Better Energy og Jyske Bank finansierer energiparker for trecifret millionbeløb
Better Energy og Jyske Bank styrker samarbejdet og har i løbet af 2023 indgået låneaftaler for et større trecifret millionbeløb. Med lånefinansieringen fra Jyske Bank har Better Energy kunnet etablere tre danske solcelleparker med en samlet kapacitet på omkring 200 MWp. For Jyske Bank er finansiering af grønne projekter en integreret del af bankens udlånsstrategi.
Solcelleparkerne, som indgår i joint venture-samarbejdet mellem Better Energy og Industriens Pension, er alle nettilsluttet og forventes at producere nok strøm til at dække elforbruget for, hvad der svarer til cirka 131.000 danskeres gennemsnitlige strømforbrug.
Aftalen er en del af Jyske Banks grønne udlånsstrategi, hvor finansiering af vedvarende energi forventes at vækste markant de kommende år. Afdelingen Renewable Energy har således gearet op til den forventede vækst og ønsker at udvikle finansieringen af den grønne omstilling, og her er Better Energy en oplagt samarbejdspartner, siger Claus Simonsen, Director, Renewable Energy i Jyske Bank.
Med denne type låneinvesteringer til grønne projekter sættes kapital i direkte arbejde til fordel for den grønne energiomstilling fortæller Flemming Meineche, Director of Debt Partnerships & Structuring i Better Energy:
”Vi har igennem længere tid haft et godt samarbejde med Jyske Bank, som for alvor accelererede sidste år med lånefinansieringen af tre større solcelleparker. Gennem hele processen har Jyske Bank vist, at de forstår behovene for os som vedvarende energiselskab, og at de sætter handling bag ordene i deres grønne udlånsstrategi”.
Finansiel tillid til energiprojekter er afgørende
"Better Energy har allerede bevist, at de er i stand til at udvikle, bygge og nettilslutte nogle af Danmarks største solcelleparker. Aftalen kommer til at gavne begge parter og ikke mindst den grønne omstilling", tilføjer Claus Simonsen fra Jyske Bank.
Det forventes, at de tre solcelleparker vil kunne levere en årlig produktion på cirka 210.000 MWh.
Better Energy glæder sig over det styrkede samarbejde og Flemming Meineche slutter:
”Finanssektoren spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Det vil kræve store summer at bygge den produktionskapacitet som Europa har brug for. For at lykkes skal vi som udviklere kunne præsentere attraktive projekter, og omvendt skal finansielle institutioner kunne tilbyde gode finansieringsmuligheder. Jyske Bank har i 2023 gjort en reel forskel gennem deres udlån, og vi ser frem til samarbejdet i de kommende år”.
Nøgleord
Kontakter
Christian Bergmann MølgaardKommunikationsdirektørBetter Energy
Tlf:+45 2671 3634cbm@betterenergy.dkBilleder
Om Better Energy
Better Energy er et vedvarende energiselskab, der bygger additionel grøn energikapacitet. Vi udvikler, bygger, ejer og driver store vedvarende energiparker med et integreret fokus på lokal og regional værdiskabelse og et stærkt engagement i naturen. Elektriciteten, vi sælger, er billigere end kul, olie og gas, og vi er en af de hurtigst voksende leverandører af solenergi i Nordeuropa med en pipeline på over 13 GW solcelleparker.
Følg pressemeddelelser fra Better Energy
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Better Energy
Better Energy: Vi går fra hypervækst til normaliseret vækst8.11.2024 07:07:53 CET | Pressemeddelelse
I de seneste år har Better Energy gennemgået en årrække med hypervækst, drevet af behovet for hurtig udbygning af grøn energi i Danmark. Nu tilpasses organisationen til en periode med normaliseret vækst.
22. oktober: Better Energy indvier i dag sin første store solcellepark i Sverige sammen med sine partnere22.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Better Energy indvier Studsvik Solcellepark i Sverige, der forventes at producere 25 GWh grøn energi årligt og vil levere grøn strøm til virksomheder i Sverige.
Faerchs el-indkøb bidrager til en ny Better Energy Solcellepark i Finland8.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Faerch og Better Energy udvider sit partnerskab med endnu en el-indkøbsaftale, denne gang i Finland.
Better Energy solcellepark producerer nu grøn strøm til Carlsberg, Semler Gruppen og Marius Pedersen A/S1.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De tre virksomheder har via elkøbsaftaler med Better Energy gjort det muligt at etablere en ny solcellepark på Fyn, der nu leverer grøn strøm, svarende til knap 51.000 danskeres årlige elforbrug.
Timing af ny grøn energiproduktion bliver afgørende18.9.2024 12:30:11 CEST | Pressemeddelelse
I et marked for vedvarende energi, der undergår store forandringer, skærper Better Energy fokus på kerneforretningen og gør klar til næste fase af den grønne omstilling.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum