Gymnasieskolernes Lærerforening

Lige adgang til uddannelse i land og by afspejles ikke i finanslovsforslaget

Del
For GL er det væsentligt, at VUC får tilført ressourcer, og at unge og voksne i hele landet får samme mulighed for at få en gymnasial uddannelse, siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

Finansministeren understregede ved fremlæggelsen af finanslovsforslaget, at der er brug for at tage hånd om de voksne og unge, som i dag står uden uddannelse og job. Her spiller gymnasialt enkeltfag og VUC en afgørende rolle. Derfor undrer det, at man i sidste års finanslov kunne glemme gymnasialt enkeltfag på VUC. Det skal der rettes op på nu, så VUC som minimum får tilbageført 2 pct. af elevtaxameteret på niveau med hvad de øvrige gymnasiale uddannelser fik.

Finansministeren lagde endvidere vægt på, at der skal være øget sammenhængskraft mellem land og by, og der skal skabes bedre vilkår for at drive uddannelser de steder i landet, hvor det er svært at få de unge med på uddannelsesvognen. Her er det afgørende, at små gymnasieudbud i provinsen får økonomi til at tilbyde de unge en bred palet af studieretninger og valgfag på linje med gymnasierne i de store byer. Det er særlig vigtigt, at der kommer en økonomisk håndsrækning til de små erhvervsgymnasier og VUC-afdelinger i provinsen på niveau med udkantstilskuddet på stx.

På sidste års finanslov fik de gymnasiale uddannelser tilbageført 2 pct. af det samlede elevtilskud til undervisningstaxameteret, hvilket svarede til et års omprioriteringsbidrag. Det var en vigtig saltvandsindsprøjtning, men den fyldte ikke det store hul, der er efter de store nedskæringer fra 2016-19. Der bør derfor følges op, så der igen bliver plads til, at den enkelte lærer kan nå alle elever og danne de nødvendige relationer til de utroligt mange elever, læreren har hver eneste uge.

I øvrigt bekymrer det, at der ikke er afsat midler til Børne- og Undervisningsministerens annoncerede taxameterreform i finanslovsforslaget.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere information hos
formand for Gymnasieskolernes Lærerforening
Tomas Kepler
tlf. 31 42 81 20
tk@gl.org

Links

Information om Gymnasieskolernes Lærerforening

Gymnasieskolernes Lærerforening
Vesterbrogade 16
1620 København V

http://www.gl.org

Gymnasielærernes faglige organisation

Følg pressemeddelelser fra Gymnasieskolernes Lærerforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gymnasieskolernes Lærerforening

Er svaret på færre unge flere skoler?27.10.2021 11:05:36 CEST | Pressemeddelelse

”Det er prisværdigt, at regeringen fremhæver betydningen af uddannelse og vil sikre ungdomsuddannelser over hele landet. Vi er fuldt og helt enige med regeringen i, at det er afgørende, at de unge, der i dag ikke får en ungdomsuddannelse, hjælpes til uddannelse. Men i en tid med færre og færre unge risikerer vi, at vi får splittet bæredygtige gymnasier og andre ungdomsuddannelser op i ikke levedygtige, små skoler. Faktisk har vi i sektoren i forvejen mange bekymringer om, hvorvidt det er muligt at fastholde det eksisterende finmaskede net af ungdomsuddannelser, i de kommende år,” siger Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.

GL: Over middel til ekspertgruppe om ny karakterskala1.10.2020 06:01:17 CEST | Pressemeddelelse

"Jeg ser positivt på de to modeller til en ny karakterskala, som ekspertgruppen læner sig op ad. Jeg foretrækker, at der kun er spring på 1 mellem karaktererne, og det falder ud til fordel for modellen 0-6. Men begge modeller skaber inden for 7 trin plads til en ekstra midterkarakter og afskaffer den nuværende skalas pædagogiske dumheder: De store og uensartede spring mellem karaktererne og den ubrugelige minus-03-karakter", siger GL's formand Tomas Kepler.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye