Menneskeretsdom bør føre til ændring i lov om tiggeri

Og det bør få konsekvenser for dansk lovgivning, mener Kirkens Korshær. 

Da loven om tiggeri i 2017 blev strammet, var det med begrundelse i, at man ønskede at komme utryghedsskabende tiggeri fra især udenlandske hjemløse til livs. 

Men ny dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR) slår fast, at det var disproportionalt og et brud på menneskerettighederne, da en schweizisk domstol idømte en rumænsk kvinde først en bøde og efterfølgende ubetinget fængselsstraf for tiggeri. 

Den dom bør hurtigst muligt få direkte indvirkning på såvel håndhævelse som udformning af den danske lovgivning, mener chef for Kirkens Korshær, Helle Christiansen.

- I Danmark straffer vi tiggeri endnu hårdere end i Schweiz og har mulighed for at føre retssagerne gennem en fasttrack-ordning. Det gør det vanskeligt at inddrage den enkelte anklagedes livssituation og sikre deres grundlæggende menneskerettigheder, siger hun.

I 2017 valgte den daværende regering at stramme lovgivningen på området i et forsøg på at komme såkaldt ’utryghedsskabende tiggeri’ til livs. Det betyder, at tiggeri under dansk lovgivning bliver straffet med ubetinget fængsel uden forudgående varsel, hvis det bliver begået i en gågade, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler.

Derudover er det under lovgivningen muligt at give ubetinget fængselsstraf på op til seks måneder, bøder og udvisning fra Danmark. Det er en markant hårdere straframme end den schweiziske, som menneskerettighedsdomstolen har behandlet.

Et spørgsmål om overlevelse

Den schweiziske sag handler om en rumænsk kvinde, som blev stillet foran en domstol, fordi hun havde tigget på gaden i Geneve. For forseelsen blev hun i første omgang idømt en bødestraf på 500 CHF (3.449 kroner). Et beløb, som hun med sit beskedne indkomstgrundlag ikke var i stand til at betale. Derfor blev hun idømt og afsonede en fængselsstraf på fem dage.

Det er den straf, som Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har taget stilling til. Konklusionen var klar og enstemmig: Det var et brud på den europæiske menneskerettighedskonvention, fordi det var en krænkelse af hendes ret til at leve værdigt og respekten for hendes privat- og familieliv, som er bestemt i konventionens artikel 8.

Derudover fandt menneskerettighedsdomstolen, at straffen var disproportional i forhold til de ønskede effekter af den schweiziske lovgivning.

Afgørelsen begrunder domstolen med, at kvinden var analfabet, kom fra en ekstremt fattig familie, stod udenfor arbejdsmarkedet og ikke modtog offentlige ydelser. I en åbenlyst sårbar situation, var tiggeri derfor en nødvendighed for hendes overlevelse.

Kriminalisering fjerner ikke fattigdom

I Kompasset, som er Kirkens Korshærs rådgivningstjeneste for migranter med lovligt ophold i Danmark, oplever leder Allan Bærentzen, at der siden 2017 er blevet slået hårdt ned på tiggeri. Ikke mindst i forhold til de mennesker, som Kompasset møder i deres daglige arbejde. 

Ligesom ved sagen i Schweiz, er der tale om ekstremt fattige og sårbare mennesker, som ofte er kommet til Danmark for at søge arbejde, men som ender med at være nødsaget til at tigge for at overleve.
- Vi bliver nødt til at se i øjnene, at fattigdom ikke er et problem, vi kan løse med straf, siger Allan Bærentzen.
- For fattigdommen forsvinder ikke, fordi vi tvinger dem væk fra gaden. I stedet skal vi hjælpe dem socialt, og selvom det er en svær opgave, må vi finde måder at løse og løfte den.

Kompasset

Kompasset er et rådgivningstilbud i det Københavnske Nordvest kvarter og drives af Kirkens Korshær. Det er et af de eneste steder, som er åbent for og målrettet udenlandske hjemløse. Omkring 75 procent af brugerne er EU-borgere, som lovligt har benyttet sig af den fribevægelighed og søger arbejde i Danmark. Resten kommer fra lande udenfor EU, men har opholdstilladelse i andre EU-lande og dermed lovligt ophold.

Kompasset tilbyder blandt andet juridisk rådgivning, danskundervisning og har et mentorprogram.

Praksis på området

Siden 2017 har det været muligt at føre sager om ’utryghedsskabende tiggeri’ gennem en fasttrack-ordning, hvis den tiltalte ikke havde bopæl i Danmark.

I perioden mellem juli 2017 og august 2018 blev den ordning benyttet i 52 sager. I 46 af sagerne faldt der dom, mens tre blev frifundet og tre valgte at anke. Endvidere skete der udvisning i tre af sagerne.

Det er ikke alle politikredse, som har benyttet sig af fasttrack-ordningen, derfor kan det faktiske antal sager været større.

I alt blev der i perioden mellem juli 2017 og november 2018 truffet afgørelser i 77 sager om ’utryghedsskabende tiggeri’, oplyste daværende justitsminister Søren Pape Poulsen (K) til folketingets retsudvalg i november 2018.

Det siger loven

Tiggeri, i retssprog kaldet betleri, straffes under straffelovens §197. Den lyder:

"Den, der imod politiets advarsel gør sig skyldig i betleri, eller som tillader, at nogen under 18 år, der hører til hans husstand, betler, straffes med fængsel indtil 6 måneder. Under formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Advarsel efter denne bestemmelse har gyldighed for 5 år.
Stk. 2 Kravet om advarsel gælder ikke, når forholdet er begået i gågade, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler.
Stk. 3 Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået et af de steder, der er nævnt i stk. 2."