Mathias ’Zanka’ Jørgensen bliver ny UNICEF-ambassadør

Mathias ’Zanka’ Jørgensen og UNICEF Danmark har i flere år haft mange fælles hjertesager, og nu formaliseres samarbejdet i et ambassadørskab, hvor ’Zanka’ særligt vil have fokus på børns rettigheder inden for fodbold som psykoterapeutisk redskab, forældretab og antidiskrimination.
Mangeårig fodboldfavorit med værdierne i orden
Siden han var tre år, har Mathias ‘Zanka’ Jørgensen spillet fodbold og elsket sammenholdet og venskaberne, som sporten gav ham. Da han som 12-årig mistede sin far, oplevede han for alvor værdien af det sociale miljø og den opbakning og støtte, som han fandt i sin lokale fodboldklub. ’Zanka’ har således oplevet på egen krop, hvordan fodbold ikke blot kan skabe vigtige fællesskaber og venskaber for livet, men også give en pause fra bekymringer og et frirum fra en svær hverdag.
”For mig er børns rettigheder afgørende – både på og uden for banen. Børns rettigheder skal respekteres, og deres følelser skal tages alvorligt. Som ambassadør for UNICEF glæder jeg mig til at bruge min stemme og position til at være med til at støtte børn, som befinder sig i svære situationer,” fortæller Mathias ’Zanka’ Jørgensen.
Sport er et vigtigt redskab for at hjælpe udsatte børn
Hos UNICEF arbejder man aktivt med sport, og særlig fodbold, som et vigtigt redskab til at hjælpe børn i svære og udsatte situationer. Alle børn har brug for at lege og være en del af fællesskaber, og gennem fodbold kan børn finde tilbage til en følelse af et normalt børneliv – selv i flygtningelejre. Derfor prioriterer UNICEF også at sende fodbolde og andre sportsredskaber til børn i krisesituationer og katastrofer, fx til børnene, som er ofre for krigen i Ukraine.
”Det er en stor glæde for UNICEF at kunne byde Mathias ’Zanka’ Jørgensen velkommen ombord i rettighedsarbejdet for børn. Mathias har på egen krop mærket, hvordan fodbold kan have en helende effekt i svære situationer. Samtidig er Mathias en vigtig og værdifuld stemme i samtalen om at miste en forælder og den sorg og de mange følelser, der følger med,” siger Susanne Dahl, generalsekretær i UNICEF Danmark.
Fælles i kampen mod diskrimination
Her i UNICEF Danmark glæder vi os desuden til at stå endnu stærkere sammen i kampen mod diskrimination. ’Zanka’ har flere gange sat fokus på diskriminationsproblemer som racisme og homofobi i fodboldens verden. FN’s Børnekonvention dikterer i artikel 2, at man ikke må diskriminere, og arbejdet mod diskrimination – både i Danmark og i resten af verden – er blandt UNICEFs primære indsatsområder. Alligevel oplever børn såvel som voksne i hele verden fortsat diskrimination hver dag.
Mathias ’Zanka’ bliver en del af UNICEF Danmarks ambassadørkorps, som allerede består af hans tidligere landsholdskammerat Joakim Mæhle, og herudover Cecilie Hother, Maria Jencel, Sofie Østergaard, Rasmus Brohave og Rasmus Kolbe.
Nøgleord
Kontakter
Senior Campaign Manager Lise Vejnø. Tlf. 61674566, mail: lvejno@unicef.dk
Billeder
Links
Information om UNICEF Danmark
Følg pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra UNICEF Danmark
Børne- og ungeråd overrækker klimaanbefalinger til Dansk Industri14.3.2023 15:49:34 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder skal tænke klimaforandringer og klimahandling ind i deres arbejde og huske børn og unge, når de træffer beslutninger. Det mener UNICEF Danmarks Nationale Rettighedsråd, der i dag har overrakt en række anbefalinger til rådgivningsdirektør i Dansk Industri, Kinga Szabo Christensen.
Nye tal: Sultkrise rammer kvinder hårdere end mænd7.3.2023 00:01:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af gravide og ammende, der lider af akut underernæring, er steget fra 5,5 til 6,9 millioner – svarende til 25 pct. – siden 2020 i de 12 lande, der er hårdest ramt af den globale fødevarekrise. Det fremgår af en ny rapport, UNICEF udgiver i dag forud for kvindernes kampdag.
Et år med krig kan få livslange konsekvenser for børn24.2.2023 00:01:00 CET | Pressemeddelelse
Ukraines børn har i dag gennemlevet 365 dage med vold, traumer og tab. Krigen har sendt millioner af børn på flugt, frarøvet dem deres skolegang og påvirket deres psykiske trivsel. Krigen risikerer at få livslange konsekvenser for en hel generation.
Pandora giver 1,5 millioner kroner til UNICEFs indsatser for jordskælvsofrene7.2.2023 12:53:44 CET | Pressemeddelelse
Smykkevirksomheden Pandora støtter nu UNICEFs indsats i forbindelse med jordskælvet, der har ramt Tyrkiet og Syrien, med 1,5 millioner kroner.
Pressemøde: FN’s særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder har aflagt besøg i Grønland6.2.2023 15:08:25 CET | Presseinvitation
FN’s særlige rapportør for oprindelige folks rettigheder, José Francisco Cali Tzay, aflægger officielt besøg i Danmark og Grønland fra den 1. til den 10. februar 2023.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum