
Lolland International School fejrer 1-års jubilæum
”Vi er meget glade for at kunne invitere til Lolland International Schools 1-års jubilæumsfest. Skolen har igennem det første år udviklet sig til et helt særligt fællesskab, hvor børn, personale og forældre på tværs af national og kulturel baggrund trives og har en inspirerende og lærerig hverdag sammen. Det glæder vi os til at fejre, og vi håber, at mange har lyst til at være med på dagen og opleve det fantastiske internationale miljø, vi har skabt her på skolen,” siger Dominic Maher, som er leder af Lolland International School.
Skolen har været en stor succes, og klasseværelserne er nu fyldt op med i alt 80 elever fra flere forskellige lande og med hver deres unikke historie.
”Eleverne har vidt forskellig baggrund, kultur, nationalitet og sprog, og vi oplever, at de gensidigt udfordrer og påvirker hinanden positivt som kommende verdensborgere i et globalt klasseværelse. Samtidig er skolen med til at skabe fællesskab, sikre en sund integration og bygge bro på tværs af danske og udenlandske familier,” fortæller Dominic Maher.
Alle med interesse i det internationale miljø i Lolland Kommune er velkomne til at deltage lørdag den 27. august kl. 10-12, når Lolland International School fejrer 1-års jubilæum og International Day på skolen, Skimminge 21, Maribo.
Program
Kl. 10.00: Velkomsttale ved Dominic Maher.
Kl. 10.00 - 11.30: Sjove aktiviteter for børn såsom hoppeborg, balloner, krea-hjørne og gratis popcorn til alle børn. Lolland Musikskole underholder med liveband, og der vil være mulighed for at høre om det voksende internationale miljø på Lolland.
Kl. 11.30: Rundtur på skolen.
Der vil være mulighed for at købe kaffe og drikkevarer. Pengene går til indsamling til en af klassernes skoletur til Holland.
Om Lolland International School
Lolland International School åbnede i august 2021 og er Danmarks første internationale folkeskole. Det daglige sprog på skolen er engelsk, og halvdelen af undervisningen foregår på engelsk.
Læs mere om Lolland International School på skolens hjemmeside: https://www.lollandinternationalschool.dk/da
Nøgleord
Kontakter
Dominic Maher
Leder af Lolland International School
Tlf.: 21 22 34 29
Mail: doma@lolland.dk
Martina Frang Mostad
International koordinator, Lolland Kommune
Tlf. 23 99 59 36
Mail: mamos@lolland.dk
Billeder
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune