
Lolland Kommune aflyser og udsætter arrangementer for at mindske smittespredning
”I Lolland Kommune ønsker vi at medvirke aktivt til at begrænse udbredelsen af coronavirus, og vi følger derfor Sundhedsstyrelsens anbefalinger. De seneste dages udmeldinger fra Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen har gjort det klart, at vi nu står i en alvorlig situation, og at vi alle skal gøre vores for at mindske smittespredningen. I Lolland Kommune har vi derfor besluttet at aflyse eller udsætte alle kommunens offentlige arrangementer, hvor der enten deltager mange mennesker, eller hvor mennesker skal sidde eller stå tæt sammen. I praksis er det nærmest umuligt at afholde arrangementer, hvor deltagerne ikke kommer tæt på hinanden med risiko for smitte. For at skabe tydelighed om retningslinjerne i organisationen har vi derfor valgt, at det som udgangspunkt gælder alle arrangementer,” udtaler direktør Thomas de Richelieu.
Beslutningen gælder fra nu og frem til og med 10. april 2020. Herefter vil Lolland Kommune tage stilling til, om perioden skal forlænges. Borgerne kan få yderligere oplysninger hos de enkelte arrangører, hvis de er i tvivl om, hvorvidt konkrete arrangementer er aflyst.
Lolland Kommune følger udviklingen tæt og har aktiveret kommunens sundhedsberedskab, der er parat til at håndtere situationen, efterhånden som den udvikler sig. Borgerne kan følge med i anbefalingerne fra Lolland Kommune på hjemmesiden www.lolland.dk/corona.
Borgerne opfordres desuden til at holde sig orienteret på de nationale myndigheders fælles informationsside www.coronasmitte.dk, der løbende opdateres med seneste nyt og giver er svar på de fleste spørgsmål om coronavirus.
Nøgleord
Kontakter
Thomas de Richelieu
Direktør, Lolland Kommune
Tlf. 30 58 89 11
Søren Wollesen
Ældre- og Sundhedschef, Lolland Kommune
Tlf. 23 80 52 21
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune