Mere genanvendelse på vej: Mælkekartonen skal ikke længere brændes af

Danmark har EU’s absolutte bundplacering, når det gælder genanvendelse af mælkekartoner, men snart er det slut. De mere end 1 milliard kartoner, danskerne hvert år får mælk, yoghurt, tomater og andre madvarer i, skal ikke længere brændes, men omdannes til ny plastik og nyt pap.

Tag et dybt kig i affaldsspanden. Drikker du lige så meget mælk, og spiser du lige så meget yoghurt som gennemsnittet, så smider du lidt mere end 4 kartoner ud om ugen. På et år bliver det til godt 200 kartoner – eller i alt 5,8 kilo emballage, som alene kommer fra kartoner brugt til mælk, yoghurt og andre mejeriprodukter. I Danmark er det i 97 ud af landets 98 kommuner »forbudt« at smide kartonerne til genanvendelse, men det bliver der snart lavet om på, skriver magasinet Samvirke.

I dag bliver de 1 milliard kartoner, danskerne har sendt på forbrændingen, brændt sammen med det husholdningsaffald, der heller ikke bliver sorteret, men kan man genanvende kartonerne i stedet for at brænde dem af, er der et kæmpepotentiale for genanvendelse af nye, gode papirfibre, siger Henning Jørgensen, der er chefkonsulent i NIRAS og som rådgiver især kommuner og andre offentlige myndighed om genanvendelse og affaldshåndtering til Samvirke:

»Groft regnet kan man med en optimal indsats indsamle og genanvende mellem 35 og 40 procent af alle de kartoner, der kommer på markedet i Danmark. Det vil betyde, at vi kan genanvende omkring 15.000 tons kartonemballage. For at sætte det lidt i perspektiv: Vi er i forvejen gode til at indsamle andre typer pap i dag. Vi indsamler omkring 40.000 tons pap og karton på tværs af kommunerne – når kartonerne kommer med, vil det altså være en stor forøgelse.«

Danmark halter bagefter andre EU-lande

I dag er genanvendelsesprocenten for kartonemballager i Danmark under 1 procent. Det er nemlig kun Fredericia Kommune, der indsamler brugte mælkekartoner. I andre EU-lande genanvender man over langt over 60 procent af kartonerne fra juice, mælk og andre fødevarer. En af grundene til, at vi ikke indsamler kartonerne i dag, er, at mælkekartoner er sammensat af to forskellige typer materiale, som typisk er plastik og papir, og vi har ikke tradition for at genanvende ting, der består af to så forskellige materialer som pap og plastik.

Når vi nu skal i gang, skyldes det en forpligtelse, der ligger i EU’s affaldsdirektiv, der blev vedtaget i 2018.

Miljøstyrelsen, der netop har offentliggjort regeringens nye affaldsplan, forventer at have retningslinjer klar for, hvordan emballagekartoner skal sorteres i nærmeste fremtid. Blandt andet skal det afklares, om mælkekartonen skal i plastik- eller papcontaineren.

Selvom retningslinjerne ligger klar, når sommerdagene går på hæld, skal danskerne ikke forvente, at de straks kan komme i gang med at sortere endnu mere af affaldet derhjemme, lyder det fra Mette Godiksen fra Dansk Affaldsforening:

»Vi skal sikre, at indsamlingen sker klogt – og med et langsigtet perspektiv. Vi forfølger konstant målene om mere genanvendelse og vi er klar til at tage fat på mad- og drikkekartonerne. Indsamling af disse kræver dog enten større affaldsspande eller hyppigere indsamling af affald end i dag, og det tager naturligvis lidt tid for kommunerne at implementere.«

Henning Jørgensen fra NIRAS har et håb: »Man kunne sikkert sagtens slippe med en affaldsbeholder til mælkekartoner henne på gadehjørnet, og så kan borgerne komme forbi med deres kartoner en gang imellem. Det vil være helt tosset ikke at komme i gang, når man tænker på de mange millioner kartoner, vi har mulighed for at genanvende med en bare en smule målrettet indsats.«

Læs hele artiklen i juninummeret af Samvirke, som du får i Coops butikker, eller lyt til podcasten i serien ”Samvirke mellem linjerne” i din podcastapp.