Finanslovsgyser: Skal spøgelsesbro holdes i live?
Rust, revner og betonstykker, der falder af, viser med uhyggelig tydelighed, at der er tale om en bro, som befinder sig i noget nær en zombietilstand. Alligevel er der opstået tvivl om det ellers planlagte byggeri af en ny bro.
Vedtaget ved lov, men...
Folketinget besluttede i foråret 2015, at en ny Storstrømsbro skal stå færdig i 2021 med byggestart 2016/17. Efter lange perioder, hvor togdriften over broen har været sat helt i stå pga. omfattende reparationer, var det efter manges mening da heller ikke et øjeblik for tidligt. Men de politiske meldinger op til de igangværende finanslovsforhandlinger har skabt usikkerhed om, hvorvidt nybyggeriet skal udskydes, og den udpinte bro dermed skal holdes i live i endnu flere år.
"Den er simpelthen ved at falde fra hinanden. Det ser ikke godt ud." Så klart udtrykte formanden for Folketingets Transportudvalg, Lennart Damsbo-Andersen sig, da han mandag efter besøget på Storstrømsbroen sammen med Transportudvalget mødtes med borgmestre og erhvervsliv på Oreby Kro på Lolland. Her havde Lolland-Falsters erhvervsfremmeorganisation Business Lolland-Falster indbudt politikerne til en samtale om vigtigheden af en ny Storstrømsbro.
Fremgang holdes tilbage
"Budskabet herfra er, at det erhvervsmæssigt faktisk går godt. Udviklingen har den helt rigtige retning, men den gamle Storstrømsbro holder os tilbage, også i forhold til at bremse fraflytningen", fortæller Christoffer Knuth, bestyrelsesformand for Business Lolland-Falster.
"Den bremser trafikken og dermed pendlingen af medarbejdere og studerende mellem Lolland-Falster og Sjælland med en overfartshastighed for tog på kun 60 km/t, og vi kan ikke vide os sikre på, hvornår togtrafikken igen bliver indstillet på grund af reparationer. Det er ikke tilfredsstillende for vores virksomheder, vores uddannelsesinstitutioner og de virksomheder, der ønsker at etablere sig i vores landsdel", siger Christoffer Knuth.
Stor forståelse
På mødet med Transportudvalget gjorde både borgmestre og erhvervsorganisation det helt klart, at de ønsker en landsdel, der kan klare sig uden hjælp fra staten, og at en fungerende infrastruktur er den vigtigste forudsætning for, at det kan lade sig gøre. Fra Transportudvalgets medlemmer lød der stor forståelse for situationen og for beskeden fra Lolland-Falster om at fastholde den allerede vedtagne tidsplan for nybyggeriet
"Storstrømsbroen er simpelthen en livsnerve i forhold til det, der er i gang her", fastslog Lennart Damsbo-Andersen.
Nøgleord
Kontakter
Christoffer Knuth, bestyrelsesformand, Business Lolland-Falster
+45 4090 3499
ck@knuthenborg.dk
Mikkel Wesselhoff, adm. direktør, Business Lolland-Falster
+45 4038 2436
mw@businesslf.dk
Billeder
Links
Information om Business Lolland-Falster
Følg pressemeddelelser fra Business Lolland-Falster
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Business Lolland-Falster
Lolland-Falster med i dansk-tysk turismesatsning5.2.2016 09:41:29 CET | Pressemeddelelse
Første spadestik til det største Østersøsamarbejde om turismeudvikling i mange år er netop taget.
Bio-business fylder konference3.2.2016 12:51:36 CET | Pressemeddelelse
Eksperter fra hele landet præsenterer i dag de seneste landvindinger inden for bioøkonomi og deres forretningspotentialer på Bioøkonomi Konferencen 2016
Årets største netværksarrangement29.1.2016 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Næsten 300 deltagere og 100 virksomheder deltog den 28. januar i Partnerforum 2016 på Lolland-Falster.
Eksperter i bio-økonomi til konference18.1.2016 10:32:13 CET | Pressemeddelelse
Forskere og projektledere fra hele landet mødes for at sætte fokus på nye og banebrydende teknologier og metoder, der kan omsætte biologiske restprodukter til energi, foder og produktionsmaterialer.
Bygge-konference på Lolland-Falster6.1.2016 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Konference 20. januar om kommunale byggeplaner og vækstmuligheder via offentlig-privat samarbejde