Industri i regi af Metalindustriens Uddannelsesudvalg (MI) var mandag i Grønland for personligt at overrække svendebreve til en række udlærte svende fra Grønland. Det skete for at markere, at der er kommet klarhed over grønlandske lærlinges uddannelsesforløb, når de har været tilknyttet en dansk erhvervsskole og været i oplæring i Grønland.

Ved en ceremoni i Hans Egedes Hus i Nuuk fik en række udlærte svende fra Grønland mandag den 25. august overrakt deres svendebrev, som bevis på at have gennemført en erhvervsuddannelse i metalindustrien.
Formandskabet for Metalindustriens Uddannelsesudvalg var rejst til Grønland for personligt at overrække svendebreve til udlærte svende fra Grønland, der bl.a. har gennemført uddannelsen til datatekniker, flytekniker og entreprenørmaskinmekaniker.
Overrækkelsen af svendebrevene markerede, at der nu er kommet klarhed over uddannelsesforløb for lærlinge fra Grønland, når de har været tilknyttet en dansk erhvervsskole og været i oplæring i Grønland. Det er et område, der i en periode har medført en række misforståelser, som er gået udover lærlingene, der ikke har kunnet få deres svendebreve efter endt uddannelse.
Men det er der nu heldigvis fundet en løsning på.
- De grønlandske lærlinge fortjener naturligvis at få deres svendebrev på lige fod med andre lærlinge, der har gået på en erhvervsskole i Danmark. Nu er svendebrevene heldigvis i hænderne på rette modtagere, og det er er godt udgangspunkt for et endnu tættere samarbejde om erhvervsuddannelsesområdet med de grønlandske uddannelsesmyndigheder fremover, siger forbundssekretær i Dansk Metal, Peter Faber, der er meget tilfreds med den indsats, der er blevet lagt i at finde fælles fodslag i sagen om de grønlandske lærlinges svendebreve.
Den tilfredshed deler han med vicedirektør i Dansk Industri, Signe Tychsen Philip.
- Det har været enormt vigtigt for os at finde en løsning, så der ikke fremover opstår misforståelser og forsinkelser i processen med at udstede svendebreve til grønlandske lærlinge. Vi interesserer os for uddannelsesbehovet i Grønland, og denne fælles løsning har bragt os tættere sammen, siger Signe Tychsen Philip, vicedirektør i Dansk Industri.
I tæt samarbejde med Departementet for Uddannelse i Grønland og Børne- og Undervisningsministeriet i Danmark har Metalindustriens Uddannelsesudvalg fundet løsningen på, at grønlandske lærlinge, der har været i oplæring på en virksomhed i Grønland, kan få svendebreve på lige fod med lærlinge, der har været i oplæring i Danmark.
Fra grønlandsk side er der også stor glæde ved, at der nu er fundet en løsning på problemet.
- I Grønland er vi meget stolte, hver gang en studerende fuldfører en uddannelse. Det er 50 pct. der lykkes med at gennemføre, og bag hver enkelt succes ligger et familieprojekt, hvor alle har ofret sig. Med store afstande, afsavn og hjemve er det en sejr på trods, og derfor fejrer vi det som en festdag både i samfundet og i familien, siger Trine Egede, der er afdelingschef i departementet for uddannelse og har ansvar for alle uddannelser i Grønland. Hun tilføjer:
- Af den grund er vi taknemmelige for, at det er fundet en løsning på at få fejret de unge og uddelt beviserne. Det er med til at vise, at man er stolte af deres indsats.
Vedhæftet er en liste med navne på de udlærte svende, der fik overrakt deres svendebrev.
Vedhæftet er teksten oversat til grønlandsk.
Alle fotos er taget af Emil Nørgaard Stach.
Kontakter
Sine N. ThomsenChefkonsulent, Kommunikation
Tlf:22878351st@iu.dkBilleder








Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Industriens Uddannelser
Kursen er sat: Niels fra Valby sejler mod EuroSkills 202519.8.2025 12:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Møbelsnedker Niels Næraa-Nicolajsen byttede værkstedet ud med en plads på dækket af skibet Georg Stage. Nu sejler han Europa tynd, mens hans tanker kredser om træ, traditionelle samlinger og en podieplads til EuroSkills 2025 i Herning.
- Jeg går benhårdt efter guldet – klejnsmeden Jakob fra Kolding drømmer stort11.8.2025 07:55:00 CEST | Pressemeddelelse
22-årige Jakob Østergaard Nielsen er i lære som klejnsmed hos Wind Steel i Vojens. Vi taler med ham, mens han er på vej til en folkeskole, hvor han som rollemodel skal fortælle elever om livet som smed. Til daglig træner han frem mod EuroSkills 2025 – og drømmen er at tage guldet i Herning.
Andreas fra Frederikssund er klar til europamesterskaberne: Jeg gør det for at blive bedre til mit fag4.8.2025 08:21:01 CEST | Pressemeddelelse
19-årige Andreas er drevet af lysten til at udvikle sig og prøve nye ting. Han er med på holdet, når Danmark for første gang skal konkurrere i ”Industry 4.0” til EuroSkills.
Sofie fra Lee: Jeg elsker, når min kode gør en forskel – til EuroSkills viser jeg det i praksis14.7.2025 11:20:47 CEST | Pressemeddelelse
Sofie Nørremark Rasmussen er nyuddannet automatiktekniker og elsker, når hun med et par linjer kode kan gøre en kollegas hverdag lidt nemmere. Nu venter en ny og stor udfordring: EuroSkills 2025 i Herning – en oplevelse, der både sætter fagligheden og samarbejdet på prøve.
Noah fra Skæring elsker at konkurrere og at omstille sig. Han er klar til EuroSkills1.7.2025 12:50:29 CEST | Pressemeddelelse
Noah Borup Thayssen er 21 år og industritekniker. Til september skal han forsvare Danmarks farver til EuroSkills i Herning. Han glæder sig mest til det, de fleste andre frygter: at opleve presset.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum