
Danske MapsPeople køber amerikansk selskab
Med overtagelsen af Point Inside tilføjer MapsPeople en portefølje af højtprofilerede globale kunder til virksomhedens kundebase. De indendørs kortlægningsaktiver fra Point Inside omfatter indendørs kort over mere end 1.800 indkøbscentre i USA og over 200 lufthavne på verdensplan, hvilket vil hjælpe med at fremskynde vækstmulighederne for MapsPeoples partnere, der leverer løsninger til disse strategiske vertikaler. Desuden tilføjer MapsPeople nye produkter til MapsIndoors’ nuværende portefølje ved at levere nøjagtig data om interessepunkter (POI) til stedbaserede tjenester og leveringstjenester.
Opkøbet styrker MapsPeoples tilstedeværelse i detailsektoren, som i stigende grad er afhængig af ny teknologi for at tiltrække og engagere forbrugere ved at forbedre deres indkøbsoplevelse. Gennem opkøbet får MapsPeople mere end 170 store detailbutikker til MapsIndoors, primært i Storbritannien. Alle kundetjenester vil fortsætte uden ændringer i deres nuværende aftale eller serviceniveau.
Det forventes, at opkøbet bidrager med DKK 8 millioner til MapsPeoples ARR, et bidrag til omsætningen i 2023 på DKK 4-5 millioner (annualiseret effekt på DKK 8 mio.) samt en positiv indvirkning på EBITDA i 2023 på DKK 2-3millioner (annualiseret DKK 4 mio.). Overtagelsen forventes at have en positiv indvirkning på MapsPeoples pengestrøm fra driften allerede i 2023.
“Jeg er begejstret for at kunne annoncere vores opkøb af Point Inside og byde virksomhedens kunder og medarbejdere velkommen hos MapsPeople. Jeg er overbevist om, at opkøbet er et perfekt match, og de nye produkter, vi modtager fra Point Inside, vil skabe betydelige globale vækstmuligheder for vores MapsIndoors produktfamilie i 2023 og fremover. Med overtagelsen vil vi styrke vores kundebase, udvide teamet og styrke vores forretning og produktportefølje på en fantastisk måde. Dette kommer oveni den nuværende vækst, som MapsPeople oplever inden for Smart Building vertikalerne,” fortæller Morten Brøgger, CEO hos MapsPeople.
Geary Eppley, CEO hos Point Inside siger: "Vi er glade for at blive en del af MapsPeople og blive en del af deres vision om at kortlægge bygninger verden over. Vores organisationer deler en fælles kultur for nøjagtighed, brugerfokus og innovation inden for indendørs kortlægning, hvilket gør overdragelsen naturlig. Med vores kombinerede mangeårige erfaring inden for indendørs kortlægning og omfattende samling af kort vil vi bidrage til at etablere MapsPeople og virksomhedens services yderligere som branchens førende. Jeg er imponeret over CEO Morten Brøggers lederskab og visionen for virksomheden, og jeg er sikker på, at vores kunder og medarbejdere er i gode hænder."
Opkøbet værdisætter de erhvervede kontrakter og aktiver til DKK 19.517.644 (svarende til en multiplikator på 2,5 gange ARR), som finansieres ved udstedelse af 3.140.202 nye aktier i MapsPeople til en pris på DKK 6,00 pr. aktie. De nye aktier udstedes i henhold til bestyrelsens eksisterende bemyndigelse i selskabets vedtægter. De nye aktier vil blive noteret på Nasdaq First North Growth Market Denmark i overensstemmelse med fritagelsen i EU's prospektforordning og ikke på grundlag af et prospekt. Derudover vil Point Inside være berettiget til en kontant earn-out på op til DKK 2.400.000.
Gennemførelsen af opkøbet forventes at blive afsluttet i april 2023, og ARR-guidance for 2023 forbliver uændret i intervallet DKK 77-87 millioner og cARR i intervallet DKK 105-115 millioner.
Nøgleord
Kontakter
MapsPeople A/S
Morten Brøgger, CEO
Mobil (+45) 31 23 48 72
E-mail mobr@mapspeople.com
MapsPeoples PR-bureau Mindshare
Andreas Hedensten, Communications Partner
Mobil (+45) 28 92 64 94
E-mail andreas.hedensten@mindshareworld.com
Information om MapsPeople A/S
MapsPeople er førende leverandør inden for kortlægning og navigation. Virksomheden specialiserer sig i at udvikle og implementere den dynamiske platform, MapsIndoors, der både kan håndtere grundlæggende vejvisning i store bygningskomplekser, og optimere udnyttelsen af bygningerne via integration med kundernes IT-systemer. MapsPeoples platform anvendes i mere end 40 forskellige lande.
Følg pressemeddelelser fra MapsPeople A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra MapsPeople A/S
Ny CEO hos MapsPeople skal accelerere international vækst29.9.2022 16:02:54 CEST | Pressemeddelelse
Michael Gram træder tilbage som CEO i et planlagt generationsskifte. Ny mand på posten er Morten Brøgger, der har mange års erfaring som CEO i flere internationale SaaS-virksomheder. Fra den 1. november skal Morten Brøgger styrke virksomhedens position yderligere på kernemarkederne i USA, Europa og Asien.
MapsPeople styrker positionen i APAC-regionen med ansættelsen af erfaren dansk profil1.7.2022 10:06:49 CEST | Pressemeddelelse
MapsPeople har ansat danske Louis Reinholdt som General Manager for kontoret i Singapore. Louis Reinholdt skal med sin store erfaring fra branchen og mange år i Østen udvikle MapsPeoples tilstedeværelse i Asien.
Nordjysk it-virksomhed i vild vækst: MapsPeople ansætter medarbejder nummer 10017.6.2022 09:39:44 CEST | Pressemeddelelse
MapsPeople har international succes, og det kan i den grad aflæses på antallet af nytilkomne medarbejdere. I dag når MapsPeople en milepæl med ansættelsen af medarbejder nummer 100.
Europas største Google I/O-event afholdes i Aalborg9.5.2022 11:01:22 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. maj 2022 slår MapsPeople dørene op for dette års Google I/O Extended. Eventet samler landets skarpeste tech-specialister og entusiaster til en dag om fremtidens teknologi-trends.
MapsPeople åbner nyt kontor i Asien-Pacific28.4.2022 09:57:58 CEST | Pressemeddelelse
SaaS-virksomheden MapsPeople fortsætter den globale udvikling af forretningen med et nyt kontor i Singapore. Kontoret skal fungere som hub-office for APAC-regionen.