KVINFO

Livestreaming af KVINFOs 8. marts

Del
Selv om du ikke kan være med til fejringen af Kvindernes Internationale Kampdag i VEGA, så er det alligevel muligt at se med, når Ditte & Louise, Karina Willumsen, Sherin Khankan og mange andre går på scenen onsdag aften. I samarbejde med Politiken bliver festen livestreamet, så alle landet over kan følge med i aftenens arrangement.

Livestreamingen kan ses både på politiken.dk og på KVINFOs Facebookside. Den bliver kyndigt styret af journalist Sisse Sejr-Nørgaard, som også vil interviewe optrædende og gæster, når der er pauser i programmet.

Blandt gæsterne i VEGA finder man også i år H.K.H. Kronprinsessen. Sidste år holdt hun en stærk tale på KVINFOs 8. marts, og vi er rigtig glade for, at Kronprinsessen også i år vil bakke op om fejringen af dagen.

Hun og resten af publikum kan glæde sig til et program, som er både underholdende og tankevækkende med et mangfoldigt syn på køn, ligestilling og ligeværd. På scenen er flere spændende gæster kommet på programmet, siden arrangementet først blev meldt ud.

Fra Jordan kommer Ruba Ahmad, der vil tale om magt og køn i Mellemøsten. Ruba Ahmad er en ung, stærk stemme og arbejder som policy og advocacy officer for menneskerettighedsorganisationen ActionAid Arab Region Initiative. Action Aid er den organisation, som Mellemfolkeligt Samvirke er en del af. Ruba Ahmads arbejde fokuserer ikke bare på at øge opmærksomheden om den diskrimination og ulighed flygtninge, kvinder og unge mennesker lever under, men i lige så høj grad på at tage kampen op og prøve at skabe forandringer.

Det bliver sjovt, skævt og normkritisk, når performancekunstnerne Miss Fish og The Orifice går i kødet på køn, magt og queerbegrebet på scenen. Miss Fish aka Jørgen Callesen er til daglig kurator og kunstnerisk leder på performancestedet Warehouse9 i Kødbyen. The Orifice er et kollektiv af queer buffoon performere, som ønsker at generobre queerbegrebet fra den akademiske verden. Deres væsener er nærværende og elskelige i det ene øjeblik og vulgære og beskidte i det næste.

De føjer sig ind i et program med musik af Barbara Moleko, KATINKA ,Mendoza og Karina Willumsen og satire med Ditte & Louise. Aftenens talere er Anton Grau Larsen og Christoph Ellersgaard med deres udredning af magteliten, Sherin Khankan og ligestillingsminister Karen Ellemann. Sandie Westh er aftenens vært.

Allerede ved ankomsten i foyeren bliver publikum mødt af fotoudstillingen ”Bending Gender” af Lærke Posselt. Gennem fotografiske portrætter, citater og tilbageholdt information udfordrer udstillingen vores fordomme om køn og tendens til at kategorisere og behandler dermed emnet queer ved at forstyrre samfundets stereotype og binære opfattelse af køn og rammerne for, hvad køn er.

Så kom i god tid. Dørene åbnes kl. 18 og programmet på scenen går i gang kl. 19 præcis. Både i VEGA og på livestream.

Nøgleord

Kontakter

Presseakkreditering senest 7/3 kl. 12.


Niels Bak Henriksen
Presse- og kommunikationsansvarlig
KVINFO


Tlf 50 76 33 82
Mail: niels.bak.henriksen@kvinfo.dk

Billeder

Download
Ditte & Louise
Ditte & Louise
Download
The Orifice
The Orifice
Download
Ruba Ahmad
Ruba Ahmad
Download

Links

Information om KVINFO

KVINFO
Christians Brygge 3
1219 København K

50763382http://www.kvinfo.dk

KVINFO er Danmarks videnscenter om køn og ligestilling. 

Følg pressemeddelelser fra KVINFO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KVINFO

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye