Lilleholt indgår samarbejde med Trump-administrationen om havvind
Potentialet for havvindmølleparker langs de amerikanske kyster er enormt, men foreløbigt er der kun opført fem havvindmøller med en samlet kapacitet på 30 MW ud for Rhode Island på USA’s østkyst.
Derfor mødtes USA’s indenrigsminister Ryan Zinke og energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i dag i Washington D.C. for at drøfte et formelt samarbejde mellem USA og Danmark om havvind. Indenrigsminister Zinke er en nøglefigur for vedvarende energi i Trump-administrationen, da Zinke er ansvarlig for planlægning af havvind i USA. Samarbejdet kommer til at handle om udveksling af erfaringer og viden om, hvordan USA kan udbygge sin energiforsyning med flere havmøller, der i dag er billigere end nogensinde og i stigende grad direkte konkurrencedygtigt med nye kraftværker baseret på eksempelvis kul- eller atomkraft.
”Det er et kæmpe scoop, at vi nu får et formelt samarbejde med Trump-administration om havvind. Danmark er et lille land, men på havvind er vi en supermagt. Vi var det første land i verden, der opstillede vindmøller på havet for over 25 år siden i 1991, og siden da har danske energivirksomheder vist vejen på havvind. Havvind har mange fordele for USA: det er en ren energiform, priserne styrtdykker i øjeblikket, man får høj forsyningssikkerhed og en hel underskov af arbejdspladser til vindindustrien. Havvind bliver det næste store inden for vedvarende energi, og USA kan meget vel komme til at spille en hovedrolle i at drive processen”, siger Lars Chr. Lilleholt.
I 2015 blev 42 procent af Danmarks totale behov for elektricitet dækket af vindmøller. Danmark har en samlet havvindmøllekapacitet på 1,3 GW, som kan producere elektricitet svarende til mere end én million hustande.
En invitation til Danmark
Under mødet inviterede Lars Chr. Lilleholt Ryan Zinke på officielt besøg til Danmark i 2018. På den måde håber Lilleholt, at han kan være med til at give sin amerikanske ministerkollega et første håndsindtryk af de danske erfaringer og løsninger inden for havvind.
”Det vil være en meget stor ære at byde minister Zinke velkommen i Danmark, og jeg vil med stor glæde vise ham og hans folk rundt i den danske havvindmølleindustri. Det vil også være en god mulighed for at opleve, hvordan den danske vindmølleindustri, som er verdensledende, spiller en kæmpe rolle i vores grønne eventyr med havvind”, slutter Lars Chr. Lilleholt.
Kontakt
Souschef i pressetjenesten
Rasmus Bjørn
+45 41 72 90 77
rasbj@efkm.dk
Fakta
- Vindenergi har i en årrække været den hurtigst voksende energikilde i USA, men udgør endnu blot 5,6 procent af landets samlede elforbrug. En række delstater har dog meget gode vindforhold, og har væsentlig højere andele; North Dakota (48,8 procent), Iowa (41,2 procent), Kansas (40,5 procent) og Oklahoma (35,9 procent). Dette skyldes primært, at markedsprisen for landvind er faldet med 66 pct. siden 2009.
- Til trods for det hastigt voksende marked for landvindenergi, er der til dato blot opført én enkelt lille havvindmøllepark på 30 MW i amerikansk farvand. Department of Energy har vurderet, at 35 procent af USA’s elektricitet vil blive produceret af vindenergi i 2050. Heraf ventes 1/5 at blive produceret offshore, som vil kræve investeringer for 400 mia. USD.
Billeder
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Presseinvitation: Teknisk brief Klimastatus og -fremskrivning 202423.4.2024 12:50:20 CEST | Presseinvitation
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet offentliggør Klimastatus og -fremskrivning tirsdag d. 30. april kl. 12:00. Forinden er der mulighed for en teknisk gennemgang. Tirsdag 30/4 kl. 11:00-11:45 Holmens Kanal 20, 1060 København K Tilmelding til pressekontakt@kefm.dk er nødvendig. Husk pressekort. Der kommer en ekstra teknisk brief torsdag d. 2. maj kl. 10.00-10.45.
Danmarkshistoriens største havvindsudbud skudt i gang22.4.2024 06:56:49 CEST | Pressemeddelelse
I alt udbydes der nu 6 GW havvind fordelt på 6 parker, når Danmarkshistoriens største havvindsudbud i dag sættes i gang. For hver gigawatt, der etableres, vil der blive produceret strøm svarende til 1 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug.
Ny rapport viser fremgang i udrulning af grøn varme16.4.2024 09:20:45 CEST | Pressemeddelelse
Der er i 2023 kommet afklaring for mere end 100.000 danskere om, at fjernvarme er på vej, og mange flere kan komme til over det næste år. Med en ny rapport giver KL og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet en status på udfasningen af gas i de danske hjem.
Skandinavisk samarbejde om CO2-transport og lagring er på plads15.4.2024 18:00:40 CEST | Pressemeddelelse
Der er nu åbnet for transport og lagring af CO2 på tværs af Norge, Sverige og Danmarks grænser. Med aftalerne er målet om et europæisk storskalamarked for CO2-fangst og lagring rykket et skridt tættere på.
Danmark hjælper med at styrke Ukraines forsyningssikkerhed9.4.2024 15:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Energi- og forsyningssikkerhed er afgørende for Ukraine – både på kort og lang sigt. Danmark spiller en vigtig rolle i genopbygningen, den grønne omstilling og den akutte sikring af Ukraines forsyning. Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard er i Ukraine for at sætte fokus på det dansk-ukrainske energisamarbejde og genopbygning af et mere robust energisystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum