
Lukkede skolebygninger i Holeby og Horslunde er klar til brug igen
Lolland Kommune har nu sikret langt de fleste af de skolebygninger i Holeby og Horslunde Landsbyordninger, som har været lukket for brug i juli på grund af skader på bygningernes facadeelementer.
En stor del af bygningerne i Horslunde og Holeby Landsbyordninger kan derfor tages i brug igen, og alle elever kan møde ind til skolestart som planlagt.
Status er således:
- I Horslunde Landsbyordning er alle skolebygninger sikret og klar til brug. Hallen er ikke frigivet endnu, men ventes at blive færdig inden for et par uger.
- I Holeby Landsbyordning er langt de fleste skolebygninger sikret. Dog er der en bygning i to plan, som kræver ekstra undersøgelser og derfor fortsat er spærret af. Det samme gælder en del af den atriumgård, der støder op til bygningen. Bygningen huser dog primært faglokaler, og de almindelige klasseværelser, kontorer m.m. er derfor ikke berørt.
- Hallen i Holeby er ikke sikret endnu, og der ventes at gå et par måneder, før den er klar til brug igen.
Herudover har Lolland Kommune også sikret en bygning i Hunseby, der huser kommunens STU-tilbud.
”Vi er meget glade for, at vi er nået så langt hen over sommerferien, at vi nu har fået sikret vores bygninger med en midlertidig løsning, så de igen kan tages i brug. Vi har haft dygtige folk på opgaven, de rette løsninger er fundet, og der er ikke dukket større uforudsete problemer op, der har forsinket processen”, fortæller Bjarne Hansen, der er direktør for Teknik og Miljø, og fortsætter:
”Vi har et stort fokus på sikkerhed, og der bliver ikke taget nogle chancer. Alle kan derfor trygt bruge bygningerne igen”.
Lolland Kommune vil nu tage initiativ til en helhedsundersøgelse af alle de berørte bygninger med henblik på at vurdere bygningernes stand i et mere overordnet perspektiv og få sat de nødvendige og langsigtede løsninger i værk.
Baggrund
Lolland Kommune valgte torsdag den 1. juli at spærre en del af bygningerne i Holeby Landsbyordning og Horslunde Landsbyordning af, fordi der var fundet skader på bygningernes facadeelementer, som i andre kommuner med tilsvarende byggeri havde vist sig at være af alvorlig karakter.
Bygningerne er opført i begyndelsen af 70’erne efter konceptet Danske Typeskoler. Det er en form for byggeri, der er benyttet i en lang række skoler over hele landet.
Facaderne er bygget i faste moduler, hvor hvert modul består af en forplade og en bagplade. Ved de første undersøgelser af bygningerne i Holeby og Horslunde Landsbyordninger viste det sig, at flere forplader var løse, enkelte havde revner eller havde revet sig løs, og nogle krummede udad på midten. Det sidste kan være et tegn på overbelastning eller manglende sammenhæng til bagpladen.
Se eventuelt tidligere pressemeddelelse her:
Skolebygninger og haller i Horslunde og Holeby lukkes | Lolland Kommune (ritzau.dk)
Lukkede skolebygninger og haller i Holeby og Horslunde: Hvor er vi nu? | Lolland Kommune (ritzau.dk)
Nøgleord
Kontakter
Bjarne HansenDirektør, Lolland Kommune
Tlf:20 16 09 02Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune