Dansk Fjernvarme

McKinsey skyder ved siden af skiven

Del
Der skydes forbi skiven og vidner desværre om manglende kendskab til forsyningssektoren , mener Dansk Fjernvarme om den rapport som McKinsey har lavet for regeringen om effektiviseringspotentiale i forsyningssektoren og som nu endelig er blevet offentliggjort.

Der ligger et årligt besparelsespotentiale på helt op til 7,1 mia. kr. i forsyningssektoren ifølge McKinsey, der for regeringen har lavet en rapport om det samlede potentiale.

Et af problemerne er at det i rapporten fremgår, at reguleringen alene skal sikre omkostningseffektivitet. Det betyder, at andre ting som f.eks. forsyningssikkerhed og miljø skal der ikke tages hensyn til.

Det vækker ikke glæde hos Dansk Fjernvarme, der mener, der så vil rokkes ved en af grundpillerne i forsyningen.

- Vi har i dag en velfungerende fjernvarmesektor med nogle af Europas laveste varmepriser og den højeste forsyningssikkerhed. Den udvikling har vi båret frem samtidig med, at vi på politikernes ønske har gennemført en grøn omstilling, så vi nu er oppe på mere end 50 procent vedvarende energi i fjernvarmen, siger direktør i Dansk Fjernvarme Kim Mortensen.

Han synes dog, det er positivt, at rapporten nu er blevet offentliggjort, så der er et fælles grundlag at debattere ud fra.

- Desværre virker rapporten mere som et ideologisk opgør med et demokratisk ejerskab til forsyningssektoren og den forbrugerbeskyttelse, der i dag ligger i reguleringen, lyder det fra Kim Mortensen, der dog vedkender, at der på fjernvarmeområdet ligger nogle få, men udmærkede anbefalinger, der vil kunne billiggøre fjernvarmen, eksempelvis at ophæve tvangsbindingerne til naturgas.

Derudover mener Dansk Fjernvarme, at McKinsey skyder over målet i forhold til det samlede besparelsespotentiale.

- Rapporten hviler på en lang række antagelser om manglende kompetencer i fjernvarmeselskaberne og manglende incitamenter til at de fjernvarmeselskaberne arbejder effektivt. Men McKinsey gør sig desværre meget sårbare ved ikke at fremlægge dokumentation for deres påstande, siger Kim Mortensen, men erkender, at sektoren kan blive mere effektiv:

- Der er ingen tvivl om, at også vi skal blive mere effektive. Vi er meget opmærksomme på det ansvar, vi har overfor forbrugerne og overfor de private virksomheder, siger han.
Endelig afviser han ministerens argumenter om, at det handler om effektivisering og ikke privatisering.

- Det kan godt være, at ministeren nu siger, at der ikke er planer om at privatisere forsyningssektoren, men det er ikke desto mindre det, McKinsey lægger op til ved at anbefale øgede incitamenter til frasalg af kommunale selskaber, siger Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, der er brancheforening for cirka 400 fjernvarmeselskaber.

Nøgleord

Kontakter

Direktør Kim Mortensen, tlf. 4021 2220

Information om Dansk Fjernvarme

Dansk Fjernvarme
Dansk Fjernvarme
Merkurvej 7
6000 Kolding

76 30 80 00http://danskfjernvarme.dk

1,7 millioner hustande og mere end 3,6 millioner danskere får deres varme fra fjernvarme. Det svarer til 64 procent af alle hustande.

Danmark er internationalt førende inden for fjernvarme. Dansk Fjernvarme er brancheorganisation for fjernvarmeværkerne og har knap 400 medlemmer.

Følg Dansk Fjernvarme på Facebook: facebook.com/danskfjernvarme og Twitter: @DkFjernvarme

Følg pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Fjernvarme

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye