Dansk Byggeri

Mangel på unge til at tage over, når de ældre håndværkere går på pension

Del

Alt for få unge vælger at uddanne sig til fx tømrer, murer eller snedker, når de er færdige med 9. eller 10. klasse. Samtidig er mange ældre håndværkere på vej på pension, viser en opgørelse fra Dansk Byggeri, som vil have skærpet indsatsen for at få flere unge til at søge en bygge- og anlægsuddannelse.

Unge i 9. og 10. klasse skal senest den 1. marts beslutte, hvilken vej de vil gå, når de er færdige med grundskolen. Kun hver femte valgte sidste år at søge ind på en erhvervsuddannelse. Det bekymrer Dansk Byggeri.

Godt 139.000 faglærte har nemlig rundet 60 år, og det betyder, at de har udsigt til at gå på pension inden for de næste 10 år. Det står i stærk kontrast til, at langt de fleste unge vælger at gå på gymnasiet efter folkeskolen.

- Vi kommer til at opleve en markant mangel på kvalificerede faglærte, når de ældre årgange bliver pensionerede. Mere end hver femte bygge- og anlægsvirksomhed oplever allerede nu, at deres produktion bliver begrænset, fordi de mangler medarbejdere. Derfor er vi nødt til at tiltrække flere til branchen, siger underdirektør i Dansk Byggeri Louise Pihl.

Nødvendigt med mere ambitiøse mål

Kommunerne er fra i år forpligtet til at sætte mål for søgningen til erhvervsuddannelserne. Dansk Byggeri opfordrer dem til at være ambitiøse og til samtidig at gøre en endnu større indsats for at informere de unge og deres forældre om erhvervsuddannelserne og dermed få flere unge til at søge.

- Vi håber at kommunerne vil sætte fornuftige og ambitiøse mål for overgangen fra folkeskolen til erhvervsuddannelserne. Og at de vil lægge konkrete planer for, hvordan målene nås. Der findes så mange gode muligheder, hvor børn og unge kan få lov til at prøve, hvad det vil sige at arbejde i en byggevirksomhed. Blandt andet står virksomheder over hele landet klar til at samarbejde med skolerne og vise deres fag frem til de kommende generationer, siger Louise Pihl.

Store geografiske forskelle

20 procent af de unge søgte sidste år en erhvervsuddannelse. Men der er store geografiske forskelle. Mens mere end en tredjedel af en årgang i Læsø og Morsø kommuner, søgte ind på en erhvervsskole, er det helt ned til 4-5 procent i Gentofte og Rudersdal kommuner, hvor søgningen er mindst.

- Her er kommunerne nødt til at hjælpe til med at ændre både børnenes, de unges og ikke mindst forældrenes holdning til de erhvervsfaglige uddannelser, så de får øjnene op for, at en faglig uddannelse og karriere måske kunne være noget for de unge, siger underdirektør Louise Pihl, Dansk Byggeri.

Der er rigtig gode fremtidsmuligheder i bygge- og anlægsbranchen, hvor man får lov til både at bruge hænderne og hovedet og til at udfolde sig kreativt. Samtidig er der løn under uddannelsen og gode jobmuligheder, lige som mange bliver selvstændige eller videreuddanner sig til for eksempel ingeniør eller bygningskonstruktør.

 
 
 
 
 
 
 
 

Kontakter

Underdirektør Louise Pihl, lop@danskbyggeri.dk, telefon 25 66 63 12 
Chefkonsulent Mette Skovgaard Petersen, msp@danskbyggeri.dk telefon 30 27 37 01

Information om Dansk Byggeri

Dansk Byggeri
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K

72 16 00 00https://www.danskbyggeri.dk/

 

 
 
 
 
 
 
 
 
 

Følg pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Byggeri

Investeringer i veje kan redde arbejdspladser og forbedre infrastrukturen29.5.2020 07:11:41 CESTPressemeddelelse

Statens og kommunernes investeringer i veje og broer er på fem år faldet med 29 procent, viser en ny analyse. Derfor er det ifølge Dansk Infrastruktur positivt, at kommunerne nu har mulighed for at fremrykke anlægsinvesteringer for 2,5 mia. kr. Det kan redde arbejdspladser under coronakrisen og samtidig forbedre infrastrukturen. Men der er brug for flere investeringer i årene fremover, lyder vurderingen.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum