
Lolland Kommune er klar til at løfte sine opgaver
Behovet for at forsinke smittespredning og undgå overbelastning af sundhedsvæsenet kommer til at påvirke alle dele af Lolland Kommune. Medarbejdere skal udføre deres arbejde på en ny måde, og borgere vil opleve, at tilbud er lukket ned.
Borgmester Holger Schou Rasmussen siger:
Der er ingen tvivl om, at situationen er meget alvorlig. Men jeg er heller ikke i tvivl om, at Lolland Kommune er klar til at løfte de opgaver, som vi nu står over for. Jeg oplever dagligt en organisation, der løfter en kæmpe opgave ved at arbejde professionelt og systematisk.
Regeringen har hele tiden understreget, at vi ikke skal gå i panik – vi skal handle. Det er også sådan, vi går til arbejdet i Lolland Kommune. Jeg ved, at alle medarbejdere er klar til at gøre deres del, og jeg vil gerne appellere til jer om at udvise fleksibilitet, hvis I bliver bedt om at bidrage til andre opgaver, end I plejer.
Det er klart, at der hviler et særligt ansvar på medarbejderne i ældreplejen og sundhedssektoren. Jeg vil gerne allerede nu fremhæve deres ro og dedikation. Jeg ved, at vi kommer til at trække store veksler på jer i de kommende dage og uger. Jeg er dybt taknemmelig for, at I er der for vores ældre og udsatte medborgere.
Den enkeltes handlinger har konsekvenser for vores mulighed for at løse den fælles opgave, og jeg vil gerne understrege, at vi alle har et ansvar for at følge myndighedernes anvisninger. Jeg forventer, at alle på Lolland uden undtagelse bakker op om de tiltag, der nu sættes i værk.
Følg med på www.lolland.dk/corona og www.coronasmitte.dk for seneste nyt, regler og retningslinjer. Information rettet mod Lolland Kommunes medarbejdere findes på www.lolland.dk/medarbejder
Nøgleord
Kontakter
Holger Schou RasmussenBorgmester
Tlf:23 24 91 80Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune