Lokal smedje vinder lærepladspris
Hos Karise Kleinsmedie er der 11 ansatte - de tre er lærlinge. Virksomheden ligger altså et stykke over måltallet for antal lærlinge, som er fastlagt i en trepartsaftale. En virksomhed på Karise Kleinsmedie størrelse vil typisk være forpligtet til at tage én lærling.
- Valget faldt naturligt på Karise Kleinsmedie som modtager af DI Sydsjællands Lærepladspris 2022. Virksomheden bidrager væsentligt til at uddanne den næste generation af medarbejdere, og det fortjener at blive belønnet, siger Klaus Rønholt formand i DI Sydsjælland og direktør for Lhoist Faxe Kalk A/S.
- Hos Karise Kleinsmedie er vi rigtig stolte over at modtage denne pris. For os er det naturligt, at lærlinge udgør en stor del medarbejderstaben, og i vores virksomhed skal det være attraktivt at være lærling. Derfor gør vi meget ud af, at nye lærlinge hurtigt skal føle sig godt tilpas og få ansvar, siger Michael Leander, medejer af Karise Kleinsmedie ApS.
Hos Karise Kleinsmedie er de daglige opgaver mangfoldige, og det spænder fra at smede i esse til rustfri rørarbejde i produktionsvirksomheder. Udover at lærlingene rent fagligt får stillet mange forskelligartede opgaver, gør virksomheden også meget ud af, at lærlinge får selvstændige opgaver, så de lærer at tage ansvar.
- Det er vigtigt, at vores lærlinge bliver præsenteret for alle mulige typer af opgaver, og derfor bliver de ikke kun sat til at bore huller. Når vi giver vores lærlinge mange forskellige kompetencer med i rygsækken, så bliver de mere helstøbte og bliver dermed en større gevinst for deres kommende arbejdsplads i sidste ende. Så vi gør meget ud af, at vi både skal være en stærk faglig arbejdsplads, og en arbejdsplads hvor der er god stemning, et godt arbejdsmiljø, gode kollegaer og ikke mindst en god chance for at lave et godt resultat til svendeprøven, siger Michael Leander.
DI Sydsjælland uddeler lærepladsprisen i samarbejde med DI Lærepladsfællesskabet for at sætte fokus på de mange gode lærepladser rundt om i virksomhederne. Hvis flere unge skal tage en erhvervsuddannelse, er det helt afgørende med gode lærepladser.
- Vi ved, at vi i nær fremtid kommer til at mangle unge med en erhvervsuddannelse inden for nærmest alle brancher. Mit håb er, at gode lærepladser sammen med udsigten til fast arbejde er med til at gøre erhvervsuddannelserne endnu mere attraktive. Derfor er det vigtigt, at vi fremhæver og hylder de mange gode historier fra virksomhederne, siger Klaus Rønholt.
Følg Dansk Industri på:
Nøgleord
Billeder
Information om DI Sydsjælland
For yderligere information om DI Sydsjælland:
Chefkonsulent Lars Magnus Lund Christensen
Mail: lmlc@di.dk
Tlf. 3377 3087
Mobil: 4127 2838
Sekretær Susanne Munk Jørgensen
Mail: sul@di.dk
Tlf. 3377 3924
Følg pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Faxe blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Faxe Kommune fortsætter sin positive udvikling i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rykker 15 pladser frem til en samlet 32. plads og markerer sig dermed som en af de stærkeste kommuner på Sjælland.
Næstved er Sjællands mest erhvervsvenlige kommune4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Historisk fremgang sender Næstved i top-15, og virksomhederne kvitterer for stærkt samarbejde, effektiv service og en markant erhvervsudvikling. Kommunen har på få år forvandlet sig fra bundplacering til at være blandt de mest attraktive.
Stevns rykker markant frem blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunen lander i år på en 51. plads ud af 91 kommuner – en fremgang på 12 pladser fra sidste år. Fremgangen flugter med den positive udvikling i kommunens erhvervsliv.
Vordingborg mister terræn i erhvervsklima4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DI’s årlige undersøgelse viser dog, at Vordingborg Kommune har fremgang på vigtige områder som unges valg af erhvervsuddannelse og digital infrastruktur.
Hun gik fra tvivl til top – Lizzi Hare får DI’s Lærlingepris 20252.7.2025 14:58:14 CEST | Pressemeddelelse
Hun er typen, der stiller spørgsmål, finder løsninger og spreder godt humør. En elev, der ikke bare får tingene gjort – men også forbedrer dem undervejs. Med et imponerende drive og stor respekt fra både kolleger og ledelse blev Lizzi Hare onsdag den 2. juli hædret med Lærlingeprisen 2025 fra DI Sydsjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum