
Lige stor mangel på opgaver og medarbejdere i byggeriet
- Erhvervslivets forventninger afspejler, at hjemmemarkedet er på vej tilbage i et fornuftigt tempo. Det ændrer ikke på, at eksportindustrien stadig går en svær tid i møde med en verdensøkonomi, der allerede er i økonomisk corona-depression og med en bekymrende ny stigning i smittetallene i mange lande. Derfor er det en positiv overraskelse, at industriens konjunkturindikator steg fra -26 i maj til nu blot -7 i juli, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.
Stabil mangel på arbejdskraft
Byggeriets fremtidsforventninger har kun rettet sig en smule op fra et nettotal i konjunkturindikatoren på -14 i juni til -13 i juli.
- Ganske vist har bygge- og anlægsbranchen nydt godt af blandt andet det suspenderede anlægsloft i kommunerne samt mange mindre, private boligrenoveringsprojekter. Men der er fortsat usikkerhed i erhvervslivet og en frygt for, at der mod slutningen af 2020 ikke kommer ligeså mange nye ordrer ind i byggeriet i takt med at de igangværende projekter færdiggøres, siger Bo Sandberg.
I byggeriet er der i juli 20 procent af virksomhederne, der er begrænset af mangel på efterspørgsel, hvilket er færre end i april og maj, mens der nu igen er en stigende andel på 19 procent, der mangler arbejdskraft.
- Umiddelbart før coronakrisen var der i marts både 20 procent, der manglede opgaver, og 20 procent, der manglede arbejdskraft. Den ligevægt har nu helt som forventet indfundet sig igen henover sommeren, siger Bo Sandberg, Dansk Byggeri.
I snit 5,9 måneders arbejde i ordrebogen
Den rigtig gode nyhed i den nye temperaturmåling fra Danmarks Statistik finder vi i byggeriets ordrebeholdning, der har rettet sig op oven på den første chokeffekt fra coronakrisen:
- I juli havde bygge- og anlægsvirksomhederne ifølge Danmarks Statistik i snit 5,9 måneders arbejde i ordrebøgerne. Det er en stigning i forhold til de tre første coronamåneder, hvor det tilsvarende tal lå mellem 5,6 og 5,7 måneder. I de tre kvartaler op til coronakrisen var der i snit mellem 6,0 og 6,1 måneders arbejde i håndværksvirksomhedernes ordrebøger, siger Dansk Byggeris cheføkonom Bo Sandberg.
Fakta: Sådan opgøres erhvervstilliden?
Danmarks Statistiks erhvervstillid opgøres som et nettotal, hvor virksomhedernes negative besvarelser trækkes fra de positive. Fx for den del af konjunkturbarometret, der vedrører byggebranchens ordrebeholdning, er der i juli et nettotal på -17. Det er fremkommet ved at fratrække de 24 procent af virksomhederne, der bedømmer ordrebeholdningen til at være ”ikke tilstrækkelig” fra de blot syv procent, der bedømmer ordrebogen som ”mere end tilstrækkelig”. Den store mellemgruppe på 69 procent vurderer ordremængden til ”tilstrækkelig”.
Kontakter
Cheføkonom i Dansk Byggeri Bo Sandberg, bsa@danskbyggeri.dk, telefon 28 50 38 19
Pressekonsulent i Dansk Byggeri Anette Sørensen, ans@danskbyggeri.dk, telefon 30 36 02 65
Information om DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri
426 fotos dystede om at vise unikt snedkerhåndværk15.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En fotokonkurrence i Snedkersektionen i DI Dansk Byggeri viser, at danskerne er vilde med snedkerhåndværk. Mere end 400 fotos dystede i konkurrencen #snedkermade på Instagram, og kvaliteten af både snedkerarbejdet og fotos var utrolig høj.
NAVNERETTELSE: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 09:59:33 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Rettelse: Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge i Midt- og Vestjylland13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
I Østjylland uddanner flere virksomheder lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Flere praktikpladser til bygge- og anlægslærlinge på Sjælland og Lolland-Falster13.7.2021 04:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere lærlinge inden for bygge- og anlægsbranchen har det seneste år fået en praktikplads i en virksomhed. Det viser den seneste opgørelse over praktikpladstal fra Børne- og Undervisningsministeriet.