Magisterformand Camilla Gregersen er udpeget til Dataetisk Råd
Etik og ansvarlighed skal følge med udviklingen inden for data og teknologi. Derfor har regeringen nedsat Dataetisk Råd. Dataetisk Råd skal hjælpe til, at erhvervslivet og den offentlige sektor bruger data forsvarligt.
Teknologi skal skabe et bedre samfund
Der er et stort potentiale i den teknologiske udvikling. Og vi skal hele tiden have for øje, at udviklingen gavner vores samfund og den enkelte borgers rettigheder, mener Camilla Gregersen, der er formand for Dansk Magisterforening.
"Vi skal som samfund sikre, at de uanede teknologiske muligheder stiller os bedre, end før vi havde dem – både som samfund og som individer. Derfor skal vi tage de nødvendige dialoger, som gør os i stand til at høste gevinsterne, som dataudviklingen fører med sig samtidig med, at vi sikrer borgernes grundlæggende rettigheder. Det er en vigtig opgave for Dataetisk Råd, og jeg glæder mig meget til at bidrage til arbejdet", siger Camilla Gregersen.
"I Danmark indsamler vi enorme mængder af data om borgerne. Det giver gode muligheder, og data og teknologi skal bruges til at styrke forskningen, erhvervslivet og den offentlige sektor. Men der er en vigtig opgave i at sikre, at borgerne fortsat har tillid til, at deres data håndteres etisk ansvarligt. Dataetik optager mine medlemmer inden for it, naturvidenskab og humaniora, og jeg vil gøre mit til at kvalificere rådets arbejde", siger Camilla Gregersen.
Vi skal turde stille de kritiske spørgsmål
I takt med den teknologiske udvikling står både den offentlige og private sektor over for nye problemstillinger vedrørende anvendelse og håndtering af data. Og der vil løbende opstå etiske dilemmaer, som kræver drøftelser og nye svar, som Dataetisk Råd skal give input til, mener Camilla Gregersen.
"Det er vigtigt, at vi har en samfundsdebat, hvor vi diskuterer og stiller de kritiske spørgsmål til udviklingen og anvendelsen af data og teknologi i både det private og i det offentlige. Regeringen har med Dataetisk Råd skabt et vigtigt fundament for udviklingen af et digitalt ansvarligt samfund", siger Camilla Gregersen.
Som formand for Dansk Magisterforening repræsenterer Camilla Gregersen medlemmer inden for hele det akademiske spænd af fagpersoner, der arbejder med digitalisering. Fra de fagspecifikke IT-professionelle og dataloger til naturvidenskabelige og humanistisk uddannede kandidater i erhvervslivet og på det offentlige arbejdsmarked.
Du kan læse mere om medlemmerne og Dataetisk Råd på Finansministeriets hjemmeside.
Nøgleord
Kontakter
Pressekontakt i Dansk Magisterforening Franciska Beckett: 29 11 60 80
Information om Dansk Magisterforening
Følg pressemeddelelser fra Dansk Magisterforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Magisterforening
Her er Danmarks bedste tutorer28.10.2019 10:15:55 CET | Pressemeddelelse
Dansk Magisterforening uddeler Tutorprisen til de tutorer, der er særligt dygtige til at få de studerende godt i gang fagligt og socialt på studiet.
Danskerne skal dannes til det digitale samfund22.10.2019 16:35:07 CEST | Pressemeddelelse
DANSK IT og Dansk Magisterforening anbefaler nu faget teknologiforståelse ind på alle uddannelsesniveauer. Anbefalingen er en af en række fra ekspertpanel nedsat af de to foreninger.
Lancering af anbefalinger fra DM og Dansk IT's ekspertgruppe10.10.2019 17:13:15 CEST | Presseinvitation
Dansk Magisterforening og Dansk IT har nedsat en ekspertgruppe, der i det forgangne år har kigget på, hvordan Danmark bedst ruster sig til den digitale fremtid.
Danskerne er klimadukse derhjemme, men arbejdspladserne sløser10.10.2019 11:28:00 CEST | Pressemeddelelse
Vi slukker for lyset derhjemme, smider glas til genbrug og putter madrester fra aftensmaden i ungernes madkasser. Men på arbejdspladsen halter det med affaldssortering, energibesparelse og klimavenlige måltider. Det viser ny undersøgelse, som Gallup har lavet for Dansk Magisterforening.
Kom til klimavalgmøde med folketingskandidaterne14.5.2019 09:42:08 CEST | Presseinvitation
Dansk Magisterforening, Danmarks Naturfredningsforening og Så er det nu inviterer til vælgermøde tirsdag den 14. maj i Kulturhuset Islands Brygge.