Lolland Kommune og Better Energy oplever stor interesse for at købe lokalt produceret grøn strøm

Del

Grøn strøm skal bruges der, hvor den bliver produceret, og komme lokalsamfundet til gode. Det er essensen af en ny aftale, som Lolland Kommune og energiselskabet Better Energy har indgået. Aftalen giver lokale virksomheder i kommunen mulighed for at komme forrest i køen og købe grøn strøm på attraktive vilkår.

Aftalen er indgået, fordi Lolland Kommune ønsker, at produktion af grøn strøm skal være til gavn for lokale virksomheder og være med til at skabe arbejdspladser i kommunen.

Derfor skal der findes lokale aftagere af grøn strøm, før nye VE anlæg bliver etableret. Better Energy planlægger at etablere et solcelleanlæg ved Gerringe på Sydlolland, og det er herfra, der udbydes grøn strøm på attraktive vilkår til lokale virksomheder.

”Jeg er på kommunens vegne glad for aftalen. Kommunen, erhvervslivet og borgerne skal i fremtiden have mere ud af, at vi i Lolland Kommune bruger store arealer til VE anlæg. Produktionen af grøn strøm skal kort sagt være til gavn for lokale virksomheder og være med til at skabe arbejdspladser på Lolland,” siger Holger Schou Rasmussen (A), borgmester Lolland Kommune.

30 lokale virksomheder har allerede ytret interesse for den nye mulighed, og de deltog for et par uger siden i det første af flere informationsmøder med Better Energy for at høre nærmere om muligheden for at købe grøn strøm på attraktive vilkår via en såkaldt Power Purchase Agreement (PPA) fra det planlagte solcelleanlæg ved Gerringe på Sydlolland.

”Der var god interesse blandt deltagerne, og flere viste konkret interesse for at drøfte en aftale om grøn strøm. Vi har i Better Energy en ambition om, at ny grøn strøm skal være nemt tilgængelig for alle virksomheder, og derfor tilbyder vi lokale virksomheder, uanset størrelse og forbrug, at indgå 5- eller 10-årige aftaler på levering af grøn strøm til en fast, lav strømpris, og samtidig bidrage direkte til at accelerere den grønne omstilling,” siger Mikkel Thorup, leder af Better Energy’s PPA-afdeling.

Det er en unik mulighed for virksomhederne, uanset størrelse og forbrug, der dermed kan sikre sig en fast, lav strømpris, og samtidig bidrage direkte til at accelerere den grønne omstilling.

Business Lolland-Falster og Better Energy har allerede holdt det første orienteringsmøde, og på baggrund af den store interesse indkaldes der nu til yderligere et informationsmøde 21. juni.

”Adgangen til lokalt produceret grøn strøm, fra sol eller vind, er strategisk afgørende for såvel eksisterende som kommende virksomheder. Vi oplever allerede i dag, at mange virksomheder er interesseret i at købe grøn strøm. Vi kan også konstatere, at direkte adgang til grøn strøm på attraktive vilkår giver Lolland-Falster en stor fordel, når nye virksomheder leder efter et sted at etablere sig,” siger Steffen Lund, investeringschef hos Business Lolland-Falster.

Aftaler direkte mellem VE producent og virksomheder kaldes for en PPA (Power Purchase Agreement) – på dansk en elkøbsaftale. Alle virksomheder, uanset størrelse og forbrug, har mulighed for at købe, og det er sådanne aftaler, der skal på plads inden solcelleanlægget ved Gerringe endeligt etableres af Better Energy. Anlægget forventes at være i drift i 2025 efter planen.

Business Lolland-Falster holder, i samarbejde med Better Energy, et informationsmøde kl. 8.00-9.00, 21. juni 2023, på Cocotten i Holeby.

Her kan de deltagende virksomheder stille spørgsmål og deltage i en åben dialog om mulighederne i PPA-aftaler.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Følg pressemeddelelser fra Better Energy

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Better Energy

Årsrapport 2023 – Better Energy mere end fordoblede grøn energiproduktion i 202325.4.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Better Energy offentliggjorde i dag sin årsrapport for 2023, der beretter om solid fremgang og stærke forretningsmæssige milepæle i et år med investeringer og strategisk eksekvering. Virksomheden øgede produktionen af vedvarende energi, udvidede sine porteføljer af vedvarende energiparker og inkluderede flere parker i sine tre joint venture-partnerskaber. I 2024 forudser Better Energy en stigning i forretningsaktiviteterne, hvilket afspejles i øgede forventninger til året.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye