Aalborg Universitet

Materialer til energirenovering koster på klimakontoen

Del

Energirenovering er godt for klimaet. For at maksimere gevinsten skal de byggematerialer, som bliver brugt under renovering af en bygning, vælges med omhu. Det viser en ny forskningsrapport udarbejdet i et samarbejde mellem instituttet BUILD på Aalborg Universitet og Arkitema

Foto: Arkitema
Energirenovering i Rosenhøj i Viby, der ligger i Aarhus, hvor alle betonblokke fra 60’erne er blevet energirenoverede.
Foto: Arkitema Energirenovering i Rosenhøj i Viby, der ligger i Aarhus, hvor alle betonblokke fra 60’erne er blevet energirenoverede.

Når vi isolerer vores boliger eller sætter solceller på taget for at energiforbedre, så er det nok de færreste, der tænker over materialernes klimapåvirkning. Spørgsmålet er, hvornår energiforbedringen egentlig er tjent hjem på klimakontoen?

Ny forskningsrapport fra BUILD belyser netop balancen mellem energibesparelsens klimareduktioner og den klimapåvirkning, der forårsages af materialerne.

Rapporten undersøger konkret forskellige isoleringsmaterialer, opsætning af solcelleanlæg og udskiftning af vinduer. Gennem hele forløbet har forskerne via samarbejdet med Arkitema kunnet trykprøve forudsætninger og resultater.

Rapportens konklusioner er derfor grundigt funderet i praksis og erfaringer fra flere afsluttede renoveringsprojekter.  

Reel reducering af bygningers klimapåvirkning

I byggebranchen har man over en årrække haft mulighed for at beregne bygningers klimapåvirkninger over hele deres livscyklus. Det er en forudsætning for, at vi i Danmark  overhovedet kan nedbringe bygningers samlede klimaaftryk, hvilket er væsentligt for, at vi kan nå klimamålene.

Med LCA-kravet (livscyklusvurderinger) i den Frivillige Bæredygtighedsklasse og regeringens Nationale Strategi for Bæredygtigt Byggeri med CO2-grænseværdier for større nybyggeri i 2023 er byggeriets bidrag til den grønne omstilling bindende. Og det gør det ikke mindre væsentligt, at branchen får mulighed at medregne materialernes klimapåvirkning, når en bygning skal energirenoveres.

-   Når energieffektiviseringen skal skabe en reel reduktion af en bygningsmasses    klimaaftryk, må vi også regne de påvirkninger med, som stammer fra de materialer, vi anvender i vores renoveringer. Vi har brug for klimaeffektive renoveringer, som opnår en nettobesparelse af klimapåvirkning. Det er tilfældet, når energibesparelsen skaber en større reduktion af klimapåvirkning end den, der forårsages af materialerne, siger forsker på BUILD, Kai Kanafani.

Mere viden om materialerne

I rapporten undersøges energirenoveringens klimamæssige balancepunkt ved efterisolering, udskiftning af vinduer og opsætning af solcelleanlæg.

Resultaterne viser, at alle tre indsatser kan bidrage med nettobesparelse i klimapåvirkning på hver deres vis og under bestemte forudsætninger. Resultaterne viser også, hvor mange år der gå efter renoveringen, før nettobelastningen vil går over til en nettoreduktion af bygningens klimapåvirkning. Men for at komme helt i mål med beregningerne, mangler der stadig, at branchen stiller de manglende miljøvaredeklarationer til rådighed:

-   Energirenovering er hjørnestenen i byggeriets grønne omstilling. Men vi skal lave klimaeffektive renoveringer, hvor vi får mest mulig klimareduktion for mindst mulig materialepåvirkning. Det kræver, at branchen stiller miljøvaredeklarationer til rådighed i et større omfang, og at vi diskuterer, om nuværende incitamenter fremmer energirenoveringer i tilstrækkelig grad for de kommende år, hvor behovet for energieffektiviseringer til gavn for den grønne omstilling er allerstørst, siger forsker på BUILD, Kai Kanafani.

Rapportens konklusioner på materialeniveau

Isoleringsmateriale:

Det er klimamæssigt rentabelt at efterisolere de dele af bygningen, som i forvejen har ingen eller kun moderat isolering
Man kan reducere eksisterende bygningers klimaaftryk mest ved at vælge isoleringstype og (i givet fald) nyt beklædningsmateriale baseret på en livscyklusvurdering (LCA)

Solceller:

Langt fra alle solcelletyper kan betale sig rent klimamæssigt, når man betragter deres livscyklus over en 50-års periode
Tyndfilmceller er generelt mere klimaeffektive end krystallinske celler
Krystallinske celler har forbedret klimaeffektivitet, hvis de er produceret med grøn energi og er minimeret i tykkelse
Der mangler miljøvaredeklarationer for de solceller, der anvendes i Danmark
De typisk anvendte generiske miljødata er ikke repræsentative for danske forhold og informationerne er svære at gennemskue
 
Vinduer:

Ruder har den højeste andel i vinduers klimapåvirkning
Derfor gælder, jo færre antal ruder og jo tyndere glasset er, jo mindre er vinduets klimapåvirkning
3-lagsruder mod nord og 2-lags ruder i resten af facaden kan være løsningen med den laveste klimapåvirkning i nogle bygninger
Solafskærmning skal tænkes ind i beregning af klimamæssig rentabilitet, da den er god for indeklimaet, men reducerer solvarmebidraget om vinteren
Der er mangel på Miljøvaredeklarationer på danske vinduer

Lancering af rapprten

Forfatterne bag rapporten præsenterer resultaterne på et kort webinar. Der vil være mulighed for spørgsmål og diskussion.

Dato: onsdag den 11. november, 2021
Tid: kl. 14:30-16:00

Tilmelding klik her


 

 

Kontakter

Kai Kanafani, forsker ved BUILD
Tlf: 9356 2406
Mail: kak@build.aau.dk

Carina Liesk, presseansvarlig ved BUILD
Mobil: 53821133
Mail: clfr@build.aau.dk

Billeder

Foto: Arkitema
Energirenovering i Rosenhøj i Viby, der ligger i Aarhus, hvor alle betonblokke fra 60’erne er blevet energirenoverede.
Foto: Arkitema Energirenovering i Rosenhøj i Viby, der ligger i Aarhus, hvor alle betonblokke fra 60’erne er blevet energirenoverede.
Download

Links

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Danske forskere bag international jagt på mikroplastens rejse3.9.2021 06:57:16 CEST | Pressemeddelelse

Forurening med plastik i verdenshavene er et af de hurtigst voksende miljøproblemer. En international forskningsgruppe med forskere fra Aalborg Universitet i spidsen har været på en omfattende rejse over polarcirklen for at samle data om mikroplasts i verdenshavene. Forskerne skal afklare, hvordan mikroplasten transporteres fra de tæt befolkede centrale dele af Europa til de tyndt befolkede arktiske områder.

Nordhavn bliver forsøgsområde for grøn deletransport2.9.2021 10:10:34 CEST | Pressemeddelelse

Den massive privatbilisme og trafik i de større byer skaber en øget klimabelastning, forurening, støj og trængsel. Resultatet er store samfundsøkonomiske tab. Instituttet BUILD på Aalborg Universitet står i spidsen for en forskningsgruppe, der med med støtte fra Innovationsfonden undersøger, hvordan hverdagens mobilitet ser ud. Målet er ny viden om fremtidens bæredygtige transport med deleløsninger. Nordhavn er udvalgt som et af forsøgsområderne.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum