Lolland Kommune

Lolland Kommune søger repræsentanter til Udsatterådet

Del
Lolland Kommune opfordrer relevante, aktive lokale organisationer eller foreninger, der repræsenterer udsatte borgere i kommunen, til at opstille repræsentanter til Udsatterådet for perioden 2022-2025. Fristen for at indstille kandidater er fredag den 18. marts 2022.

Udsatterådet, som blev nedsat i 2018, fungerer som et lokalt talerør for socialt udsatte. På baggrund af medlemmernes erfaringer og viden er det Udsatterådets opgave at rådgive Byrådet og afgive høringssvar inden politisk behandling af beslutninger, som vedrører udsatte borgere i kommunen. Det er borgere, som befinder sig i en udsat social livssituation, der for eksempel kan skyldes hjemløshed, fattigdom, ensomhed, sindslidelse, prostitution, vold, eller alkohol- eller stofmisbrug.

Tirsdag den 5. april 2022 udpeger Social- og Arbejdsmarkedsudvalget medlemmer og suppleanter til Udsatterådet for perioden 2022-2025. Derfor opfordrer Lolland Kommune relevante, aktive lokale organisationer eller foreninger, der repræsenterer udsatte borgere i kommunen, til at opstille repræsentanter til Udsatterådet senest fredag den 18. marts 2022.

Der skal i alt udpeges 7 repræsentanter. Hver organisation eller forening kan indstille 1 til 2 kandidater samt suppleanter. Rådets medlemmer skal være bosiddende i Lolland Kommune, og det tilstræbes, at der opstilles lige mange mænd og kvinder.

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har udpeget Lars Christiansen (F) som formand samt Bente Borreskov (Ø) og Gry Hernø (A) som Byrådets medlemmer af det nye Udsatteråd.

”Udsatterådets arbejde i Lolland Kommune er vigtigt og nødvendigt for at sikre, at vores udsatte borgere bliver hørt og taget i betragtning. Udsatterådet har blandt andet bidraget til at styrke koblingen mellem kommunen og de frivillige foreninger og organisationer, så flere borgere bliver opmærksomme på mulighederne for at få hjælp. Anbefalingerne fra Udsatterådet har også medvirket til, at Lolland Kommune har etableret en rådgivningscafé og en akuttelefon til borgere med sociale eller psykiske udfordringer.

Jeg ser frem til at fortsætte det gode arbejdet i det nye råd sammen med andre, der som jeg ønsker at gøre en forskel for de svageste grupper i samfundet,” fortæller formand for Udsatterådet Lars Christiansen.

Send indstilling

Oplysninger (forening/organisation, fulde navn, adresse og mail-adresse) på indstillede kandidater og suppleanter skal sendes til socialogarbejdsmarked@lolland.dk senest fredag den 18. marts 2022.

Den 5. april 2022 udpeger Social- og Arbejdsmarkedsudvalget rådets medlemmer og suppleanter ud fra de kandidater, de enkelte foreninger og organisationer har indstillet. Udsatterådets første møde forventes afholdt i april 2022.

Kontakter

Anne Hylling
Konsulent, Visitation for Psykiatri og misbrug, Center for Social Service, Social og Arbejdsmarked
Tlf. 20 29 62 60.

Lars ChristiansenFormand for Lolland Udsatteråd

Tlf:20 25 90 13

Information om Lolland Kommune

Lolland Kommune
Lolland Kommune
Torvet 3
4930 Maribo

54 67 67 67http://www.lolland.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune

Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse

Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye