Hun gik fra tvivl til top – Lizzi Hare får DI’s Lærlingepris 2025
2.7.2025 14:58:14 CEST | DI Sydsjælland | Pressemeddelelse
Hun er typen, der stiller spørgsmål, finder løsninger og spreder godt humør. En elev, der ikke bare får tingene gjort – men også forbedrer dem undervejs. Med et imponerende drive og stor respekt fra både kolleger og ledelse blev Lizzi Hare onsdag den 2. juli hædret med Lærlingeprisen 2025 fra DI Sydsjælland.

Overrækkelsen fandt sted ved en fejring hos Royal Unibrew i Faxe, hvor Lizzi har taget sin kontoruddannelse samt også med nogle specialer. Her blev hun fremhævet for sin faglige nysgerrighed, sit engagement og sine stærke menneskelige egenskaber.
– Lizzi er det, vi i erhvervslivet kalder “guldet”. Ikke det, man investerer i – men det man bygger fremtiden på. Hun har ikke bare passet sin elevtid – hun har præget den. Det er en stor fornøjelse at kunne hylde en profil som hendes, sagde Klaus Rønholt, direktør hos Faxe Kalk A/S og bestyrelsesleder i DI Sydsjælland, som stod for overrækkelsen.
Royal Unibrew har i sin indstilling fremhævet Lizzi som en vigtig drivkraft i kundeserviceafdelingen. Hun har bidraget til optimering af processer, håndteret tekniske udfordringer med vedholdenhed – og samtidig styrket fællesskabet med sin hjælpsomme og loyale tilgang.
– Lizzi er en kollega, der både løfter opgaverne og humøret. Hun er arbejdsom, nysgerrig og en stor gevinst for vores afdeling. Hendes udvikling har været fantastisk at følge, udtalte Jesper Rock Reinbach, leder af kundeservice hos Royal Unibrew.
Også borgmester Ole Vive deltog i fejringen og sendte en personlig anerkendelse:
– Lizzi viser, at faglig udvikling og personlig styrke går hånd i hånd. Hun er et forbillede, ikke kun for elever, men for hele vores arbejdsmarked. Det er præcis den slags profiler, vi har brug for i Faxe Kommune.
Om Royal Unibrew A/S
Royal Unibrew er en international bryggerikoncern med hovedsæde i Faxe. Koncernen producerer og distribuerer drikkevarer i en lang række markeder i Europa og Afrika og har over 4.000 medarbejdere globalt.
Fakta om Lærlingeprisen
DI’s Lærlingepris gives til lærlinge og elever, som har udmærket sig fagligt og/eller socialt på deres læreplads. Med prisen ønsker Dansk Industri at sætte fokus på vigtigheden af erhvervsuddannelser og anerkende de unge, der styrker virksomhedernes fremtid. Prisen uddeles årligt i DI’s regionale foreninger.
Nøgleord
Kontakter
Gordon Trier HolmRegionalforeningskonsulent, DI Sydsjælland
Tlf:29494606gth@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI Sydsjælland
Virksomhederne kvitterer for bedre byggesager i Vordingborg2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vordingborg Kommune går ti pladser frem i DI's Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Fremgangen er især drevet af en markant forbedring af den kommunale administration, mens uddannelse og arbejdskraft fortsat er kommunens største udfordring.
Stevns går tilbage: Længere byggesager og dårligere dialog trækker ned2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stevns Kommune falder fra nummer 51 til nummer 74 i DI's undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Især længere sagsbehandlingstid på byggesager og en svagere vurdering af dialogen mellem kommunen og erhvervslivet trækker ned.
Næstved holder fast i toppen – virksomhederne er mere tilfredse end nogensinde2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næstved Kommune bliver nummer 13 i DI’s undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Virksomhedernes tilfredshed er højere end nogensinde, mens infrastruktur og transport får pilen til at pege nedad.
Faxe styrtdykker i måling af erhvervsvenlighed2.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Faxe Kommune går fra en 32. plads sidste år til nummer 78 i DI’s måling af erhvervsvenlighed. Især infrastruktur, arbejdskraft og dialog med virksomhederne trækker ned.
Faxe blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner4.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Faxe Kommune fortsætter sin positive udvikling i DI’s årlige undersøgelse af Lokal Erhvervsvenlighed. Kommunen rykker 15 pladser frem til en samlet 32. plads og markerer sig dermed som en af de stærkeste kommuner på Sjælland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum