Life Science Rådets anbefalinger sætter retning for forskning og innovation
Life Science Rådet har i dag afleveret sine første anbefalinger til regeringen.
Rådet, der blev nedsat i december 2021, lægger ud med anbefalinger, der fokuserer på forskning og innovation inden for life science-området.
Erhvervsminister Simon Kollerup:
”Den danske life science sektor er exceptionel. Og arbejdet i Rådet her viser, hvordan alle parter på tværs af life science-sektoren har viljen til at samarbejde om en fælles retning til gavn for endnu bedre patientbehandling og vækst i Danmark. Der er så store potentialer for vækst inden for life science sektoren, og derfor glæder jeg mig til at se nærmere på anbefalingerne.”
Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen:
"Forskning er en kilde til fremgang. Forskning medfører nye løsninger, forståelser og teknologier, som kan få helt konkret betydning for os alle hver i sær. Og med gavn for dansk eksport og arbejdspladser. Regeringen har prioriteret området højt med en life science-strategi, der skal sikre, at vi i Danmark fortsætter med at bidrage til fremskridtet – både herhjemme og ude i verden. Jeg ser frem til rådets anbefalinger."
Sundhedsminister Magnus Heunicke:
”Det er helt afgørende for patienter i det danske sundhedsvæsen og for vores samfund, at vi har en life science-sektor i absolut topklasse. Vi skal være det land i verden, hvor det er bedst at udvikle nye behandlinger, hvor det er bedst at forske og bedst at være patient. Jeg ser frem til at dykke ned i de nye anbefalinger fra Life Science rådet, som netop kan være med til at styrke rammerne for brug af nye innovative løsninger på sundhedsområdet gennem et offentlig-privat samarbejde.”
Anbefalingerne falder under fem overskrifter:
- Prioritering af kroniske sygdomme og andre relevante områder i forskningsindsatsen
- Opprioritering af grundforskning og fri forskning
- Fradrag for forsknings- og udviklingsaktiviteter
- Fokus på overgangen fra forskning til innovation
- Flere innovative løsninger i sundhedsvæsenet via offentlig-private partnerskaber
Formand for Life Science Rådet, Lars Rasmussen:
“Anbefalingerne giver en klar retning for, hvilke prioriteter, der er nødvendige for at have en solid fødekæde til morgendagens innovative patientbehandling. Både life science industriens rammevilkår og sundhedsvæsenets arbejdskraftsudfordring har været afsæt for vores diskussioner. Jeg ser frem til, at vi i Life Science Rådet kommer med flere bud på, hvordan vi med et fælles træk fra offentlig og privat side kan styrke såvel patientbehandlingen som vækst i life science branchen.”
Formålet med arbejdet i Life Science Rådet er at styrke samarbejdet mellem offentlige og private aktører på life science området og bringe erhvervslivet og sundhedsområdet tættere sammen om løsninger. Life Science Rådet vil løbende tage aktuelle emner op og komme med inputs til regeringen.
Kontakter
For yderligere information kontakt:
Erhvervsministeriets pressetelefon 91 33 70 07
Vedhæftede filer
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
2,85 mia. kr. til grøn kritisk infrastruktur i Ukraine23.4.2024 15:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Milliardgaranti på 2,85 mia. kr. skal bane vejen for danske vindmøller i Ukraine, og sikre grøn strøm til 500.000 husstande og et tiltrængt boost til Ukraines energiforsyning.
Nyt stærkt erhvervssamarbejde mellem Danmark og Ukraine23.4.2024 15:00:06 CEST | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er sammen med en erhvervsdelegation rejst til Ukraine, hvor han bl.a. er mødtes med Ukraines Præsident Volodymyr Zelenskyj. Erhvervsministeren har sammen med Første vicepremierminister og økonomiminister Yulia Svyrydenko underskrevet en aftale, der skal styrke samarbejdet mellem Danmark og Ukraine i kampen for frihed.
Bureaukrati og bøvl forsinker milliardinvesteringer i grøn omstilling22.4.2024 07:00:31 CEST | Pressemeddelelse
En ny redegørelse fra Erhvervsministeriet viser, at den grønne omstilling er bredt forankret i dansk erhvervsliv, men bureaukrati og bøvl er en stopklods. Derfor vil regeringen nu sætte ind med et nyt lovforslag, der skal sikre tempo i klagesager og understøtte hurtigere opstilling af solceller og vindmøller.
Endnu flere midler til støtte af danske erhvervsprojekter i Ukraine15.4.2024 10:16:48 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter nu nye midler til Ukraine Fonden, som er med til at muliggøre danske virksomheders investeringer i Ukraine. Den ekstra støtte markeres i dag med et besøg fra den ukrainske førstedame, Olena Zelenska, i Danmark. Her deltager Olena Zelenska bl.a. i regeringens Ukraine Investeringsforum.
Presseinvitation: Møde i regeringens Ukraine Investeringsforum12.4.2024 16:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til møde i regeringens Ukraine Investeringsforum d. 15. april i Industriens Hus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum