Medieundervisning om krigen: journalister i Europa er stadig i gang med at lære nyt om Ukraine

Chefredaktøren for et af de største ukrainske onlinemedier Ukrainska Pravda Sevgil Hayretdın Qızı Musaieva var begge enige i, at Rusland i årtier har spredt propagandafortællinger som eksempelvis "Krim er for evigt et russisk territorium" og investeret milliarder af dollars på sådanne fortællinger.

"Putin ødelagde al uafhængig og endda oligarkers medieinfrastruktur i Rusland, hvilket gjorde enhver alternativ mening umulig. Efter 2014 blev ukrainere kun afbildet som fascister og nationalister. Russiske propagandister er lige så skyldige som Putin i denne krigs konsekvenser. Og jeg håber at se dem alle på bænken i Haag,” sagde Sevgil Musaieva.

En ukrainsk ekspert mindede om, at Ukraine siden februar 2022 er blevet det førende emne for mediernes overskrifter globalt. Samtidig forventede verden ikke det modigste niveau af ukrainsk modstand og modstandskraft. Dette kunne forklares med en mangel på viden om ukrainsk historie.

"Folk rundt om i verden vidste simpelthen ikke meget om ukrainere, der har kæmpet for uafhængighed i århundreder. Moderne revolutioner i Ukraine har været startet som modsvar på vold mod journalister eller studerende. Og vi eri stand til at gøre modstand i denne krig, fordi vi allerede havde et fremtrædende civilsamfund,” forklarede Sevgil Musaieva.

Da vi talte om nogle af de erfaringer, de ukrainske journalister har lært efter fuldskala-invasionen af ​​Ukraine, formulerede chefredaktøren for Ukrainska Pravda fire af dem: 1. Gør ikke skade. 2. Vær sammen med dit folk. 3 Sandheden hjælper os med at vinde. 4. Husk at bevare fokus på indenrigs-emner, herunder problemer med reformer og korruption.

Da verden så den største humanitære katastrofe siden Anden Verdenskrig udvikle sig på europæisk jord, blev det hurtigt klart, at der var mange videnshuller i den globale opfattelse af Ukraine.

Charlotte Harder Nielsen, kommunikations- og pressechef i Dansk Journalistforbund indrømmede, at Ukraine har været dækket som en del af postsovjetiske lande, fordi med et så stort og dominerende land som Rusland i nærheden har mange medier sendt deres korrespondenter til Moskva for at dække emner fra hele regionen.

Krigen krævede dog en hurtig form for efter-uddannelse med viden om Ukraine for mange journalister og journalister over hele verden, inklusive Danmark.

”Der var en bevidsthed blandt danskerne om, at denne krig ikke er en helt ny situation, og faktisk har den stået på i lang tid. Men da det blev til en krig i fuldskala, så ændrede alt sig. Før det kunne kun nogle bestemte journalister, der dækkede krige, reportere fra fronten. Nu skal du sende flere mennesker, uddanne dem og tage vare på deres sikkerhed, lære dem at bevare cybersikkerheden og undgå spredning af misinformation. Vi indså også, at journalister og fotografer kunne være et mål for fjenden, hvilket også var en meget skræmmende situation for mediefolk,” sagde Charlotte Harder Nielsen.

Mange journalister og journalister i Europa er stadig i gang med at lære om Ukraine, og nogle danske medier kan have behov for at gennemføre informationsmøder om den ukrainske historie, sprog osv. Sådan noget har man tidligere gjort i forhold til at at øge vidensniveauet om f.eks. klimaforandringerne.

Da snakken falder på de kilder, som danske medier anvender til at lave deres journalistiske arbejde, indrømmede Charlotte Harder Nielsen, at de også arbejder selv med kilder fra den russiske side, men at de forholder sig kritisk til de oplysninger, de får derfra.

"Vi skal have så mange kanaler åbne som muligt, og være meget kritiske og modige nok til at erklære, hvad der er op og ned. Jeg forstår, at det virker mærkeligt eller helt forkert, men jeg stadig af den overbevisning, at det er vigtigt at rapportere, hvad der bliver sagt af russiske politikere eller fra den russiske side. Det skal vi også vide for at forstå, hvordan de tænker,” sagde Charlotte Harder Nielsen.

Kommunikations- og pressechefen i Dansk Journalistforbund er overbevist om, at interessen for Ukraine og udviklingen heraf vil holde i årevis.

"Hvis du skal være med i EU, vil der være en tættere forbindelse mellem Danmark og Ukraine, og dette emne vil blive fulgt med stor interesse af mange mennesker," sagde Charlotte Harder Nielsen.

Nataliia Popovych mindede om, hvordan forskellige internationale medier dækkede krigen i Ukraine, som Rusland startede i 2014.

Efter hendes mening er denne "blindhed" forårsaget af et "kolonial tænkning", en stærk indflydelse fra russiske studier på universiteter og russisk propaganda i årtier. Heldigvis er internationale medier nu stoppet med at reducere krigen, som det sker, når den betegnes som "en konflikt" eller "et angreb".

Nataliia Popovych understregede også vigtigheden af ​​personlige historier i medierne, og danske journalister er meget gode til at bringe dem op i deres interviews eller artikler.

"Den ukrainske forfatter Oksana Zabuzhko hævder: Man kan ikke sørge over tabet af dem, man ikke kendte til". Derfor er det så vigtigt at introducere ukrainsk kultur og arv. Det gør vi også i Ukraine House in Denmark," sagde Natalia.

Sociale media: 

Facebook

LinkedIn

Instagram