Lokale billeder med motiver fra FØR og NU
Suså Egnshistoriske Forening har gennem flere år holdt til i Borgerstuen på Glumsø Bibliotek. Foreningen har rådighed over ca. 2200 digitaliserede billeder fra fotograf Otto Nielsens glaspladearkiv. Med denne udstilling i Borgerstuen får borgerne mulighed for at se et udvalg af billederne.
- Emnet vil blive FØR og NU i Gl. Suså kommune. Gruppen har sammenlignet motiver, hvor der er mange år imellem. Der er fx et luftfoto af Sylvest Jensen fra 1930'erne og i dette århundrede, som er taget af Ove Olsen. Der er også billeder af landskaber, som har ændret sig meget gennem årene, fortæller næstformand Otto Høst og tilføjer, at foreningen har åbent hus mandag den 6. marts, hvor udstillingen starter.
Åbent hus mandag i lige uger
Suså Egnshistoriske Forening holder åbent mandag i lige uger fra kl. 13.30 til kl. 16.00 i Borgerstuen på Glumsø Bibliotek. Her er der mulighed for at aflevere billeder og eventuelt tidsfæste dem.
– Vi er primært interesseret i at digitalisere billeder fra den tidligere Suså Kommune. Disse bliver senere afleveret til NæstvedArkiverne. Foreningen har rådighed over ca. 2200 digitaliserede billeder fra fotograf Otto Nielsens glaspladearkiv. Han havde forretning på Ringstedvej i Glumsø fra 1928 til 1972, slutter næstformand Otto Høst og tilføjer, at selvom der på flere af billederne er navne på personerne, mangler foreningen stadigvæk en hel del endnu.
Udstillingen på Glumsø Bibliotek kan ses i bibliotekets åbningstid.
Vedr. billeder: Hermed gives tilladelse til at bruge vedhæftede billeder redaktionelt.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder
Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Lyt og tal om digte15.4.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 7. maj kl. 14.00-14.45 fortsætter vi rækken af digtoplæsninger på Næstved Bibliotek, ved den grønne væg bag voksenreolerne.
Næver Tell Festival i hjertet af Næstved12.4.2024 11:03:01 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 2. og fredag den 3. maj er der igen Næver Tell Festival i Næstved. Det bliver to dage med koncerter, workshops og meget mere for unge på Byterrassen på Grønnegades Kaserne Kulturcenter.
Byttemarked på Næstved Bibliotek9.4.2024 14:39:43 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag den 27. april fra kl. 10.00-13.00 afholder de frivillige fra Byttemarked Næstved, byttemarked på Næstved Bibliotek. Det er i uge 17, hvor den landsdækkende temauge omkring FN’s 17 verdensmål afholdes. Samtidig er det også denne dag, der afholdes Nordisk byttedag i både Norge, Sverige, Finland og Danmark.
Lyrisk gåtur i kærlighedens tegn5.4.2024 11:30:45 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 2. maj kl. 17.00 til ca. 20.30 kan du komme med på en aftenvandring rundt om søen i Glumsø, hvor vi skal synge et par sange, høre nogle kærlighedsdigte og lytte til lidt musik ude i den dejlige natur. Vi slutter af i Café Rejseladen med at spise tapas (lette småretter).
Strik og lyt på Glumsø Bibliotek4.4.2024 14:10:20 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag den 18. april kl. 14.00-14.45 inviterer Glumsø Bibliotek til en ny omgang ”Strik og lyt”. Her vil kulturformidler Vibeke Sølling læse højt, mens du i fred og ro sysler med dit strikketøj eller andet håndarbejde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum