Lolland Kommune skyder badesæsonen i gang med 11 Blå Flag
”Lolland Kommune er med i Blå Flag-ordningen, fordi vi prioriterer naturen og gode naturoplevelser højt. Det Blå Flag viser, at man trygt kan besøge vores strande, og det er godt for både vores egne borgere og for turismen. Så jeg er selvfølgelig stolt af og glad for, at vi igen i år kan hejse blå flag på hele 11 af vores dejlige strande,” fortæller formand for Teknisk Udvalg Gert Mortensen.
Friluftsrådet har i år uddelt i alt 217 Blå Flag til danske strande og lystbådehavne. I Lolland Kommune drejer det sig om følgende strande:
- Fejø Sletteren
- Hyldtofte / Holeby Østersøbad
- Kramnitze Strand
- Bredfjed Strand
- Rødbyhavn Strand ved Søpavillonen
- Hummingen Strand
- Strand ud for Lalandia
- Femø Havn Strand
- Hestehoved Strandbad
- Albuen Strand
- Maglehøj Strand
For at få det Blå Flag skal strandene leve op til en række kriterier. Det betyder, at du på de 11 strande i Lolland Kommune kan være sikker på at få:
- rent badevand,
- livrednings- og førstehjælpsudstyr,
- nødtelefon på eller i nærheden af stranden,
- livreddere (enkelte steder kun i sommerferien),
- natur- og miljøaktiviteter,
- toiletfaciliteter,
- affaldsfaciliteter og
- informationstavle.
På strandene med de Blå Flag bliver der desuden taget minimum 10 badevandsprøver i badesæsonen. De bliver analyseret for E. coli og Enterokker. Den aktuelle badevandskvalitet fremgår på strandens informationstavle, og hvis badevandskvaliteten ikke er i orden, skal det Blå Flag tages ned. Du kan også følge badevandsanalyserne og læse mere om strandene i Lolland Kommune på www.lolland.dk/strande.
De Blå Flag bliver hejst i starten af juni, og på flere af strandene bliver der i den forbindelse afholdt små arrangementer.
Det gælder blandt andet Lalandia Strand. Her bliver flaget hejst den 3. juni kl. 12, og traditionen tro markerer Lalandias personale flaghejsningen med hygge og fællesspisning på diget og indsamling af skrald på turen frem og tilbage.
På Bredfjed Strand hejses flaget den 1. juni kl. 12.30 med taler af formanden for Friluftsrådet John Knudsen og formand for Teknisk Udvalg Gert Mortensen og derefter er der pølser, øl og vand. Også Maglehøj Strand og Hyldtofte/Holeby Østersøbad fejrer det med sociale arrangementer, når flaget bliver hejst på de to strande den 2. juni kl. henholdsvis 9.00 og 10.30.
Om Blå Flag-ordningen
Blå Flag er en international kvalitetsordning af strande og havne under FEE - Foundation for Environmental Education. I Danmark administreres ordningen af Friluftsrådet. Kriterierne for, hvad der skal til for at få det Blå Flag er dermed internationalt gældende.
Læs mere på Friluftsrådets side om Blå Flag: www.friluftsraadet.dk/blaaflag
Nøgleord
Kontakter
John Heyn
Vejtekniker, Park og Vej, Lolland Kommune
Tlf. 54 67 64 34, Mail: johey@lolland.dk
Gert MortensenFormand for Teknisk Udvalg
Tlf:40 51 56 11Billeder
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Brud på datasikkerhed: Medarbejder læste følsomme personoplysninger uden gyldig grund27.1.2025 14:35:08 CET | Pressemeddelelse
Lolland Kommune har i en intern kontrol fundet uretmæssige opslag i et af kommunens fagsystemer. En medarbejder på ældre- og sundhedsområdet har over en længere periode tilgået personfølsomme oplysninger på minimum 33 borgere, uden at det har haft et relevant arbejdsmæssigt formål.
Kom med på Lollands største jobmesse!23.1.2025 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 6. februar 2025 åbner Lolland Kommune dørene til årets jobmesse i Maribo Hallerne. Her står et rekordhøjt antal virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger klar til at tage imod besøgende fra nær og fjern. Alle er velkomne på Jobmessen, og den er et besøg værd, uanset om du er ny eller erfaren på arbejdsmarkedet, overvejer uddannelse eller er nysgerrig på boligmulighederne og fritidslivet på Lolland.
Lejerbo skal bygge 74 nye boliger på Engvej i Nakskov18.12.2024 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
4 boligselskaber og 1 investor var klar til at bygge nye boliger på Engvej i Nakskov. Valget faldt på Lejerbo, der vil opføre 74 boliger i robuste materialer og med plads til både fællesskab og privatliv. Borgmester Holger Schou Rasmussen glæder sig.
Ny skole- og børnedirektør i Lolland Kommune28.11.2024 10:01:00 CET | Pressemeddelelse
Lolland Kommune får igen en direktion på fire medlemmer, når Jesper Ulrich tiltræder 1. januar.
Udretning af sejlrenden i Nakskov Havn: Nu kan arbejdet gå i gang31.10.2024 13:35:30 CET | Pressemeddelelse
Lolland Kommune har onsdag den 30. oktober fået den afgørende tilladelse til at sætte gang i første fase af arbejdet med udretning af sejlrenden til Nakskov Havn. En indsats, der skal sikre, at også store skibe kan tilgå havnen, og dermed bidrage til at tiltrække og fastholde vigtige arbejdspladser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum