Lokale virksomheder giver gode råd til Jammerbugt Kommune
De lokale håndværks- og anlægsvirksomheder i Jammerbugt er glade for deres kommune, selv om den kun ligger nummer 79 ud af 98 kommuner på listen over, hvor erhvervsvenlige landets kommuner er. Kommunen er nemlig god til at lytte, lød det fra Dansk Byggeri Nordjylland, da parterne forleden mødtes til det årlige dialogmøde.
- Vi prioriterer den tætte kontakt med virksomhederne højt blandt andet på de her dialogmøder, men også generelt i hverdagen. Det er med til at holde os på dupperne, så vi ved, hvordan vi gør det attraktivt at drive virksomhed i vores lokalområde. Jeg tror på, at det er en af årsagerne til, at vi har trukket en hel del nye virksomheder til kommunen. Og vi vil gerne gøre det endnu bedre, derfor lytter vi også til erhvervslivet, og retter op på de ting, der kan forbedres, siger Mogens Gade, borgmester i Jammerbugt Kommune.
Konkrete ønsker fra virksomhederne
Der er flere ting, de lokale virksomheder godt kunne tænke sig, at kommunen ændrer i en mere erhvervsvenlig retning. Fx foreslår de, at en virksomhed, der arbejder for kommunen, først skal stille med en bankgaranti ved opgaver til en million kroner og opefter. Et andet ønske er, at kommunen følger den såkaldte AB18 uden afvigelser, det vil sige, at kommunen vil følge de betingelser for udbud og kontraktindgåelse, som byggebranchen anbefaler.
- Det vil uden tvivl gøre det nemmere at drive håndværksvirksomhed i Jammerbugt og gøre kommunen mere erhvervsvenlig, siger formand for Dansk Byggeri Nordjylland, Henrik Holm.
Han deltog i mødet på rådhuset sammen med formanden for Dansk Byggeris lokalafdeling i Hanherred Carsten Bech Christensen og bestyrelsesmedlem Mogens Christensen.
Borgmester Mogens Gade tilkendegav, at forslagene lød fornuftige, og kommunen vil nu se nærmere på mulighederne for at imødekomme virksomhederne på de to punkter.
Godt samarbejde med folkeskolerne
Dansk Byggeri Nordjylland roste også det gode samarbejde i forbindelse med den partnerskabsaftale, som kommunen har indgået med Dansk Byggeri, for at finde lærepladser til unge på erhvervsskolerne og inspirere flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.
- Jeg er glad for, at kommunens folkeskoler vil bruge faget åben-skole til at give eleverne et indblik i hverdagen på en af vores lokale arbejdspladser. Virksomhederne er parate, og de tager gerne imod både skoleklasser og unge, der vil i erhvervspraktik, siger formanden for lokalforeningen, Carsten Bech Christensen.
- Samarbejdet med erhvervslivet er nøglen til at få flere unge ind i byggebranchen, og kun på den måde kan vi også i fremtiden sikre, at vores lokale virksomheder kan få den arbejdskraft, de har brug for. Det er afgørende for, at virksomhederne forsat kan eksistere og bliver i kommunen, siger Mogens Gade.
Kontakter
Borgmester i Jammerbugt Kommune Mogens Gade, telefon 41 91 20 01
Formand for Dansk Byggeri Nordjylland Henrik Holm, telefon 24 88 71 71
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.