Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Lynhurtige bredbåndsforbindelser er næsten fordoblet på et år

Del
Antallet af de hurtige internetforbindelser er steget markant med hele 88,7 pct. i løbet af 2017. Samtidig er der flere mobile bredbåndsabonnementer end indbyggere i Danmark, viser den seneste telestatistik.

Forbrugerne vil have lynhurtige netforbindelser, når de skal tjekke mails, surfe indkøb eller streame de nyeste tv-serier. Derfor er antallet af bredbåndsforbindelser på mindst 100 Mbit/s download steget markant i løbet af sidste år fra 412.000 til 777.000. Næsten hvert tredje eller 31,0 pct. af alle fastnet bredbåndsabonnementer har nu downloadhastigheder med mindst 100 Mbit/s mod 16,7 pct. for et år siden.

”Endnu engang kan jeg konstatere, at de danske forbrugere vil have de lynhurtige internetløsninger. Det vidner om, at Danmark er godt gearet til den digitale fremtid. Samtidig ligger det fint i tråd med de politiske ambitioner, som vi netop har fremlagt i det nye teleforlig, hvor bredbåndspuljen og andre initiativer skal medvirke til at styrke udrulningen af det hurtige net herhjemme. At forbrugerne tager så positivt imod muligheden for at få ekstra fart på deres bredbånd, kan jeg kun være tilfreds med”, siger teleminister Lars Chr. Lilleholt (V).

Flere abonnementer end danskere

Tallene viser samtidig, at antallet af mobile bredbåndsabonnementer igen overstiger antallet af indbyggere i Danmark. Hele 7,4 mio. abonnementer er der nu registeret til brug via mobil, tablet og bærbare pc’ere. Samtidig viser statistikken, at den mobile datatrafik fortsat stiger. I 2017 er stigningen på 31,2 pct. fra 2. halvår 2016 til 2. halvår 2017. Det svarer til, at hvert mobile bredbåndsabonnement i gennemsnit har brugt 6,2 GB data i 2. halvår af 2017. En stigning på 1,2 GB i gennemsnit sammenlignet med 2. halvår af 2016.

Fakta

Energistyrelsen indsamler data fra teleselskaber om solgte abonnementer samt datatrafik og taleminutter. Disse data bliver publiceret i to halvårlige telestatistikker. 

Statistikken for 2. halvår af 2017 findes her: https://ens.dk/ansvarsomraader/telepolitik/tal-paa-teleomraadet

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt: Lasse Bendtsen, tlf: 4172 3884, lasab@efkm.dk

Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K

41723805http://kefm.dk

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.

Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye