
Lokale kræfter sættes ind på at skabe et spændende nyt byrum i Nakskov
Lolland Kommune har modtaget en henvendelse fra Production Site Nakskov, der ejer den gamle tømmerhandel i Tømmergade. De ønsker en ny lokalplan, der skal gøre omdannelsen mulig, og Klima-, Teknik- og Miljøudvalget har mandag den 31. oktober 2022 godkendt, at processen med en ny lokalplan sættes i gang:
”Jeg synes, det er et meget spændende projekt, der taler godt sammen med de projekter, der er i gang i Nakskov 2030, de boligprojekter, der er undervejs i byen, og behovet for generelt at forny og forskønne byen”, siger udvalgsformand Tine Vinther Clausen.
”Samtidig er det utrolig positivt, at det er lokale kræfter, der gerne vil investere i deres by. Gode folk, der gerne vil bidrage til en positiv udvikling af byen, og som godt vil bruge deres energi på at give noget tilbage til Nakskov.”
”Production Site Nakskov arbejder på projektet, fordi vi gerne vil gøre en positiv forskel og forhåbentlig være med til at skabe en sneboldeffekt af investeringer og udvikling i Nakskov. Nu mangler vi de erhvervsdrivende, som kan se sig selv i sådan et nyt byområde - det kunne være en bager, en caféejer, et madmarked eller andre spændende erhverv. Vi er åbne over for interesserede.
Vi ejer forskellige erhvervsejendomme, som vi lejer ud. Det giver en god base i vores forretning, og derfor har vi mulighed for at arbejde med det her projekt, som er mere et projekt til byen, og hvor fokus er på oplevelser, aktiviteter og skabelse af et nyt hyggeligt rum i byen”, siger Frederik Christensen, der er direktør og én af ejerne bag Production Site Nakskov.
Klima-, Teknik- og Miljøudvalget tog positivt imod projektet, og derfor går processen nu i gang med at udarbejde et forslag til en ny lokalplan. Når forvaltningen har et forslag til en lokalplan klar, skal planen ud i høring, ligesom der sandsynligvis bliver holdt et borgermøde.
”Vi har haft nogle rigtig konstruktive møder med Lolland Kommune, og vi oplever, at de gerne vil spille os gode, så vi ikke begår fejl, og så vi får det bedste projekt i den sidste ende. Det er tydeligt, at kommunen også gerne vil gøre noget godt for Nakskov og skabe en god udvikling i byen”, siger Sammy Kiraz fra arkitektfirmaet H+, der også er én af ejerne bag Production Site Nakskov.
Fakta om Production Site Nakskov (PSN)
- Etableret i 2014
- Ejere: Frederik Christensen, Martin Stærke, Micki Eriksen, Sammy Kiraz
- Formål: Ejendomsudvikling og ejendomshandel
- Areal: 25.000m2 under tag, 87.000m2 jord
Nøgleord
Kontakter
Tine Vinther Clausen
Formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget
Telefon: 20 36 49 20
Sammy Kiraz
Production Site Nakskov
Telefon: 41 99 53 70
Information om Lolland Kommune
Følg pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lolland Kommune
Ny folkeskolestrategi vedtaget31.10.2025 08:11:13 CET | Pressemeddelelse
Høj kvalitet, et stærkt fællesskab og en varieret og spændende undervisning. Det er lidt af det, der skal gøre fremtidens folkeskole robust, attraktiv og bæredygtig. En vision, der netop er vedtaget som et led i Lolland Kommunes nye folkeskolestrategi.
Lolland Kommune ændrer praksis for udsendelse af pressemeddelelser28.10.2025 14:30:02 CET | Pressemeddelelse
Fra lørdag den 1. november 2025 vil Lolland Kommune ikke længere anvende Ritzaus udsendelsessystem Via Ritzau til udsendelse af pressemeddelelser.
Rødbyhavn bliver ny national industripark28.10.2025 09:35:29 CET | Pressemeddelelse
Smidig sagsbehandling, kort ekspeditionstid og en erhvervsrelevant infrastruktur. Det er lidt af det, der skal gøre det let og enkelt at etablere nye produktions-aktiviteter i en industripark. Et stempel, der kan skabe ekstra arbejdspladser og sikre vækst og udvikling lokalt.
Lolland Kommune sætter ind for at få flere til stemmeurnerne27.10.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Færre og færre stemmer til kommunalvalg, og den tendens gør sig også gældende i Lolland Kommune, hvor stemmeprocenten i 2021 kun nåede op på 63,1. Den lave valgdeltagelse er en demokratisk udfordring, som kræver handling. I samarbejde med lokale aktører sætter Lolland Kommune derfor ind med en række indsatser, der skal give flere lyst til og mod på at bruge deres stemme til Kommunalvalget den 18. november 2025.
Fast læge på Center for Handicaps botilbud skaber tryghed og styrker sundheden29.9.2025 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Beboerne på Center for Handicaps fire botilbud skal have lettere og mere direkte adgang til sundhedsfaglig hjælp og rådgivning i hverdagen. Fremover er der derfor tilknyttet en fast læge på Krogsbølleparken, Stormarken 1-5, Flintebjerg Nord/Syd og Flintebjerg Øst/Vest.
Lolland Kommune