Mere end 260 folketingskandidater vil prioritere psykiatrien højt, hvis de bliver valgt

Psykiatrien har akut behov for et løft, mener Psykiatrifonden, Dansk Psykiatrisk Selskab og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab, og derfor har de spurgt alle opstillede kandidater til Folketinget, om de kan skrive under på følgende: 

”Jeg vil prioritere psykiatrien højt, hvis jeg bliver valgt til Folketinget”.

Derudover stillede de kandidaterne tre spørgsmål om psykiatrien:

• Hvilke udfordringer inden for sundhedsområdet ser du som de største inden for de næste fem år?
• Vælg de tre mærkesager, som du synes er vigtige inden for psykiatrien
• Hvad er dit valgløfte til de personer, der er påvirket af psykisk sygdom?

Over 260 folketingskandidater har skrevet under og svaret på spørgsmålene. Flere end 70% af dem mener, at psykiatrien er en af de største udfordringer i sundhedsvæsenet. 

Søg blandt kandidaterne kreds for kreds  

Bred politisk prioritering af psykiatri
Partiformand for SF Pia Olsen Dyhr er en af de kandidater, der har svaret:

”Vi havde blandt de røde partier lovet hinanden en 10-årsplan i forståelsespapiret. Der er nu endelig efter stort pres fra SF taget et første skridt og leveret på 450 mio. kr. i 2023 og 500 mio. kr. årligt de kommende år. Det vil jeg følge tæt og SF være en del af arbejdet om. Udover det har SF sikret gratis psykologhjælp til unge, og det kæmper vi for at udvide til alle aldersgruppe, samtidig med at vi vil have et stærkt fokus på at sikre bedre trivsel blandt børn og unge og en ret til tidlig og hurtig hjælp her.”

DFs partiformand Morten Messerschmidt skriver:

”Dansk Folkeparti vil kæmpe for, at både behandlings- og socialpsykiatrien løftes markant. Den enkelte skal mødes af en sammenhængende indsats, så der både tages højde for de psykiske lidelser og eventuelt andre lidelser, som i dag ikke bliver diagnosticeret. Borgeren skal ganske enkelt følges til dørs uanset behandlingsforløb, så vi sikrer personer med psykisk sygdom de bedst mulige forudsætninger for at leve et godt og meningsfuldt liv. Og så skal personer med psykisk sygdom have adgang til hurtig behandling i form af samtaleterapi.”

Socialdemokratiets fhv. social- og ældreminister Astrid Krag lover, at:

"... knokle videre for, at vi gør det bedre, både for de mest sårbare svært psykisk syge og for børnene og de unge. Og blive ved med at tage den fælles samtale om psykiatrien, så vi kan få nedbrudt fordommene.”

Venstres sundhedsordfører Martin Geertsen lover, at:

”Vi vil insistere på, at de mange gode forslag, som fremgår af Sundhedsstyrelsens faglige oplæg til en psykiatriplan rent faktisk også omsættes til egentlig handling. Der er så meget momentum lige nu for, at vi endelig kan få løftet psykiatrien. Nu skal vi altså have gjort noget ved det. Og det kræver efter min mening en bred, forpligtende og langsigtet politiske aftale om hele det psykiatriske område. En aftale, hvor man både forholder sig til politiske målsætninger for psykiatrien, de faglige instrumenter og indsatser med henblik på at indfri målsætningerne samt finansieringen af de kommende indsatser.”

Søg blandt kandidaterne kreds for kreds  

Akut brug for et løft
Psykiatrifondens direktør Marianne Skjold Larsen er glad for det store fokus på psykiatrien under valgkampen:

”Det er rigtig godt at se, at psykiatrien er kommet på den politiske radar i denne valgkamp. Der er akut behov for et løft af psykiatrien, og derfor holder vi også politikerne op på deres valgløfter til psykiatrien på den anden side af valget, når vi har et nyt folketing."

Skal indhente efterslæb
Dansk Psykiatrisk Selskabs forperson professor i psykiatri Merete Nordentoft er godt tilfreds med, at mere end 70 % af de politikere, der har skrevet under, peger på mangel på ressourcer som vigtigt for psykiatrien:

”Psykiatrien har været underprioriteret i alt for mange år, og det har skabt et stort efterslæb i psykiatrien, hvor vi mangler finansiering af alle de mange gode virksomme indsatser.”

Godt, men ikke godt nok med let behandling
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskabs forperson børne- og ungdomspsykiater Nina Tejs-Jørring siger:

"Vi glæder os meget til at bidrage til opbygningen af et lettilgængeligt tilbud i kommunerne. Men der mangler stadig ressourcer til behandling af de sværest syge børn og unge, både i regionspsykiatrien og i kommunerne. Det må politikerne ikke glemme efter valget."