Markant flere danskere kommer i kræftpakkeforløb - regionerne er i gang med at styrke robustheden
Sundhedsstyrelsens årsrapport for 2022 viser, at andelen af forløb, der er gennemført inden for standardforløbstiderne, er faldet fra 76 til 74 procent fra 2021 til 2022. Det skyldes et voldsomt stigende antal kræftpakkeforløb, der i 2022 rundede 160.689. Det er 4.566 flere end året før, og siden 2014 er antallet af forløb steget fra 121.000. Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg, ser med alvor på faldet i gennemførte standardforløbstider:
”Det tager vi meget alvorligt, og derfor har vi regionerne stor opmærksomhed om udfordringerne. Vi arbejder over en bred kam med bl.a. at intensivere samarbejdet om at bruge kapaciteten på tværs af regionerne bedst muligt, og lokalt arbejder personalet på højtryk for at holde forløbene inden for standardforløbstiderne”, siger hun.
Karin Friis Bach oplyser desuden, at antallet af kræftforløb som er blevet gennemført inden for standardforløbstiderne, er steget i 2022 og aldrig har været højere.
Ny teknologi og uddannelse skal styrke robusthed
Kræftområdet presses, fordi flere danskere udredes og behandles for kræft samtidig med, at kræftbehandlingen bliver stadig mere avanceret og individualiseret. Det gælder fx på brystkræftområdet, som er et af de kræftområder, hvor der er kapacitetsudfordringer i hele landet. Antallet af forløb på brystkræftområdet er steget med 11 procent fra 2021 til 2022 svarende til 3069 forløb.
Regionerne tager kapacitetsudfordringerne på brystkræftområdet meget alvorligt, og har igangsat et langsigtet arbejde med at opbygge robusthed for at kunne følge med den voldsomt stigende aktivitet. Regionerne er bl.a. i gang med at implementere kunstig intelligens til vurdering af brystkræftscreenings-billeder, og uddanne bl.a. social- og sundhedsassistenter til mammografiassistenter, så de kan løse opgaver på screeningsområdet.
For yderligere kontakt pressevagten på 51511818 (ikke sms) eller pressekontakt@regioner.dk
Information om Danske Regioner
Danske Regioner er interesse- og arbejdsgiverorganisation for de fem regioner og har til opgave at yde en professionel betjening af Danske Regioners politiske ledelse.
Vi er den drivende kraft i udviklingen af sundhedsvæsenet, den førende stemme i den sundhedspolitiske debat, og vi arbejder for attraktive levevilkår og et godt miljø i alle dele af Danmark
Følg pressemeddelelser fra Danske Regioner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Regioner
Stram aftale på plads om næste års økonomi i regionerne26.5.2023 20:54:06 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner og regeringen har lavet en aftale om regionernes økonomi for 2024. Det blev en meget stram aftale, som sikrer, at regionerne holder skindet på næsen det næste år.
Ny analyse: En tredjedel af landets hospitaler er alvorligt nedslidte25.5.2023 09:57:46 CEST | Pressemeddelelse
Rambøll skriver i ny analyse, at der over de næste 10 år bliver behov for at investere minimum 27 milliarder i at genoprette nedslidte hospitalsbygninger.
Regeringens besparelser rammer skævt25.5.2023 08:28:46 CEST | Pressemeddelelse
Regionerne bruger en langt mindre andel af deres budget på administration end kommunerne. Alligevel rammes de lige så hårdt af regeringens besparelser på administration. Det er ikke rimeligt, og det vil gå ud over patienterne, mener Danske Regioner.
Regionerne ønsker særskilte midler til hospitalernes cyberforsvar24.5.2023 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Cybertruslen mod hospitalerne er forværret med Ruslands invasion af Ukraine. Danske Regioner opfordrer regeringen til at afsætte særskilt finansiering til cyberforsvar af sundhedsvæsenet i den økonomiske aftale for 2024. Ellers skal pengene fremadrettet tages fra patientbehandlingen, siger 2. næstformand for Danske Regioner, Lars Gaardhøj.
Regionerne er klar til at øge kapacitet og løse udfordringer i sundhedsvæsenet23.5.2023 10:09:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske Regioner ser positivt på de initiativer og midler, som regeringen har fremlagt i sin nye sundhedspakke. Det er godt, at regeringen anerkender behovet for at investere i sundhed, siger Danske Regioners formand Anders Kühnau.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum