Ase

Lønmodtagere vil have individuelle fremfor centrale lønforhandlinger

Del

43 procent af lønmodtagerne på det private arbejdsmarked vil hellere selv forhandle løn og arbejdsvilkår med deres arbejdsgiver end via de traditionelle og centrale overenskomstforhandlinger mellem fagforeninger og arbejdsgiverorganisationer. Kun 45 procent af lønmodtagerne bakker om den nuværende overenskomstmodel, viser en undersøgelse fra analyseinstituttet Wilke gennemført for Ase blandt godt 1000 lønmodtagere.

Resultatet er et stærkt signal til forhandlingsparterne, når forårets overenskomstforhandlinger for mere end 600.000 privatansatte skydes i gang onsdag. Det sker efter samme opskrift som de sidste hundrede år med centrale forhandlinger langt væk fra den enkelte lønmodtagers egen indflydelse. Men en stor del af lønmodtagerne efterlyser nu langt større indflydelse på egne vilkår og mere individuelt ansvar i forhold til deres løn- og arbejdsforhold, pointerer Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør, Ase.

”Lønmodtagerne på fremtidens arbejdsmarked er mere individorienterede og mindre kollektivt anlagt end under det gamle industrisamfund. Resultaterne sætter forårets centrale overenskomstforhandlinger i et nyt perspektiv og bør føre til overvejelser om, hvorvidt den nuværende forhandlingsmodel imødekommer den stigende efterspørgsel på individuelle forhandlinger og indflydelse på egen løn og arbejdsvilkår,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Blot 27 procent af alle lønmodtagere mener, at efter- og videreuddannelse er noget, som fagforeninger og arbejdsgiverforeninger skal forhandle og tilrettelægge mulighederne for. Således vil 60 procent hellere selv aftale efter- og videreuddannelse med deres egen arbejdsgiver, viser undersøgelsen.

”Arbejdsmarkedet er under forandring, og øjensynligt smuldrer opbakningen til de kollektive overenskomster. Ønsket om nytænkning bør tages alvorligt. En stor gruppe lønmodtagere vil hellere selv forhandle deres løn og arbejdsforhold end at være underlagt de fælles overenskomster. Derfor bør der i en fremtidssikret version af den danske model skabes langt større muligheder for og accept af individuelle aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere uden om de traditionelle og centralt forhandlede overenskomster,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Social dumping løses ikke med overenskomstaftaler

Et af de store temaer ved forårets forhandlinger er social dumping. Men heller ikke her finder lønmodtagerne, at løsningen skal findes ved overenskomstaftaler. Kun 38 procent mener, at udfordringerne med social dumping på arbejdsmarkedet skal løses som i dag via overenskomster mellem de faglige organisationer og arbejdsgiverne. Faktisk peger 39 procent i stedet på indførelse af lovbestemt mindsteløn som løsningen på social dumping.

”Udfordringerne med social dumping kan godt løses via lovbestemt mindsteløn. På trods af, at politikere, fagbevægelse og arbejdsgivere tuder os ørerne fulde af, at lovbestemt mindsteløn nærmest er velfærdssamfundets undergang, så har lønmodtagerne ikke nogen berøringsangst over for den mulighed. Det er på tide, at vi sagligt drøfter muligheden for at sikre et ordentligt økonomisk bundniveau og komme det grå arbejdsmarked til livs ved indførelse af en lovbestemt mindsteløn fremfor at fortsætte med troen på frivillige overenskomstaftaler som i dag, der helt åbenlyst ikke løser problemet,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

En stor andel af lønmodtagerne efterlyser større indflydelse og mere ansvar i forhold til deres løn og arbejdsvilkår. Samtidig arbejder flere danskere uden overenskomst. Alene på det voksende ”fremtidens arbejdsmarked” falder op mod 300.000 i den såkaldte tredje gruppe uden for de nuværende systemer, vurderede Skatterådet sidste år.

”Den traditionelle fagbevægelse har taget monopol på at forhandle centrale overenskomster med arbejdsiverorganisationer. Det foregår hen over hovedet på langt de fleste lønmodtagere, der har fået frataget ansvaret for at påvirke og forhandle egen løn og arbejdsvilkår. Noget tyder på, at den forhandlingsmodel hører til det gamle industrisamfund. En kollektiv overenskomstaftale er tilsyneladende kun tilfredsstillende for under halvdelen af lønmodtagerne i den private sektor,” siger Karsten Mølgaard Jensen.

Nøgleord

Kontakter

For yderligere oplysninger kontakt:

Karsten Mølgaard Jensen, adm. dir: 40130897

Troels Krog, chef for Politik og Presse: 21359026

Links

Information om Ase

Ase
Ase
Frederikskaj 4
2450 København SV

+45 7013 7013https://www.ase.dk

Følg pressemeddelelser fra Ase

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ase

250.000 danskere kan sige farvel til jobcenteret og få højere ydelse25.11.2019 07:49:09 CETPressemeddelelse

En kvart million danskere får nu mulighed for at købe en individuel lønsikring, som betyder, at de ikke skal på jobcenteret, hvis de bliver ledige, ligesom den nye lønsikring forsikrer dem mod indtægtstabet ved ledighed med en langt højere månedlig ydelse end dagpengene. For samme pris som et a-kassekontingent kan man få 30.000 kroner om måneden i et halvt år eller 25.000 kroner om måneden i et helt år – og man er fuldstændig fri for jobcenteret. Til sammenligning udgør dagpengene under 19.000 kroner om måneden. Det nye lønsikringsprodukt vurderes at blive startskuddet til en ny udvikling på arbejdsmarkedet, som minder om de private sundhedsforsikringers indtog i 1990-erne.

Ase: Øget revisionspligt en fuser7.12.2018 13:53:18 CETPressemeddelelse

Regningen for oprydningen i SKAT efter års kaos og nedskæringer må aldrig ende hos landets mindste virksomheder. Det fastslår Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase, landets største a-kasse for selvstændige erhvervsdrivende. Meldingen kommer efter, at en uvildig evaluering af fuld revisionspligt ikke viser nogen effekt i forhold til virksomheder, der har fået en mindre omfattende revision af regnskabet.

Tvivlsomme ministeranklager mod små virksomheder for skattesnyd26.10.2018 10:58:46 CESTPressemeddelelse

I stedet for at drive klapjagt på små og mellemstore virksomheder bør skatteminister Karsten Lauritzen (V) forenkle skattereglerne og lempe revisionspligten yderligere, så dansk erhvervsliv får samme vilkår som konkurrenter i de andre EU-lande. Sådan lyder opfordringen fra Karsten Mølgaard Jensen, administrerende direktør i Ase, landets største a-kasse for små selvstændige erhvervsdrivende, og medlem af Virksomhedsforum for virksomhedsrettet regelforenkling.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum