Mænd på erhvervsskoler har stadig færre point på sundhedskontoen

Kvindelige erhvervsskoleelever spiser mere sundt, ved mere om sund kost og er mere motiverede til at spise sundt sammenlignet med mandlige medstuderende. Det er konklusionen på en stor undersøgelse, som forskere ved MAPP Centret på Aarhus Universitet har gennemført for Fødevarestyrelsen. 

Baggrunden for undersøgelsen er, at tidligere studier har vist, at elever på erhvervsuddannelser spiser mindre sundt end jævnaldrende unge på gymnasiet, og at denne ulighed i sundhed fortsætter ind i voksenalderen. Den nye undersøgelse, der er udgivet som DCA-rapport, er den tredje i rækken af undersøgelser om kommunikation af sunde spisevaner til denne målgruppe.

Hvor de foregående har fokuseret på unge mænd på erhvervsuddannelser og er kommet med bud på, hvordan man kan kommunikere sunde spisevaner til dem, bygger den nye rapport på en spørgeskemaundersøgelse med i alt 1095 besvarelser blandt både mandlige og kvindelige erhvervsskoleelever. Spørgeskemaet belyser en række aspekter af sund spisning – herunder adfærd, holdninger, motivation, social indflydelse, viden, helbred, sociodemografi og medieforbrug. 

Tag fat på de unge i overvejelsesstadiet

I undersøgelsen bliver der skelnet mellem fire adfærdsstadier: vedligeholdelsesstadiet (dem der spiser sundt og har gjort det længe), handlingsstadiet (dem der spiser sundt, men lige er begyndt på det), overvejelsesstadiet (dem der ikke spiser sundt, men som planlægger at gøre det) og det afvisende stadie (dem der ikke spiser sundt og som heller ikke har tænkt sig at gøre det). Fordelingen af erhvervsskole-eleverne i disse stadier er således, at 41,3 procent befinder sig i vedligeholdelsesstadiet, 21,7 procent i handlingsstadiet, 25,5 procent i overvejelsesstadiet og endelig 11,5 procent i det afvisende stadie.  

Lektor ved MAPP Centret, Alice Grønhøj har været projektleder på undersøgelsen. Hun forklarer:

- Særligt interessant er de unge, som befinder sig i overvejelsesstadiet. De mener ikke selv, at de spiser sundt, men har et ønske om at ændre livsstil, og hvis man gerne vil støtte erhvervsskoleeleverne i en sundere livsstil, er det et oplagt sted at starte. Elever fra det afvisende stadie trænger naturligvis også til et løft, men disse vil være sværere at ”omvende”, da de ikke har et ønske om at ændre spiseadfærd.

Analyser viser desuden, at der er markant flere mænd i det afvisende stadier sammenlignet med kvinder, hvilket ifølge Alice Grønhøj kan betyde, at de mandlige erhvervsskoleelever kan være sværere at skubbe i en sundere retning.

De skal ikke presses

Undersøgelsen har også set på, hvad der kan motivere de unge. Her viser analysen, at erhvervsskoleelevernes holdninger til sund mad har positiv effekt på deres aktuelle spiseadfærd. Jo mere meningsfyldt, spændende og nemt man finder dét at spise sundt, jo sundere spiser man.

- I forlængelse heraf kan man sige, at hvis vi kan overbevise erhvervsskoleeleverne om, at det giver mening, at det er spændende, og at det faktisk ikke er særlig besværligt at spise sundt, så kan vi også skubbe dem mod en sundere spiseadfærd, siger Alice Grønhøj.

I forhold til køn viser analysen, at kvinderne finder det signifikant mere meningsfyldt og spændende at spise sundt, og at jo højere oppe på adfærdsstigen de befinder sig, jo mere meningsfyldt og spændende finder de også det at spise sundt.

• Læs også: Svært at nå erhvervsskoleelever med kampagner om sund kost

Analyser viser desuden, at motivation, som kommer indefra – så som at finde det personligt vigtigt at spise sundt af hensyn til at bevare et godt helbred - betyder mere for den sunde spiseadfærd, end ydre motivation - som for eksempel at bevise over for andre, at man kan spise sundt. Igen scorer de kvindelige erhvervsskoleelever signifikant højere på begge motivationsfaktorer.

- At det er den motivation, der kommer indefra, der er vigtigst, når erhvervsskoleelever skal spise sundere/sundt betyder, at det ikke hjælper at presse dem til en sundere spiseadfærd, siger Alice Grønhøj, der samtidig peger på, at der også ligger et socialt aspekt i erhvervsskoleelevernes spiseadfærd.

- Det viser sig, at mødrenes spisevaner også har en betydning. Det vil sige, at jo sundere moderen vurderes at spise, jo sundere er spiseadfærden. Det gør altså en positiv forskel, at deres mor viser et godt eksempel.

Der er rum for forbedringer

Når det kommer til erhvervsskolernes viden om sund kost, er der også noget at arbejde med. Det viser sig også at mændene ved mindre end kvinderne, at de yngste elever ved mindre end de ældre, og at de afvisende ved mindre end respondenter tilhørende de øvrige adfærdsstadier.

Der skal med andre ord en ekstra indsats til, når det gælder unge mænd, der ikke ønsker at ændre deres usunde spiseadfærd. 

- Dette giver en indikation af, at der er rum for forbedringer, når det gælder erhvervsskoleelevernes viden om sund mad, men vi bør dog især hæfte os ved, at der faktisk er en relativt stor gruppe af elever, som er er interesserede i at leve sundere, siger Alice Grønhøj.

---

Yderligere oplysninger

• Hent den seneste DCA-rapport: Kommunikation om sunde spisevaner til erhvervsskoleelever
• Hent DCA-rapporten: Faglig selvopfattelse og kommunikation om sunde madvaner til unge mænd på erhvervsuddannelserne
• Hent DCA-rapporten:  Motivation til sundere kost på erhvervsskoler