Postnummeret afgør hvor ofte bussen kører i Nordsjælland
Mens der er sat flere busser ind på vejene i f.eks. Halsnæs, Helsingør og Fredensborg, så kører busserne mindre i Rudersdal, Gribskov og Hørsholm, hvor over 25 procent af familierne ikke har bil. Busdriften er afgørende for virksomhedernes mulighed for at finde medarbejdere og lærlinge, lyder det fra DI Hovedstaden.
I 2016 kørte de kommunale busser 10.900 timer på vejene i Halsnæs Kommune. I 2024 var antallet af timer steget til 17.451. En stigning på 60 procent. Modsat er det gået i Rudersdal, hvor antallet af timer, de kommunale busser er på vejene, i samme periode er faldet med syv procent fra 66.105 timer til 61.322. I Helsingør er antallet af timer, bussen kører, steget med 28 procent, mens det er faldet med cirka syv procent i Gribskov og Hørsholm.
Det viser en gennemgang DI Transport har lavet på baggrund af buskøreplandata fra de regionale trafikselskaber og Trafikstyrelsen.
- Jeg glæder mig over, at flere kommuner i Nordsjælland har prioriteret busserne. Busserne binder by og land sammen. Rigtig mange borgere i de nordsjællandske kommuner er afhængig af bussen for at få en hverdag med job, børn og fritidsaktiviteter til at hænge sammen. Og virksomhederne rekrutterer medarbejdere fra hele Sjælland og København, hvor mange borgere ikke har bil, siger vicebestyrelsesleder for DI Hovedstaden Mette Brink.
I Rudersdal, Hørsholm, Hillerød, Helsingør Furesø og Fredensborg har over 30 procent af familierne ingen bil. I Frederikssund, Gribskov og Halsnæs har over 25 procent af familierne ingen bil. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
- At hver tredje eller fjerde familie ikke har bil, understreger behovet for, at bussen kører og binder Nordsjælland sammen med resten af Hovedstadsområdet. Derudover er der jo de familier, som godt nok har én bil, men hvor der er to voksne, som skal på arbejde og måske nogle børn, som skal i skole eller til fritidsaktiviteter. De vil ofte også være afhængige af bussen, siger Mette Brink, DI Hovedstaden, og tilføjer:
- Vi ser ind i en fremtid, hvor der kommer betydelig mere trængsel på vejene, og hvor byer og erhvervsområder drukner i parkeringspladser. Hvis busserne ikke kører, vil det betyde endnu flere biler på vejene. Derfor ærgrer det mig også, at kommuner som Rudersdal, Gribskov og Hørsholm har skåret ned på busdriften.
På tværs af de nordsjællandske kommuner er der i perioden 2016 til 2024 kommet fem procent mere buskørsel.
- Selvom der nogle steder er blevet bedre muligheder for at tage bussen, så er der stadig behov for mere kollektiv transport. Der har været en stor stigning i antallet af arbejdspladser i Nordsjælland, og det øger behovet for flere busafgange og -ruter. I f.eks. Helsingør er der virksomheder, der selv har betalt for at få busdækning fra stationen og til og fra arbejdspladsen, fordi det er så vigtigt for dem. Det er langt fra alle virksomheder, som har den mulighed, og jeg mener sådan set også, at det er kommunernes opgave, siger vicebestyrelsesleder for DI Hovedstaden Mette Brink.
Erfaringer fra Sverige viser, at flere afgange og afgange uden for myldretiden giver flere passagerer.
- Jeg vil opfordre kommunerne i Storkøbenhavn til at se mod Sverige, som har formået at gøre den kollektive transport så attraktiv, at 31 procent af alle ture foregår med bus eller tog. I Danmark er det kun otte procent. Jeg håber derfor, det bliver et tema ved kommunalvalget. Det er nødvendigt, at politikerne prioriterer investeringer i bedre busforbindelser, så det bliver attraktivt for flere i fremtiden, siger vicebestyrelsesleder for DI Hovedstaden Mette Brink.
Kontakter
Vicebestyrelsesleder for DI Hovedstaden Mette Brink, telefon 20 58 54 57
Regional konsulent for DI Hovedstaden Pernille Dalgaard, telefon 26 12 30 40
DI’s Pressecenter, telefon 33 77 45 00
Links
For yderligere information om DI Hovedstaden: Chefkonsulent Ron Amir. Mail: rona@di.dk Tlf. 3377 4647 Mobil: 5213 2321.
Følg pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Hovedstaden
Allerød Kommune rammer foreløbig bund i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Allerød Kommune ind på en plads som nr. 84. ud af i alt 91. Allerød Kommune ligger dermed fortsat i bunden.
Brøndby Kommune forbedrer erhvervsvenligheden markant4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Brøndby Kommune ind på en plads som nr. 57. ud af i alt 91. Brøndby kommune ligger dermed i midterfeltet.
Gentofte opnår dårligste placering nogensinde i måling af kommunernes erhvervsvenlighed4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Gentofte Kommune ind på en plads som nr. 66. ud af i alt 91. Det er den dårligste placering for Gentofte i de 16 år, DI har gennemført målingen.
Høje-Taastrup fastholder status quo i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Høje-Taastrup Kommune ind på en plads som nr. 35. ud af i alt 91. Det er en lille fremgang ift. placeringen i 2024.
Hørsholm kommune ligger igen i bunden i måling af erhvervsvenligheden4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år måler Dansk Industri erhvervsvenligheden i alle landets kommuner, og i år kommer Hørsholm Kommune ind på en plads som nr. 83. ud af i alt 91. Det er er ikke prangende, men dog en væsentlig forbedring ift. 2024 hvor kommunen var bundproppen som nr. 91.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum