Mange elever i 10. klasse oplever et fagligt løft

Der findes en lang række forskellige 10. klassetilbud. Fælles for dem alle er, at de er tiltænkt unge, som har behov for et ekstra år i grundskolen, før de er klar til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er gennem tiden blevet debatteret, om de forskellige 10. klassetilbud faktisk formår at gøre eleverne klar til den videre vej i uddannelsessystemet. Men hvad siger eleverne egentlig selv? Hvordan oplever de udbyttet af et tiende skoleår?

Fagligt løft af særligt de svageste

I en undersøgelse af elevernes syn på 10. klasse lavet af EVA, angiver over halvdelen af eleverne, at de bliver fagligt dygtigere i løbet af det ekstra skoleår. Det gælder især eleverne i ordinær 10. klasse (63 procent) og i lidt mindre grad på efterskoler (53 procent). Samtidig angiver eleverne, at de har fået større faglig selvtillid. Elevernes oplevelse af et fagligt løft understøttes af en generel stigning i elevernes prøvekarakterer fra 9.-10. klasse.

”Det ser ud til, at 10. klasse gør en positiv forskel for elevernes oplevelse af deres faglige niveau. De føler både, at de er blevet bedre i fagene, og at de har fået større faglig selvtillid. Det kan give dem mod på at starte på en ungdomsuddannelse og øge deres chancer for at gennemføre,” forklarer Mia Uth Madsen, der er chefkonsulent hos EVA og projektleder på undersøgelsen.

Undersøgelsen viser samtidig, at elevernes faglige udbytte af det ekstra skoleår hænger sammen med deres faglige udgangspunkt. Det er således særligt elever med store faglige udfordringer, som oplever et løft i løbet af 10. klasse.

Mere modne

Langt størstedelen af eleverne angiver desuden, at de udvikler sig socialt og personligt i løbet af det ekstra år i grundskolen. Hele 85 procent af eleverne svarer, at 10. klasse har gjort dem mere modne. De oplever især, at de har udviklet deres evne til at være udadvendte, føle empati og være tolerante. Det er særligt på efterskoleeleverne, der har denne oplevelse.

”Eleverne bliver jo ældre i løbet af 10. klasse, og alene derfor mere modne,” bemærker Mia Uth Madsen, men anerkender samtidig, at undersøgelsens resultater indikerer, at tilrettelæggelsen af 10. klassetilbuddene understøtter elevernes sociale og personlige udvikling.

”Man skal ikke undervurdere, hvad det betyder for de unges valg af ungdomsuddannelse og deres chancer for at gennemføre,” siger Mia Uth Madsen.

Et afklaret uddannelsesvalg

Knap to ud af tre elever angiver, at det ekstra skoleår har gjort dem mere afklarede med hensyn til deres fremtidige uddannelsesplaner. Dog er det knap halvdelen af alle elever, der starter i 10. klasse, som ikke ved, hvad de vil efter grundskolen. Andelen af elever, der i 9. klasse havde et ønske om afklaring, er altså større end andelen, der oplever, at det ekstra skoleår faktisk har gjort dem mere afklarede. Ifølge Mia Uth Madsen, er det positivt, at flere elever finder ud af, i hvilken retning de vil gå efter skolen, efter et år i 10. klasse.

”Det er jo netop det, som er meningen med uddannelsestilbuddet. Men tallene viser også, at det ikke alle elever, der har oplevelsen af, at 10. klasse lever op til deres forventninger om at blive mere afklaret omkring valget af ungdomsuddannelse,” afslutter Mia Uth Madsen.

OM UNDERSØGELSEN

Rapporten ’Elevernes syn på 10. klasse’ er en del af forløbsundersøgelsen ’Unges veje mod ungdomsuddannelse’, hvor EVA følger et udsnit af unge fra de gik i 8. klasse i skoleåret 2016/17 og fire år frem. Rapporten har fokus på de unge fra forløbsundersøgelsen, som gik i 10. klasse i skoleåret 2018/19. Undersøgelsen bygger på spørgeskemabesvarelser fra 1.184 elever, som gik i 10. klasse i foråret 2019 samt 28 kvalitative interviews med elever fra 10. klasse.