DI Hovedstaden

Lokale virksomheder i Gentofte roser kommunen for god infrastruktur og transport

Del

Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og Gentofte Kommune udnævnes for første gang som landet bedste til at sikre god infrastruktur og transport. Gentofte Kommune er dog samlet set gået tilbage i erhvervsmålingen fra sidste års 35. plads til en placering som nr. 54 i år.

Topplaceringen på infrastruktur- og transportområdet dækker blandt andet over gode muligheder for at pendle på cykel i Gentofte Kommune, og at virksomhederne generelt er meget tilfredse med de kollektive transportmuligheder og det kommunale vejnet.

- Stort tillykke til Gentofte Kommune med prisen som den bedste erhvervskommune på infrastruktur- og transportområdet. Gode muligheder, som der er i Gentofte Kommune, for at pendle og bringe varer, kunder og medarbejdere hurtigt fra A til B, er afgørende for virksomhedernes vækst og indtjening. Derfor er der grund til at kippe med flaget, siger formand for DI Hovedstaden, Peter Lanng Nielsen.  

Alt er dog ikke fryd og gammen, når man ser på Gentofte Kommunes erhvervsvenlighed, hvor kommunen er faldet 19 pladser tilbage fra en 35. plads i 2021 til en placering som nr. 54 i årets måling.

Det skyldes blandt andet et fald i virksomhedernes tilfredshed med den overordnede erhvervsvenlighed i Gentofte Kommune og med dialogen med kommunen.

- Gentofte Kommune har generelt været kendetegnet ved en rimelig god erhvervsvenlighed gennem årene. Det er vigtigt, at Gentofte Kommune holder fast i det, for god dialog betaler sig. Vi ser ofte at kommuner, der har en god dialog med deres lokale virksomheder, også klarer sig godt i vores måling, siger Peter Lanng Nielsen.  

Også arbejdskraftområdet er blevet en akilleshæl for Gentofte Kommune. Flest virksomheder peger på, at Gentofte Kommune bør prioritere behovet for mere kvalificeret arbejdskraft højest.

- Virksomhederne skal kunne rekruttere de medarbejdere, de har behov for. Ellers risikerer det at blive en flaskehals for vækst og indtjening. Derfor er det bekymrende, at virksomhederne vurderer, at både samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder i Gentofte Kommune og kommunens indsats for at tiltrække og sikre kvalificeret arbejdskraft er gået kraftigt tilbage, siger Peter Lanng Nielsen.  

OM HOVEDSTADEN

Analysen fra DI måler erhvervsvenligheden i danske kommuner. Virksomhederne i 17 ud Hovedstadens 28 kommuner vurderer, at arbejdskraft bør være kommunernes topprioritet til at sikre vækst i fremtiden. Resultatet bekræfter, at mangel på kvalificeret arbejdskraft er den helt store udfordring for dansk erhvervsliv.

Som i de foregående år klarer hovedstadskommunerne sig generelt ikke så godt, når man sammenligner med resten af landet. Ud af de 93 kommuner, der indgår i undersøgelsen, er gennemsnitsplaceringen for hovedstadskommunerne nr. 67. Den mest erhvervsvenlige kommune i regionen er Ballerup med en placering som nr. 21., mens den mindst erhvervsvenlige er Gribskov på 92. pladsen.

FAKTA OM LOKAL ERHVERVSVENLIGHED 2022

  • DI’s undersøgelse, Lokal Erhvervsvenlighed 2022, er Danmarks største undersøgelse af kommunernes erhvervsvenlighed. Det er 13. år i træk, DI laver en undersøgelse af den lokale erhvervsvenlighed.
  • 7.915 virksomheder inden for DI’s brancher, blandt andet fremstilling, byggeri, transport, fødevarer, engroshandel, rådgivning og service, har svaret på undersøgelsen.
  • Undersøgelsen er sammensat af to typer af indikatorer: Et spørgeskema til virksomheder samt statistik. Typerne af indikatorer vægter 50/50 i kategorierne.
  • Resultaterne er opdelt i ti kategorier, der belyser forskellige centrale områder i de lokale erhvervsvilkår. Dette gør det muligt at se, hvordan kommunerne klarer sig på forskellige områder og ikke kun samlet set.
  • 93 ud af landets 98 kommuner er inkluderet i undersøgelsen. De fem mindre kommuner Samsø, Langeland, Ærø, Læsø og Fanø deltager ikke, da det ikke er muligt at indhente et tilstrækkeligt antal svar i disse kommuner.

Følg Dansk Industri på:

    

Kontakter

For mere information

Ditte Rieland, presserådgiver, tlf. 2246 7822
Ron Amir, chefkonsulent i DI Hovedstaden, tlf. 5213 2321
Peter Lanng Nielsen, formand i DI Hovedstaden, tlf. 4046 4790

 

Information om DI Hovedstaden

DI Hovedstaden
DI Hovedstaden



Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum