MapsPeople A/S

MapsPeople og danske AeroGuest revolutionerer gæsteoplevelsen i hotelbranchen

Del
Kombinationen af MapsPeoples indendørs navigationsplatform, MapsIndoors, og AeroGuests digitale platform til mobilindtjekning tager gæsteoplevelsen i hotelbranchen til helt nye højder.

Hotelbranchen har længe manglet digitale løsninger til både at effektivisere driften og til at optimere gæsteoplevelsen. Funktioner som digital indtjekning, online sædevalg og forudbestilling af mad kender vi fra flybranchen. MapsPeople muliggør nu sammen med AeroGuest lignende funktioner inden for hotelbranchen, der både øger serviceniveauet og egenkontrollen hos hotelgæsterne.

”AeroGuests spændende og innovative produkt definerer fremtiden inden for hotelbranchen. Integrationen af MapsIndoors betyder, at vi i fællesskab har skabt en ny, optimeret oplevelse og standard for hotelgæsterne, der nu fx kan vælge deres favoritværelse med den helt rigtige udsigt”, fortæller Michael Gram, CEO hos MapsPeople.  

MapsIndoors skaber fundamentet for AeroGuests mest populære funktion ’Choose Room’. Funktionen giver gæsterne mulighed for at vælge et specifikt hotelværelse med den ønskede udsigt eller størrelse. MapsIndoors giver gæsterne overblik over hotellets grundplan og faciliteter, så de ved brug af AeroGuest appen let kan finde rundt på hotellet. 

MapsIndoors sikrer ny indtægtskilde i hotelbranchen 

AeroGuest samarbejder med 60 hoteller i 12 forskellige lande i Europa, USA og Asien, hvor de fleste gør brug af MapsPeoples indendørs kort- og navigationsplatform, MapsIndoors. AeroGuests mere end 112.000 brugere kan tjekke ind og vælge deres værelse på de fleste hoteller rundt om i verden, der anvender AeroGuests platform.

”Integrationen af MapsIndoors forbedrer ikke alene den digitale gæsteoplevelse, flere gæster gør nu også brug af ’Choose Room’-funktionen. Det gavner også hotellerne direkte, da gæsterne er villige til at betale op til 10% ekstra af værelsesprisen for at kunne vælge deres eget værelse. Det er en ny service og indtægtskilde for hotellerne”, fortæller Nikolai Kronborg, partner og CCO i AeroGuest.

Ambitionerne for videreudvikling af AeroGuests platform er store. Funktioner som før ankomst køb, roomservice, face recognition bliver nu implementeret i appen, og listen med nye funktioner, der skal tilføjes i fremtiden, er lang. 

Nøgleord

Kontakter

MapsPeople A/S
Michael Gram, CEO
Mobil (+45) 53 74 09 00
E-mail mg@mapspeople.com
Stigsborgvej 60, 9400 Nørresundby


MapsPeoples PR-bureau
Mindshare
Andreas Hedensten, Communications Partner
Mobil (+45) 28 92 64 94
E-mail andreas.hedensten@mindshareworld.com

Vedhæftede filer

Information om MapsPeople A/S

MapsPeople A/S
MapsPeople A/S
Stigsborgvej 60
9400 Nørresundby

+45 70 13 02 12https://www.mapspeople.com

OM MAPSPEOPLE 

MapsPeople er førende leverandør inden for kortlægning og navigation. Virksomheden specialiserer sig i at udvikle og implementere den dynamiske platform, MapsIndoors, der både kan håndtere grundlæggende vejvisning i store bygningskomplekser, og optimere udnyttelsen af bygningerne via integration med kundernes IT-systemer. MapsPeoples platform anvendes i mere end 40 forskellige lande.

OM AEROGUEST

AeroGuest er en dansk SaaS travel-tech virksomhed med hovedkontor i Aarhus. AeroGuest har udviklet en digital platform til mobilindtjekning på hoteller, hvor gæster bl.a. nemt kan give ønsker til værelser, betale og låse døren med egen mobiltelefon.

Følg pressemeddelelser fra MapsPeople A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra MapsPeople A/S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye