Martin Lidegaard gæster Jesper Nøddesbo og Andreas Bering for at tale om klima og håb

Del
I en tid, hvor politisk forandring er drevet af frygten for inflation, krig i Europa og høje gaspriser er det Radikale Venstres politiske leder, Martin Lidegaard, gæst i podcasten SamtaleRummet til en snak om håb.

Jeg startede egentlig med at tro, at frygt var den stærkeste dynamo i politisk forandring, men er kommet til næsten den modsatte konklusion, at håb er helt nødvendigt. For hvis ikke folk har det håb, at det kan lade sig gøre, hvorfor skulle de så overhovedet agere anderledes?” udtaler Martin Lidegaard.

Lidegaard taler om klima og håb her få dage efter den såkaldte ”Country Overshoot Day” i Danmark; dagen hvor vi i Danmark har brugt vores årlige del af Jordens ressourcer, hvis vi skal forbruge bæredygtigt - og vi er vel at mærke kun i marts måned.

Om håb siger Jesper Nøddesbo mere generelt:

Når det nu bliver rigtig tungt, er håbet det, jeg vælger at sætte min lid til. Det, der er brug for, det er det lille lys, som skinner ind i mørket. Det er det, der skal til, for at jeg kan være i en verden, som er i opbrud, både ude i den store verden, men også i min egen lille. Selvom håbet er flygtigt, så bliver det en måde at være i verden på.

Podcasten fra Copenhagen Coaching Center er en filosofisk inspireret samtale. Til forskel fra navlepillende sensationsstof og politisk konfliktstof, kan den filosofiske samtale skabe billeder og tale til alle menneskers erfaring i livet. Martin Lidegaard bliver bl.a. spurgt, hvilken ”form” håbet mon har. Og han svarer poetisk:

Jeg tror, at hvis håbet havde en form i mit hoved, så ville det være sådan en gyngende bro fra nutiden til fremtiden. Det, der fik mig over.” 

Som mange andre blev Martin voldsomt inspireret af tidligere præsident Barack Obamas tale til FN i 2014 om at vælge at håbe frem for at frygte. Martin Lidegaard har en perlerække af initiativer bag sig, bl.a. den grønne tænketank CONCITO. Det illustrerer måske netop håbet, og hvordan det for ham hænger uløseligt sammen med handling.

Helt tilbage i 1756 skrev den politiske filosof Edmund Burke:

Ingen anden følelse er så virkningsfuld som frygt, når det gælder om at berøve sindet alle dets evner for at handle og tænke”.

I podcasten understreger Martin Lidegaard, hvordan håb og handling hænger sammen:

Hvis man håber på, at man får et barn, så skal man jo nok foretage sig et eller andet for at prøve at få det. Hvis man håber på, at man vil redde klimaet, så skal man også handle for at prøve at nå det. Men der skal nok også noget held til, noget kemi og god karma. Hvis man håber på, at det skal gå godt i ens familie, så skal man også gøre sig umage. Så jeg synes, håbet er en fantastisk kraft, men jeg føler en ret dyb forpligtelse.” udtaler Martin Lidegaard og fortsætter ”Hvis man er beriget med det en gang imellem, så skal man også bruge det til at få kræfter til at handle og til at tage ansvaret på sig, for at det faktisk udfolder sig, og kommer til at ske.

Du kan lytte til afsnittet ”En samtale om Håb” på Copenhagencoaching.dk eller via Spotify.

Information om Escalate

Escalate



For mere information kontakt da Andreas Bering, Direktør Copenhagen Coaching Center, 
Tlf. 40149292, e-mail: 
ab@copenhagencoaching.dk

Følg pressemeddelelser fra Escalate

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Escalate