
Nordjysk it-virksomhed i vild vækst: MapsPeople ansætter medarbejder nummer 100
Det går stærkt for den nordjyske SaaS-virksomhed MapsPeople, der inden for de seneste 15 måneder har ansat 50 nye medarbejdere og set en medarbejdervækst på samtlige af virksomhedens kontorer i Aalborg, København, Austin (Texas), München og senest også Singapore. MapsPeople, der leverer indendørs kortløsninger til adskillige store virksomheder som PwC, LinkedIn og JPMorgan Chase & Co., har netop ansat medarbejder nummer 100, og vækstambitionerne fortsætter.
“Indendørs kortløsning er et område i vækst, og vi oplever en enorm efterspørgsel efter vores produkt og løsninger fra hele verden. Over halvfems procent af vores vækst kommer fra udlandet, hvor det især er USA og vores naboer i Vesteuropa, som indkøber vores løsninger. Asien er også begyndt at fylde i virksomheden, og vi har derfor for nylig også åbnet et kontor i Singapore,” fortæller Michael Gram, CEO hos MapsPeople.
Den største vækst i antallet af medarbejdere er på hovedkontoret i Aalborg, hvor også medarbejder nummer 100, Anne Kristine Bach, i dag er blevet ansat som produktchef. Anne Kristine Bach skal hjælpe MapsPeople til vækst med fokus på produktudvikling- og optimering af kortløsninger ved hjælp af blandt andet maskinlæring og 3D-visualisering.
“Første gang jeg besøgte MapsPeople, var det tydeligt at mærke, at medarbejderne brænder for det, de gør, og går på arbejde for at gøre en forskel. Dét glæder jeg mig til at blive en del af. MapsPeople er på en spændende rejse, som jeg ser frem til at være med på, hvor jeg kan bidrage til produktudviklingen i rollen som produktchef i en international virksomhed,” fortæller Anne Kristine Bach, der har en baggrund i beslægtede stillinger, hvorfra hun har stor erfaring og indsigt i branchen.
Kendt blandt udviklerkredse
MapsPeoples kontorer i USA og København har også oplevet en stigning i medarbejderstaben. Særligt inden for områderne salg, udvikling og digital produktion er der sket en vækst i medarbejderstaben, og MapsPeople er i dag kendt i udviklerkredse.
MapsPeoples Al-udvikling og digitale produktion foregår fra hovedkontoret i Aalborg, hvor virksomheden har stor succes med at rekruttere medarbejdere. Kendskabet til MapsPeople øges blandt andet gennem samarbejdet med Aalborg Universitet, University College Nordjylland (UCN) og TechCollege.
Nøgleord
Kontakter
MapsPeople A/S
Michael Gram, CEO
Mobil (+45) 53 74 09 00
E-mail mg@mapspeople.com
Stigsborgvej 60, 9400 Nørresundby
MapsPeoples PR-bureau Mindshare
Andreas Hedensten, Communications Partner
Mobil (+45) 28 92 64 94
E-mail andreas.hedensten@mindshareworld.com
Billeder
Vedhæftede filer
Information om MapsPeople A/S
MapsPeople er førende leverandør inden for kortlægning og navigation. Virksomheden specialiserer sig i at udvikle og implementere den dynamiske platform MapsIndoors, der både kan håndtere grundlæggende vejvisning i store bygningskomplekser og optimere udnyttelsen af bygningerne via integration med kundernes IT-systemer. MapsPeoples platform anvendes i mere end 40 forskellige lande.
Følg pressemeddelelser fra MapsPeople A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra MapsPeople A/S
Danske MapsPeople køber amerikansk selskab21.4.2023 09:36:11 CEST | Pressemeddelelse
MapsPeople har indgået en aftale om at erhverve samtlige kundekontrakter og indendørs kortlægningsaktiver i et opkøb af det amerikanske selskab Point Inside. MapsPeople overtager alle aktiviteter og aktiver fra Point Inside og virksomhedens investorer bliver aktionærer i MapsPeople.
Ny CEO hos MapsPeople skal accelerere international vækst29.9.2022 16:02:54 CEST | Pressemeddelelse
Michael Gram træder tilbage som CEO i et planlagt generationsskifte. Ny mand på posten er Morten Brøgger, der har mange års erfaring som CEO i flere internationale SaaS-virksomheder. Fra den 1. november skal Morten Brøgger styrke virksomhedens position yderligere på kernemarkederne i USA, Europa og Asien.
MapsPeople styrker positionen i APAC-regionen med ansættelsen af erfaren dansk profil1.7.2022 10:06:49 CEST | Pressemeddelelse
MapsPeople har ansat danske Louis Reinholdt som General Manager for kontoret i Singapore. Louis Reinholdt skal med sin store erfaring fra branchen og mange år i Østen udvikle MapsPeoples tilstedeværelse i Asien.
Europas største Google I/O-event afholdes i Aalborg9.5.2022 11:01:22 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 11. maj 2022 slår MapsPeople dørene op for dette års Google I/O Extended. Eventet samler landets skarpeste tech-specialister og entusiaster til en dag om fremtidens teknologi-trends.
MapsPeople åbner nyt kontor i Asien-Pacific28.4.2022 09:57:58 CEST | Pressemeddelelse
SaaS-virksomheden MapsPeople fortsætter den globale udvikling af forretningen med et nyt kontor i Singapore. Kontoret skal fungere som hub-office for APAC-regionen.