Lolland Kommune hejser flaget for udsendte og veteraner

En af årets taleholdere ved den nationale flagdag er formand for Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget i Lolland Kommune Martin Boesen. Han opfordrer til at møde op og være med til at give kommunens veteraner og deres pårørende en mindeværdig dag:
”Når vi den 5. september hejser flaget og samles ved Veteranstenen i Nakskov, er det for at vise vores udsendte og veteraner anerkendelse for deres uvurderlige indsatser i verdens konfliktområder. Det er også dagen, hvor vi mindes dem, som ikke kom hjem igen og tænker på dem, der kæmper med fysiske eller psykiske ar efter at have været i krig. Flagdagen er for os alle en påmindelse om, at der er mennesker, som – på trods af den risiko, det indebærer – er villige til at tage ud og kæmpe for verdensfreden og Danmarks interesser. Det kalder på vores dybeste respekt og taknemmelighed,” siger Martin Boesen og tilføjer:
”I Lolland Kommune er flagdagen for veteraner og udsendte blevet en god og betydningsfuld tradition. Den kan lade sig gøre takket være et godt samarbejde med de lollandske soldaterforeninger og alle, der bidrager med indslag eller møder op og er med til at give veteranerne en god dag. Jeg håber derfor, at der igen i år er mange, som har lyst til at være med.”
Program for dagen:
17.30 -17.59: Veteraner med ledsagere ankommer til Veteranstenen.
17.30 -17.59: Sakskøbing Tamburkorps underholder.
17.45 -17.59: Fanekommando fra Gåsetorvet til Veteranstenen.
18.00 -18.30: Højtidelighed ved Veteranstenen i Jernbaneanlægget.
- Velkomst ved oberstløjtnant, fhv. dir. Jørn Arne Nielsen.
- Tale ved formand for Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget Martin Boesen
- Tale ved Kaptajn Anders Thestrup, Hjemmeværnsdistrikt Sydsjælland og Lolland-Falster.
- Kransenedlæggelse.
18.30 – 19.00: Fanekommando og veteraner marcherer til Amfiteatret ved NUC via Elvej og Blegen.
19.00 – 19.45: Andagt ved Amfiteatret forestås af pastor Bent Christensen.
Lolland Musikskole spiller til salmerne.
19.45 – 21.30: Reception for veteranerne og deres ledsagere i kantinen på NUC. Veteranerne har modtaget en personlig invitation til arrangementet.
Programmet kan også ses på www.lolland.dk/nationalflagdag
Om Flagdagen for Danmarks udsendte
Formålet med Flagdagen for Danmarks udsendte 5. september er at hædre de personer, der er - eller har været – udsendt på en mission af Danmark som led i Danmarks aktive internationale engagement på baggrund af en beslutning truffet af regeringen eller Folketinget. Flagdagen blev første gang afholdt i 2009 i København. Siden da har Flagdagen bredt sig til flere kommuner i landet. Lolland Kommune deltog første gang i markeringen af flagdagen i 2015.
Lolland Kommunes indsatser for veteraner
I Lolland Kommune bliver der arbejdet med at give kommunens udsendte og veteraner samt deres familier de bedst mulige vilkår. Læs om initiativerne i Lolland Kommunes Veteranindsats: www.lolland.dk/borger/omsorg-og-stoette/veteranindsats-i-lolland-kommune/veteranindsats
Nøgleord
Kontakter
Martin BoesenFormand for Fritids-, Kultur- og Folkesundhedsudvalget
Tlf:23 82 34 79Jørn Arne NielsenOberstløjtnant
Tlf:42 54 65 60Billeder

Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Elever som valgte Søllested Skole, da Horslunde Skole lukkede, har fortsat kørsel27.6.2025 10:58:11 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har besluttet, at de elever som valgte at starte i Landsbyordningen i Søllested, da skolen i Horslunde lukkede, fortsat kan blive befordret, selvom busrute 774 mellem Horslunde Terminal og Søllested Landsbyordning lukker pr. 29. juni 2025. Ordningen gælder for de elever, som kommer direkte fra den lukkede skole i Horslunde, samt for de elever, der dags dato har ladet sig indskrive i Landsbyordningen i forvisning om, at de kunne køre til skole med bus. Forældrene skal, som hidtil, betale hvad der svarer til buskortet på den tidligere rute. Den særlige aftale om befordring gælder i maksimalt 7 år. Således kan elever, der er indskrevet og starter i 0. klasse efter sommerferien, gøre deres skolegang færdig i Søllested Landsbyordning. Da der er tale om frit skolevalg skal alle eleverne, der benytter ordningen betale et beløb svarende til et almindeligt buskort. Tine Vinther Clausen, der er formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget, fortæller: "I forbindel
Ny unik partnerskabsmodel vil støtte borgere med svær overvægt og skabe øget trivsel og sundhed gennem social effektinvestering27.6.2025 09:42:53 CEST | Pressemeddelelse
Et unikt offentlig-privat samarbejde med base på Lolland vil skabe bedre livskvalitet og sundere fremtidsudsigter for borgere med svær overvægt i Region Sjælland. Projektet "Et Liv i Balance" er netop søsat og skal vise vejen for fremtidens sundhedsvæsen gennem en ny samarbejdsmodel.
Alle borgmestre i øst står sammen: Byg flåde i Rødbyhavn – Østdanmark har det, der skal til17.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tjek potentialet i øst. Sådan lyder en fælles opfordring til Regeringen fra samtlige borgmestre på Sjælland og Lolland-Falster, der ønsker at bringe Rødbyhavn i spil som nyt nationalt kraftcenter for Forsvarets flådebyggeri.
Høj kvalitet i kommunens dagtilbud: Børne- og Skoleudvalget sikrer bedre rammebetingelser5.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny tildelingsmodel, ny støttestruktur, ekstra midler og gæstehuse til de mindste. Det er nogle af de tiltag, der skal være med til at skabe en høj faglig kvalitet i kommunens dagtilbud i de kommende år.
Rikke Jensen stopper som direktør i Lolland Kommune2.6.2025 14:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter otte år som direktør i Lolland Kommune er det blevet tid til at prøve noget nyt. Sådan kan regnebrættet gøres op for Rikke Jensen, der har valgt at sige sit job op med udgangen af juni måned. Det betyder i første omgang en omrokering af direktionens ansvarsområder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum