Slut med usikkerheden: Ny modningsmetode sikrer spisemodne avocadoer hver gang i Coops butikker
Coop er først i Danmark til at gøre brug af en helt ny modningsteknologi, der sammen med kunstig intelligens sikrer, at forbrugeren altid finder spisemodne avocadoer i butikkerne. De nye, spisemodne avocadoer kommer som Irma-produkt fra uge 49.

De fleste kender det: Man skal bruge en avocado, men i købssituationen er det svært at vurdere, om den er spiseklar. Er den moden nok? Er den for moden? Og kommer man hjem med en avocado, der ikke er spiseklar, ender den desværre ofte i skraldespanden.
Men nu skal det være slut med avocado-usikkerheden. Coop er først i Danmark til at gøre brug af en helt ny modningsteknologi kaldet softripe (skånsom modning), der sammen med kunstig intelligens sikrer, at forbrugeren altid finder spisemodne avocadoer i butikkerne.
Traditionelle avocadoer modnes i et kunstigt miljø, hvor man forcerer og stresser den naturlige modningsproces frem med varme udefra. Men den nye teknologi modner avocadoerne indefra og ud. Teknologien skaber rammer, der efterligner avocadoens naturlige miljø, hvilket får den til at "føle sig hjemme". Det giver en skånsom modning.
Coop samarbejder med virksomheden Swedlog i Helsingborg, der er eksperter i softripe-teknologien. Her bruger man kunstig intelligens, der med adgang til datahistorik fra flere tusinde producenter kan genkende avocadoer og vurdere, hvilket modningsstadie de er i. Det gør det nemmere at bestemme, hvordan hver enkelt avocado skal håndteres og modnes.
Nicolai Horsner, der er kategoridirektør for frugt og grønt i Coop, fortæller, at der venter kunderne en helt ny oplevelse, når de skal handle avocadoer i fremtiden:
”Vi har testet avocadoerne i udvalgte butikker, og konklusionen er entydig: Gladere kunder og færre klager over avocadoer, der ikke lever op til forventningerne. Det har givet stigning i salget af avocadoer i testbutikkerne. Jeg ser frem til, at vores kunder over hele landet får adgang til de spisemodne avocadoer. Der vil gøre kundeoplevelsen bedre og mindsker madspildet.”
Nicolai Horsner tilføjer, at kunderne skal vænne sig til, at en softripe-avocado grundet modningsmetoden kan se umoden ud og virke hård, selvom den er helt moden. De spisemodne avocadoer kommer som et Irma-produkt i pakker af tre. De sælges i Coops butikker fra uge 49.
Kontakter
Nicolai HorsnerKategoridirektør i Coop
Tlf:26 78 48 49nicolai.horsner@coop.dkEmil UlrichsenSenior kommunikationsrådgiver i Coop
Tlf:26 66 90 68emil.birkving.ulrichsen@coop.dkBilleder






Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
500.000 fastelavnsboller på vej til danskerne: Coop ruster sig til fastelavnsbolle-krig8.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Frontlinjen er bagerdisken og våbene er marcipan, cremer og flødeskum. Fastelavn nærmer sig, og det har de senere år resulteret i hård konkurrence om, hvem der kan præsentere de flotteste og mest fantasifulde fastelavnsboller. Hypen har udviklet sig til en regulær fastelavnsbolle-krig, og Coop er med en helt ny serie af fastelavnsboller klar til at tage kampen op.
Stop Spild Lokalt: Behovet for donationer af julemad til trængte familier har aldrig været større22.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Coops butikker donerer igen i år overskudsmad sammen med Stop Spild Lokalt. Og i år er behovet for hjælp ekstra stort, lyder det fra den frivillige organisation, for prisstigningerne på fødevarer har store konsekvenser for udsatte familier.
600 butikker holder åbent i julen19.12.2025 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
Over 600 af Coops butikker har åbent i juledagene. Det er butikker i 365discount og Brugsen. Den 24., 25. og 26. december holder alle de store butikker lukket. Mænd ca. 300 butikker i Brugsen og godt 300 butikker i 365discount står klar til at tage varmt imod kunderne. Juleaftensdag lukker de omkring kl. 14 – der er lokale forskelle, så det anbefales, at man tjekker sin egen butiks åbningstider. De fleste butikker i de to kæder holder åbent til kl. 20 eller 21 1. og 2. juledag. Omkring nytår har alle Coops butikker åbent 31. december. Typiske lukker butikkerne omkring klokken 15. De mindste butikker har åbent lidt længere - typisk 1 time og lukker klokken 16. Den 1. januar er det kun de butikker, der havde åbent i julehelligdagene, der har åbent. Typisk åbner 1. januar senere end normalt – og åbningstiden er typisk til klokken 20 eller klokken 21. Enkelte SuperBrugsen og Kvickly har også åbent i helligdagene, typisk fordi de ligger i et turistområde, hvor der er dispensation for lukkel
Coop klar til at donere kød efter ny forenkling af regler8.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
null
Coop fjerner låg på creme fraiche og reducerer 15 ton plast20.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Coop tager endnu et skridt mod mindre plastaffald i hverdagen. Fremover bliver creme fraiche fra Coops egen serie, ”Coop”, produceret med en tynd film som låg i stedet for det traditionelle plastlåg. Det drejer sig om 4,7 millioner bægre og giver en årlig reduktion på 15 ton plast.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum