Bygge-konference på Lolland-Falster
Virksomheder inden for byggeri og anlæg med fokus på Lolland-Falster inviteres til at starte det nye år med en spændende eftermiddags-konference hos Business Lolland-Falster. Konferencen finder sted den 20. januar og arrangeres i samarbejde med Dansk Byggeri samt Guldborgsund og Lolland kommuner.
"Med konferencen giver vi bl.a. virksomhederne mulighed for at høre om de konkrete anlægsprojekter og udbudsprocesser, kommunerne har planlagt for det kommende år", fortæller Steen Koch Rasmussen, der som formand for Dansk Byggeri på Lolland-Falster byder velkommen på konferencen.
Både borgmesteren fra Lolland, Holger Schou Rasmussen, og hans kollega fra Guldborgsund, John Brædder, møder personligt op for at præsentere kommunernes respektive planer, ligesom de begge vil fortælle om kommunale vækstinitiativer.
Samarbejde for vækst
Konferencen sætter også fokus på mulighederne for mere samarbejde mellem erhvervsliv og kommune.
"Vi mener, der er potentiale for at skabe mere vækst lokalt via øget offentligt-privat samarbejde. Og vi vil gerne benytte konferencen til gøre både virksomheder og kommuner opmærksom på en række helt konkrete tiltag, man kan sætte i værk", siger Dansk Byggeris erhvervspolitiske chef, Torben Liborius, der indleder en paneldebat på konferencen med oplægget "Kan vi sammen skabe mere vækst?" I debatten deltager Liborius selv og de to borgmestre.
"Jeg er meget glad for, at det er lykkes os at samle både borgmestre og Dansk Byggeri til et arrangement, som leverer både yderst relevante input til virksomhedernes aktuelle aktiviteter samt et vigtigt indspark til vores muligheder for i fællesskab at øge fremgangen for vores landsdel", siger Mikkel Wesselhoff, adm. dir. for Business Lolland-Falster.
Konferencen er åben for medlemmer af Dansk Byggeri, medlemmer af Business Lolland-Falster, lokale interessenter inden for byggeri- og anlæg samt Lolland og Guldborgsund kommuner.
Den finder sted hos Business Lolland-Falster, Maribovej 9, 4960 Holeby, onsdag den 20. januar kl. 16 til 18 (tjek ind og sandwich kl. 15.30). Tilmelding nødvendig - her
Nøgleord
Kontakter
Mikkel WesselhoffDirektør
Tlf:+45 4038 2436mw@businesslf.dkInformation om Business Lolland-Falster
Følg pressemeddelelser fra Business Lolland-Falster
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Business Lolland-Falster
Lolland-Falster med i dansk-tysk turismesatsning5.2.2016 09:41:29 CET | Pressemeddelelse
Første spadestik til det største Østersøsamarbejde om turismeudvikling i mange år er netop taget.
Bio-business fylder konference3.2.2016 12:51:36 CET | Pressemeddelelse
Eksperter fra hele landet præsenterer i dag de seneste landvindinger inden for bioøkonomi og deres forretningspotentialer på Bioøkonomi Konferencen 2016
Årets største netværksarrangement29.1.2016 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten 300 deltagere og 100 virksomheder deltog den 28. januar i Partnerforum 2016 på Lolland-Falster.
Eksperter i bio-økonomi til konference18.1.2016 10:32:13 CET | Pressemeddelelse
Forskere og projektledere fra hele landet mødes for at sætte fokus på nye og banebrydende teknologier og metoder, der kan omsætte biologiske restprodukter til energi, foder og produktionsmaterialer.
Finanslovsgyser: Skal spøgelsesbro holdes i live?17.11.2015 12:27:53 CET | Pressemeddelelse
Folketingets Transportudvalg fik syn for sagen, da de mandag eftermiddag besøgte den slidte Storstrømsbro fra 1937, som binder Sjælland sammen med Lolland-Falster.