Lolland Kommune beklager: Brud på datasikkerhed må ikke ske
Lolland Kommune blev den 16. januar 2023 bekendt med, at en borger – som et led i en anmodning om aktindsigt i en norsk kommune – havde modtaget en række fortrolige informationer, der stammer fra Lolland Kommune.
Oplysningerne er ved en fejl udleveret fra Lolland Kommune til den norske kommune tilbage i 2018, hvorfra de nu er sendt videre til den pågældende borger.
Af dokumenterne fremgår blandt andet CPR-numre og enkelte andre personfølsomme oplysninger om 9 borgere i sager, der handler om børn. Herudover er der fremsendt helbredsoplysninger om borgeren selv og borgerens barn.
Michael Vinther Hansen, der er souschef i Børn, Unge og Familie i Lolland Kommune, beklager:
”Det er en meget alvorlig fejl, og den slags må selvfølgelig aldrig ske. Det er et klart brud på GDPR-reglerne, og det er en skærpende omstændighed, at det er sager, der vedrører børn. Vi beklager dybt, at vores håndtering og arbejdsgang i den konkrete sag ikke har været korrekt”.
 Arbejdsgang bliver strammet op 
Lolland Kommune har anmeldt kommunens brud på datasikkerheden til Datatilsynet den 19. januar, og afventer nu Datatilsynets vurdering. Herudover er der taget kontakt til de berørte parter og myndigheder, og de udleverede dokumenter bliver afleveret til Lolland Kommune igen.
De ni borgere, som de fortrolige oplysninger vedrører, har alle fået direkte besked.
Afdelingen har desuden sat et arbejde i værk, der skal sikre, at lignende fejl ikke kan ske igen:
”Vi er i færd med at gennemgå vores procedurer og arbejdsgange, og vi har strammet op, hvor det var nødvendigt. F.eks. vil der fremover altid være to medarbejdere – og ikke kun en – der håndterer opgaven, når vi modtager en anmodning om aktindsigt. Det betyder, at fortrolige dokumenter vil blive gennemgået og vurderet to gange, før de bliver sendt afsted”, fortæller Michael Vinther og afslutter:
”Vi kan desværre aldrig helt gardere os mod, at der kan ske fejl. Hverken de menneskelige fejl eller brud i vores IT-systemer. Men enhver fejl er dybt beklagelig, og vi vil gøre alt, hvad vi kan for at undgå, at det sker. Borgerne skal kunne være trygge ved, at deres data bliver behandlet korrekt”.
Nøgleord
Kontakter
Lars Povlsen JensenDirektør
Tlf:24 41 30 53larj@lolland.dkInformation om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
