Mangrover og havgræsser suger mikroplast til sig
Mangrover og havgræsser vokser mange steder langs verdens kyster, og disse ”blå skove” udgør et vigtigt miljø for en lang række dyr. Her kan fiskeyngel putte sig, indtil de bliver store nok til at klare sig selv, krabber og muslinger lever på bunden, og fugle kommer for at æde af planterne.
De plantedækkede kystzoner tiltrækker dog ikke kun dyr, men også mikroplastik, viser et nyt studie.
– Jo tættere vegetationen er, jo mere plastik opfanges, siger professor og ekspert i kyst-økologi, Marianne Holmer fra Syddansk Universitet.
Hun er bekymret for, hvordan den akkumulerede mikroplast påvirker dyre- og plantelivet.
– Vi ved fra andre studier, at dyr kan indtage mikroplast, og at det kan påvirke deres organisme.
Dyr indtager mikroplastik sammen med den føde, de søger i de blå skove. De kan blive kvalt, dø af sult, eller de små plastpartikler kan sætte sig fast forskellige steder i kroppen og gøre skade.
Et andet problem med mikroplast er, at det kan være dækket af bakterier, miljøgifte eller andre sundhedsskadelige/sygdomsfremkaldende stoffer, som bliver overført til det dyr eller den plante, som optager mikroplasten.
– Når mikroplast opkoncentreres i et økosystem, bliver dyrene eksponeret for meget høje koncentrationer, forklarer Marianne Holmer.
Hun peger på, at mikroplast, der opkoncentreret i fx et ålegræsbed, er helt umuligt at fjerne igen.
Studiet bygger på undersøgelser af tre kystområder i Kina, hvor der vokser mangrover, japansk ålegræs og den lille havgræs Halophila Ovalis. Alle prøver taget i blå skove havde mere mikroplast end kontrol-steder med ren sandbund uden bevoksning.
Koncentrationerne var op til 17,6 gange højere, og de var højest i mangrovebevoksningerne. Koncentrationerne var op til 4,1 gange højere i havgræs-bedene.
Mangrovetræer fanger formentlig mere mikroplast, da fangsten af partikler er større i mangroveskove end i havgræsbede.
Forskerne mener også, at mikroplast bindes i disse økosystemer på samme måde som kulstof; partiklerne bliver fanget mellem blade og rødder og lagres i havbunden.
– Opfangning af kulstof binder CO2 i havbunden, og det er de blå skove er virkelig gode til, men det er bekymrende, hvis det samme sker for mikroplast, siger Marianne Holmer.
Selvom studiet er udført langs kinesiske kyster, kan det godt have relevans for lignende økosystemer i resten af verden, inkl. Danmark, hvor ålegræsbede er udbredte.
– Det er min forventning, at vi også vil finde højere koncentrationer af mikroplastik i danske og globale havgræsser, siger hun.
Studiet er udført i samarbejde med kolleger fra bl.a. Zhejiang University i Kina og offentliggjort i tidsskriftet Environmental Science and Technology.
De blå skove:
Der vokser masser af planter i eller under havets overflade: Mangrover, tang, havgræs, og marskplanter. Specielt mangrover og havgræsser optager og lagrer kulstof ligesom planter på land og er dermed særdeles vigtige for klodens klimaregnskab.
Kontakter
Marianne Holmer, professor, dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet, leder af Danish Institute for Advanced Studies.
Mail: holmer@sdu.dk
Telefon: 60112605.
https://portal.findresearcher.sdu.dk/en/persons/holmer
birgitte svennevigkommunikationsmedarbejderDet Naturvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet
Tlf:27598679birs@sdu.dkBilleder
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Erfaren overlæge fra Høreklinikken bliver professor i audiologi på SDU21.3.2024 13:56:00 CET | Pressemeddelelse
Støj og høretab samt korrekt brug af hjælpemidler er i fokus, når Jesper Hvass Schmidt forsker til gavn for musikere specifikt og befolkningen generelt.
Dansk forsker skal være med til at udforme fremtidens internationale rumstation18.3.2024 11:18:30 CET | Pressemeddelelse
Den internationale rumstation ISS skal snart på pension, og som erstatning kommer blandt andet rumstationen Gateway i kredsløb om månen. Adjunkt Simon Vilms Pedersen fra Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet (SDU) skal som den eneste dansker sidde med i et af de paneler, der skal anbefale, hvilke teknologier der bør være ombord.
Flere søger mod SDU’s uddannelser via kvote 218.3.2024 11:15:16 CET | Pressemeddelelse
Tallene for årets søgning til de videregående uddannelser via kvote-2 er blevet offentliggjort. På Syddansk Universitet ses en positiv stigning for andet år i træk.
Ny indendørs solcelleteknologi kan lægge AA-batterier i graven15.3.2024 12:37:17 CET | Pressemeddelelse
Forskere ved SDU har udviklet en solcelleteknologi, der vil overflødiggøre AA, AAA og knapcellebatterier. Prototypen er klar, og forskerne satser på at kunne producere 5.000 enheder om dagen inden for et år. De er nu på jagt efter erhvervsfolk, der kan hjælpe dem ind på markedet.
Fremtidens computere knækker nutidens koder12.3.2024 08:54:49 CET | Pressemeddelelse
Kvantecomputere kommer til at skære sig igennem koderne til din netbank, NemID og mail som var det en varm kniv gennem blødt smør. Derfor er kryptologer fra hele verden i et kapløb med tiden. En af de skarpeste i verden på det felt, professor Lars Ramkilde Knudsen, arbejder for Center for Industriel Software (CIS) ved SDU i Sønderborg. Og han siger, at vi skal slå koldt vand i blodet; vi når det nok.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum