
Lolland International School: Indskrivning er i gang
Lolland International School er nu i gang med indskrivning. Skolen åbner i august og har i første omgang plads til 100 elever. Det er et gratis tilbud, på lige fod med Lolland Kommunes øvrige folkeskoler, og skolens skoledistrikt dækker hele Lolland Kommune, ikke kun området ved Maribo.
Lolland International School er en international skole, forstået på den måde, at det daglige sprog på skolen er engelsk og halvdelen af undervisningen vil foregå på engelsk. Det er et såkaldt bilingualt program, hvor eleverne vil få mulighed for både at tage en dansk eksamen og samtidig en international Cambridge-certificeret uddannelse, der gør det muligt at fortsætte deres uddannelse også i internationalt regi.
Skolens leder, Dominic Maher, fortæller: ”Lolland International School vil få et unikt, internationalt miljø, hvor elever og familier med vidt forskellig kultur, sprog og nationalitet naturligt vil komme til at påvirke og udfordre hinanden. Det vil ikke blot sikre et højt fagligt niveau, hvor eleverne vil udvikle stærke sproglige kompetencer, det vil også være med til at skabe nye fællesskaber på tværs af de internationale og danske familier, sikre en sund integration og åbne for nye muligheder i vores lokalsamfund”.
Det er et lovkrav, at halvdelen af skolens elever skal være fra familier, hvor mindst en af forældrene er fra udlandet og er i Danmark for at arbejde. Det betyder, at der er en grænse for, hvor mange danske elever, skolen må optage. Pladserne vil blive tildelt efter en række kriterier, som man kan se på skolens hjemmeside (åbner nyt vindue).
Se desuden information til nye elever om indskrivning (åbner nyt vindue).
Sommerskole i juli
Allerede i juli er det muligt at få en forsmag på skolens internationale og bilinguale tilgang; I uge 29 og 30 inviterer Lolland International School til ”sommerskole”. Her kan børn fra 1. til 6. klasse få en eller to uger fyldt med sprogundervisning, sportsaktiviteter, kreative værksteder, musik og spændende udflugter.
Alle kan være med – også selvom man ikke på forhånd er skrap til engelsk eller har planlagt at blive elev på skolen.
Se mere info om Lolland International Schools summerprogramme på hjemmesiden (åbner i nyt vindue).
For at se denne video fra dreambroker.com, så skal du aceptere cookies på toppen af denne side.Film om Lolland International Schools Summerprogramme
Nøgleord
Kontakter
Dominic MaherPrincipal, Lolland International School
Tlf:21223429doma@lolland.dkInformation om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune