Kompas Kommunikation

L’ORÉAL og UNESCO sætter fokus på kvinder i forskning

Del
På trods af at kvinder sætter uddannelsesrekord, er der stadig flest mænd, der når til det højere niveau af akademia. Danmark er faktisk ét af de lande i Norden, hvor andelen af kvindelige forskere er lavest, og hvor hovedparten af professorer primært er mænd. En uheldig statistik som der nu bliver sat fokus på gennem For Women in Science-programmet, hvor tre kvindelige forskere netop er blevet kåret som pristagere. De bliver overrakt prisen af uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund den 2. maj.
Fra højre Fatima Alzahra’a Alatraktchi fra Roskilde Universitet, Sophia Yakoubov fra Aarhus Universitet og Charlotte Mason fra Københavns Universitet. Foto L’Oréal/ Stine Heilmann
Fra højre Fatima Alzahra’a Alatraktchi fra Roskilde Universitet, Sophia Yakoubov fra Aarhus Universitet og Charlotte Mason fra Københavns Universitet. Foto L’Oréal/ Stine Heilmann

På de danske universiteter er andelen af kvinder (adjunkt-, lektor- og professorniveau) kun steget med få procent over de seneste ti år [1], og denne lave stigning sætter sine spor. En forskers køn har nemlig betydning for, i hvad og hvordan der bliver forsket [2]. Men måske vigtigst af alt – i hvert fald hvis denne skævvridning i køn skal udlignes – så påvirker andelen af kvinder i forskningsstillinger, de nuværende og kommende generationer af kvinder på universiteterne, da rollemodellerne, som viser det kan lade sig gøre, mangler.     

Nu er det kvindernes tid  

Fatima Alzahra’a Alatraktchi fra Roskilde Universitet, Sophia Yakoubov fra Aarhus Universitet og Charlotte Mason fra Københavns Universitet er netop blevet kåret som pristager af L’ORÉAL-UNESCO For Women in Science. Alle tre kvinder har brudt med standarden og arbejder indenfor hver deres forskningsfelt på de danske universiteter. Hver enkelt kvinde repræsenterer samtidig også en stærk fortælling om en ildsjæl, en stor intelligens og et mod på at tage sin forskning hele vejen i den ellers mandsdominerede verden samtidig med, at de agerer rollemodeller for unge kvinder, som gerne vil gå forskningens vej.

Fatima, som forsker i medicinal- og molekylærbiologi og til dagligt er tilknyttet Roskilde Universitet, er én af de kvinder, som har valgt en karriere inden for forskning. En karrierevej som flere kvinder, ifølge Fatima, fravælger – ikke fordi de ikke vil den akademiske verden – men fordi, det akademiske system ikke tager højde for personer, som gerne vil prioritere etablering af familie, og som ønsker at være engageret i andet end deres arbejdsliv.

L’ORÉAL støtter kvinderne

Siden 1998 har L’ORÉAL-UNESCO For Women in Science-programmet arbejdet for at sætte fokus på manglen af kvinder i forskning på verdensplan. Sammen ønsker de at sætte fokus på problemet bag den lave andel af kvindelige forskere, og dermed være med til at løse det.

Vi hører jo desværre tit, at kvinderne er underrepræsenterede. Og når det kommer til forskning, så er det et stort tab for os alle. Det er især trist, hvis en af årsagerne til, at kvinder fravælger forskning, er, at de mangler andre kvindelige forbilleder,” fortæller Suzan Schlag, CEO L’Oréal Nordic. ”Så hvis vi kan være med til at sætte fokus på de her kvindelige forskere, som udover at være særligt dygtige indenfor deres felt også ønsker at inspirere andre kvinder – så er det et stort privilegie,” uddyber Suzan.

L’Oréal lancerede i 2007 et lokalt initiativ i Danmark i samarbejde med Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab og UNESCO, som man også samarbejder med globalt.

Vi er stolte over sammen med L’Oréal at kunne sætte fokus på den her vigtige problematik. Det betyder meget, at vi sammen med pristagerne forhåbentligt kan være med til at sikre flere kvindelige forskningstalenter i de kommende generationer,” fortæller Elsebeth Gerner Nielsen, Formand for Den danske UNESCO nationalkommission.

Vær med til prisoverrækkelsen

Den 2. maj 2023, kl. 17:00 uddeles priserne til dette års pristagere hos Videnskabernes Selskab, hvor uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund overrækker priserne og mange andre repræsentanter fra L’Oréal, UNESCO og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab deltager.

Derudover vil der være et offentligt foredrag ved pristagerne den 4. maj 2023 kl. 19:00.

Ønsker du som journalist at overvære prisoverrækkelsen, skal du akkrediteres. Dette sker ved at sende fulde navn og medie til emilieroep@kompas.dk

Tilmelding for privatpersoner eller virksomheder sker via dette link

Læs mere om Fatima, Charlotte og Sophias forskning i vedhæftet dokument.

[1] Danmarks talentbarometer 2022, Uddannelses- og Forskningsministeriet (2023)

[2] UNESCO, International Day of Women and Girls in Science | UNESCO (u.d.)

Om L’Oréal
I mere end 110 år har L’Oréal som verdens førende indenfor beauty kun haft én ting for øje: at opfylde forbrugernes ønsker til skønhed rundt om i verden. Vores formål er at skabe den skønhed der bevæger verden, og vi har en tilgang til skønhed som inkluderende, etisk, generøs og engageret i social og miljømæssig bæredygtighed. Med en varieret portefølje på 36 internationale mærker og ambitøse mål for bæredygtighed fastlagt i vores L’Oréal For The Future-program, tilbyder vi hver eneste person rundt om i verden det bedste med hensyn til kvalitet, effektivitet, sikkerhed, oprigtighed og ansvarlighed, mens vi hylder skønheden i dens uendelige mangfoldighed.

Med 87.400 engagerede medarbejdere, en stor geografisk spredning og salg på tværs af alle distributionskanaler (e-handel, dagligvarehandlen, stormagasiner, apoteker, frisørsaloner, egne forretninger og travel retail) omsatte koncernen i 2022 for 38,26 milliarder euro. Med 20 forskningscentre i 11 lande verden over, et dedikeret forsknings- og innovationsteam på 4000 forskere og 5.500 eksperter inden for tech og digital, fokuserer L’Oréal på at opfinde fremtidens skønhed og blive et Beauty Tech kraftcenter.

Mere information på: https://www.loreal.com/en/mediaroom

Om Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab blev stiftet i 1742, og arbejder for at styrke videnskabens stilling i Danmark og for at fremme tværvidenskabelig forståelse. Det fungerer som samarbejdsorgan og mødested for fremtrædende forskere fra alle områder af grundvidenskabelig forskning fra hele landet.

Selskabet udøver sin virksomhed ved at afholde medlemsmøder, ved udgivelse af skrifter, ved rådgivende og formidlende virksomhed, samt ved deltagelse i internationalt samarbejde. Selskabet har 485 medlemmer i Danmark og i udlandet.

Mere information på: http://www.royalacademy.dk

Om UNESCO

UNESCO er FNs organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab, hvis formål er at fremme samarbejde mellem nationerne inden for disse områder for at bidrage til fred og sikkerhed. Inden for videnskabssamarbejdet arbejder UNESCO for at fremme bæredygtig udvikling og interkulturel dialog for at opbygge socialt bæredygtige samfund.

En vigtig prioritet for Den danske UNESCO-nationalkommission er at støtte kvinder i forskning, og ligestilling er en vigtig faktor i alle dens aktiviteter.

Mere information på: http://www.unesco.dk

Nøgleord

Kontakter

Emilie Roepstorff
Kommunikationsrådgiver, Kompas Kommunikation
emilieroep@kompas.dk
+45 23241305

Billeder

Fra højre Fatima Alzahra’a Alatraktchi fra Roskilde Universitet, Sophia Yakoubov fra Aarhus Universitet og Charlotte Mason fra Københavns Universitet. Foto L’Oréal/ Stine Heilmann
Fra højre Fatima Alzahra’a Alatraktchi fra Roskilde Universitet, Sophia Yakoubov fra Aarhus Universitet og Charlotte Mason fra Københavns Universitet. Foto L’Oréal/ Stine Heilmann
Download

Vedhæftede filer

Information om Kompas Kommunikation

Kompas Kommunikation
Kompas Kommunikation
Toldbodgade 55b 1.
1253 København K

Følg pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kompas Kommunikation

Bosch og Randox indgår strategisk partnerskab: Investerer massivt i innovation af molekylær diagnostik og analyseplatformen Vivalytic.11.4.2024 11:56:34 CEST | Pressemeddelelse

Hurtigere og mere prævise diagnostiske tests. Det er målet for det netop offentliggjorte strategiske partnerskab mellem Bosch og Randox Laboratories Ltd. De to virksomheder vil investere 150 millioner euro i udviklingen af nye diagnostiske tests, herunder en avanceret sepsistest, der udnytter den banebrydende BioMEMS-teknologi. Dette samarbejde markerer et skridt mod Boschs mål om at fremskynde innovationen af molekylær point of care-diagnostik med deres Vivalytic-analyseplatform og dominere det fremtidige milliardmarked inden 2030.

Sundhedsinnovation i fokus: Gode samarbejder betaler sig – og nu skal årets bedste implementering af en sundhedsteknologisk løsning findes12.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Mangel på sundhedspersonale og pres i sundhedsvæsenet gør gode ideer og specielt implementeringen af dem til et brændende behov – endda en nødvendighed. For en god idé forbliver netop bare dét, hvis ikke den tages i brug. Nogle skal gå forrest og vise, at det kan lykkes, og at det gode samarbejde kan betale sig. Derfor hyldes to kommuner, to hospitaler og tre private sundhedsteknologiske virksomheder nu for at tænke innovation helt ind i kernen af sundhedsarbejdet.

Nyt partnerskab skal få danskerne til at spise flere bælgfrugter12.3.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

I dag lanceres: Bælgfrugtpartnerskabet – som på initiativ af Tænketanken Frej og detailkæden Lidl skal sætte fokus på og øge både produktionen og danskernes forbrug af bælgfrugter. I fællesskab skal forskellige partnere fra hele værdikæden sætte ambitiøse mål, igangsætte initiativer samt løbende monitorere salg og forbrug af bælgfrugter for at sikre, at partnerskabet opnår effekt.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye