Business Lolland-Falster

Lolland-Falster med i dansk-tysk turismesatsning

Del
Første spadestik til det største Østersøsamarbejde om turismeudvikling i mange år er netop taget.

I dag er der kick off møde i den nordtyske ferieby Scharbeutz for et ambitiøst turismeprojekt på tværs af grænsen. Repræsentanter for en række danske og tyske turismeorganisationer mødes for at lægge de første spor ud for et treårigt samarbejde.

Frem til 2018 vil danske og tyske partnere i fællesskab skabe Nordens bedste resort for moderne aktiv kystferie. Deltagerne i projektet, der støttes af EU, repræsenterer Lolland-Falster, Fyn, Sønderjylland og flere nordtyske landsdele.

"Det er et projekt, der giver rigtig god mening for os, fordi det matcher nogle af vores absolut stærkeste turisme-kort", siger Mikkel Wesselhoff, adm. direktør i Business Lolland-Falster.

Oplagte indsatsområder

Det dansk-tyske samarbejdsprojekt skal sætte Østersøområdet på verdenskortet for aktiv turisme, særligt indenfor temaerne vandring, cykel, lystfiskeri, vandsport og strandliv. Der skal arbejdes målrettet på at tiltrække aktive turister bl.a. via udvikling og markedsføring af de faciliteter og produkter, som har særlig interesse for denne gruppe af turister.

"Alene på Lolland-Falster kan vi jo levere 600 km. kystlinje, hvad der svarer til næsten en tiendedel af Danmarks samlede kyststrækning. To internationale cykelruter løber igennem vores landsdel og en i høj grad seværdig natur, og lystfiskerne har allerede i mange år haft Lolland-Falster i kikkerten. Så for os er projektet en god mulighed for at få sat endnu skarpere fokus på landsdelens turismemæssige kvaliteter, så der kan skabes mere omsætning og flere arbejdspladser i vores turismevirksomheder", siger direktøren.

Mikkel Wesselhoff fortæller desuden, at han er glad for, at Business Lolland-Falster stiller med en yderst kompetent projektleder til samarbejdet i kraft af Rikke Fabienke, der er ejer af Skjørringe Gods. 

Bakkes op af EU 

Samarbejdsprojektet går under navnet REACT og støttes over tre år frem til 2018 med 33 mio. kr. fra EU-programmet Interreg Deutschland-Danmark, der støtter dansk-tysk samarbejde. Projektets tovholder (leadpartner) er det sydfynske fælleskommunale Naturturisme I/S. Derudover deltager Business Lolland-Falster, Partnerskabet for Østersøturisme, Destination Fyn, Destination Lillebælt, Destination Sønderborg, Ostsee Holstein Turismus e.V. og Stadt Fehmarn Umwelt, Kiel Marketing GmbH, Timmendorfer Strand Niendorf Tourismus GmbH, Tourismus Agentur Lübecker Bucht, Wirtschafts-Förderungs-Agentur Kreis Plön GmbH og Entwicklungsgesellschaft Ostholstein mbH.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Download
Download
Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling
Download

Links

Information om Business Lolland-Falster

Business Lolland-Falster
Business Lolland-Falster
Maribovej 9
4960 Holeby

70228901http://www.businesslf.dk/
Business Lolland-Falster er kommunernes og erhvervslivets fælles erhvervsfremmeorganisation på Lolland-Falster. Vi er sparringspartner for alle lokale erhvervs- og turismevirksomheder, og vi er one point of contact for de der overvejer at etablere sig i området.
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye