Mikonomi.dk

Mere end 25.000 danskere brugte det blå sygesikringskort: Husk at forny kortet inden sommerferien

Del

I 2017 benyttede i alt 25.287 danskere sig af det blå sygesikringskort. 82,5% af disse er anmodninger fra udlandet om betaling, fordi en dansk borger er blevet behandlet i udlandet uden selv at betale regningen, også kaldet en E125 form. De resterende 17,5% består derimod af E126 anmodninger, som er ansøgninger om refusion til Styrelsen for Patientsikkerhed fra en dansk borger, der er blevet behandlet i udlandet og selv har betalt.

Mikonomi.dk har netop undersøgt brugen af EU-sygesikringskortet ud fra en rapport fra Europa Kommissionen. I denne kan det konkluderes, at danskerne i 2017 havde behov for kortet 25.287 gange. Ud af disse var 20.870 af anmodningerne i forbindelse med, at den danske stat har betalt behandlingen direkte til det land, hvor behandlingen er sket (E125). Derimod betalte en dansk statsborger selv for behandling og søgte derefter refusion 4.417 gange i 2017 (E126).

Flest refusionssager fra Tyskland, Østrig og Spanien

Nedenstående tabel viser, hvor der har været flest refusionssager i henholdsvis 2016, 2017 og 2018. Det er mange af de samme lande, der går igen i disse tre, hvor blandt andet Frankrig figurerer i top 3 hver gang. I 2016 indtog Tyskland førstepladsen over flest refusionssager, hvorimod der i 2017 var flest sager fra Østrig. I 2018 må Østrig dog vige pladsen for Spanien, som også er danskernes foretrukne feriedestination.

2016

2017

2018

Tyskland

Østrig

Spanien

Frankrig

Tyskland

Østrig

Spanien

Frankrig

Frankrig

Østrig

Spanien

Tyskland

Italien

Grækenland

Italien

Kilde: Styrelsen for Patientsikkerhed

Fire ansøgninger pr. tusinde indbygger i Danmark

Mere end 25.000 gange blev det blå sygesikringskort benyttet i 2017, hvilket svarer til 4,39 ansøgninger pr. tusinde indbygger. Sammenlignes dette eksempelvis med vores skandinaviske nabolande, ligger Danmark en del over Norge, men på samme niveau som Sverige. I Norge var der kun 0,16 anmodninger pr. tusinde indbygger, hvorimod der i Sverige var 4,89. Overordnet set er Danmark ikke ét af de lande, der benytter sig allermest af kortet, når det fordeles på indbyggertal.

Det er derimod Liechtenstein, efterfulgt af Slovenien, der benytter sig mest af det blå sygesikringskort. I Liechtenstein var der i 2017 hele 53 anmodninger pr. tusinde indbygger, hvor der i Slovenien var 30 anmodninger. I den anden ende ligger Norge, Cypern og Polen med henholdsvis 0,16, 2,08 og 2,29 anmodninger pr. tusinde indbygger.

Danmark ligger derfor i den lavere ende. Dog er der stadig 15 lande, som har benyttet sig mindre af kortet end danskerne.

Du kan læse mere om rapporten på Europa Kommissionens hjemmeside og fornye dit kort på Borger.dk.

* Der tages i rapporten fra Europa Kommissionen ikke udgangspunkt i, hvorvidt anmodningerne ligeså blev godkendt. Derfor er der i ovenstående tal fokus på, hvor mange der har søgt om refusion, og ikke hvor mange der rent faktisk fik refusion.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Information om Mikonomi.dk

Mikonomi.dk
Mikonomi.dk
Høffdingsvej 34
2500 Valby

38 41 03 02https://www.mikonomi.dk/

Mikonomi.dk sammenligner priser på finansielle ydelser som lån, forsikringer og a-kasser. Mikonomi.dks formål er at give forbrugeren overblik over de billigste alternativer, så brugeren dermed sparer flest muligt penge.

Følg pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Mikonomi.dk

Pristest: Billån hos forhandler eller bank?4.6.2019 10:07:52 CESTPressemeddelelse

Det kan bedre betale sig at søge mod en bank fremfor en bilforhandler, hvis du skal optage et billån på under 200.000 kr.. Dette er konklusionen i en ny undersøgelse fra Mikonomi.dk. Først når bilen koster mere end 200.000 kr., er det billigere at optage lånet hos bilforhandleren i stedet for i banken. Du kan opnå en besparelse på 5.000 kr. ved at optage billånet i en bank fremfor hos en bilforhandler ved et lån på 100.000 kr. Derimod vil du ved et lån på 250.000 kr. kunne spare 5.500 kr. ved at optage billånet hos forhandleren i stedet for banken.

Se kortet: Så høj skal din indkomst være for at købe bolig i de danske kommune22.5.2019 09:00:00 CESTPressemeddelelse

Ønsker du at købe en villa på 110 kvm, skal du ifølge en ny undersøgelse, foretaget af Mikonomi.dk, i gennemsnit have en årlig indkomst på 556.400 kr. Ikke overraskende er Frederiksberg Kommune den kommune, hvor du skal have den højeste indkomst. Her skal et par tjene næsten 2 mio. kr. om året sammen for at have råd til en bolig. Derimod skal man i Lolland Kommune kun tjene næsten 180.000 kr. om året for at få råd til samme størrelse villa.

Bøderegn: Her gives der flest fartbøder pr. fotovogn24.4.2019 09:00:00 CESTPressemeddelelse

Data fra Rigspolitiet, som Mikonomi.dk har fået aktindsigt i, viser, at der statistisk set er størst risiko for at få en fartbøde fra en af politiets fotovogne på de danske motorveje. Der blev i 2018 udskrevet 119.936 fartbøder på motorvejene, fordelt over kun 266 fotovogne. Dette betyder, at der er pr. fotovogn rundt regnet er skrevet 451 fartbøder i 2018. Til sammenligning er der i tættere bebyggede områder kun skrevet 47 fartbøder pr. fotovogn.

Ny data viser: 264% større risiko for tyveri i København2.4.2019 10:46:18 CESTPressemeddelelse

Mikonomi.dk har analyseret nyt data fra Rigspolitiets statistikker, for at finde ud af, hvilke af Danmarks 12 politikredse, der er mest plaget af tyverier. Befinder du dig i København, er der mere end 264% så stor risiko for at få stjålet dine ejendele end i den næstmest tyveri-ramte politikreds. Mod alle forventninger har København dog, med kun 16 tilfælde, landets næstlaveste antal tilfælde af tricktyveri ved beboelse pr. 1.000 indbyggere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum